Hvordan tænker vi på abstrakte fænomener som tid?
Tid er jo netop et begreb, vi alle kender, men det er ikke noget håndfast – noget vi kan se eller røre.
Derfor har forskere været interesserede i at vide mere om, hvordan vi tænker på disse abstrakte begreber.
Er der områder i vor psyke, som er udviklet til at tænke abstrakt, eller er vi nødt til at anvende funktioner, som vi normalt bruger til 'almindelige' og fysiske fænomener?
Fremtiden sidder til højre
Dette forsøgte en gruppe spanske forskere at studere, og deres resultater er nu ude i tidsskriftet 'Journal of Experimental Psychology: Human Perception and Performance'.
Ved at bruge ord med forskellig reference til tid og samtidig teste folks rumlige opmærksomhed, fandt man, at tids-ord var forbundet med ændringer i rumlig opmærksomhed.
Helt specifikt viste det sig, at ord, som havde med fremtiden at gøre, gjorde, at folk lettere kunne opdage ting, som blev præsenteret til højre for det punkt, de kiggede på.
Omvendt havde de sværere ved at reagere på noget, som blev vist til venstre for dem.
Ingen fast plads i hjernen
Det er en indikation af, at vi bruger vor rum-retningssans, når vi skal tænke på abstrakte emner som tid. Og det viser derfor, at det er meget sandsynligt, at vi ikke har udviklet funktioner (eller hjerneområder), som er specialiserede i at tage sig af abstrakte begreber og emner.
Resultatet er vigtigt, for det betyder, at den måde, vi opfatter abstrakte emner og begreber på, vil være underlagt psykiske processer, som normalt er udviklet til at være meget mere konkret.
Når vi tænker på ord som 'finanslov' eller 'Renæssancen' og 'menneskeret', ser det ud til, at disse begreber ikke har en 'speciel' plads i vort psykiske apparat.
Det giver rum for fejl og skævheder og kan måske forklare, hvorfor vi opfatter netop abstrakte emner og begreber på bestemte måder.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. Der kan derfor forekomme personlige betragtninger, der normalt ikke optræder i Videnskab.dk's artikler.
