Flere par oplever i dag problemer med at få børn, og for mange er årsagen stadig ukendt. Det er muligt, at svaret ligger i sammensætningen af de bakterier, der findes i kønsorganerne.
På Roskilde Universitet er vores forskningsgruppe netop startet med at undersøge, hvordan bakterier i underlivet kan påvirke fertiliteten. Her kommer, hvad vi foreløbig ved, og hvad vi helt konkret undersøger.
Din krop - deres hjem
Vores kroppe er hjem for billioner af bakterier, svampe, virus og endda parasitter, som alle hører under betegnelsen mikrober. Vi lever i harmoni med mange af disse mikrober, og flere af kroppens funktioner er afhængige af dem. Hvis balancen forstyrres, kan det gøre os syge.
Flere dele af kroppen har sit eget mikrobiom – et økosystem af mikroorganismer, der arbejder sammen for at holde os sunde. I skeden består mikrobiomet primært af bakterier, som hjælper med at beskytte mod skadelige mikroorganismer.
Når skeden er sur, er kroppen glad
Måske har du hørt, at man ved svie og kløe kan putte mælkesyreholdig yoghurt på de ydre kønsdele? Det er et gammelt husmoderråd, der kommer af, at de gode bakterier i underlivet danner mælkesyre.
Mælkesyren giver yoghurten den karakteristiske sure smag og sænker pH-niveauet i skeden.
Et lavt pH-niveau er et af de vigtigste forsvar mod uønskede bakterier, da mange af disse bakterier ikke kan leve i det sure miljø i skeden. Hvis antallet af de bakterier, der hjælper os, falder, bliver vi særligt udsatte for infektioner.
En type infektion, der kan opstå som følge af denne ubalance, er bakteriel vaginose. Denne tilstand er kendetegnet ved et lavt antal af de ‘gode’ bakterier, mens de bakterier, der kan forårsage irritation, svie og lugt, får lov at dominere.
Forskning tyder på, at bakteriel vaginose kan gøre det sværere at blive gravid, men de præcise mekanismer bag denne påvirkning er endnu ikke fuldt forstået.
D-mælkesyrer beskytter mod skadelige mikrober
Faktisk er der forskel på mælkesyrebakterier, og det er ikke alle arter, der giver den samme beskyttelse. Der findes for eksempel to forskellige typer mælkesyrer i skeden: D-mælkesyre og L-mælkesyre.
D-mælkesyre beskytter bedre, fordi den både stabiliserer pH og har en antimikrobiel effekt – det vil sige, at den også hæmmer væksten af skadelige bakterier og svampe. På den måde hjælper D-mælkesyre med at beskytte mod infektioner.
I skeden produceres D-mælkesyre hovedsageligt af bakterier som Lactobacillus crispatus, som er forbundet med et sundt miljø i skeden og lav risiko for infektioner som bakteriel vaginose.
\ Sådan passer du på miljøet i skeden
- Vælg åndbart undertøjsmateriale som bomuld – det reducerer fugt og skaber gode forhold for de ’gode’ bakterier. Afblegning af underbukserne er ofte et tegn på et sundt, surt miljø i skeden – og det er helt normalt.
- Brug milde, pH-neutrale produkter til intimhygiejne.
- Søg læge ved symptomer som kløe, irritation eller unormal udflåd - det kan være tegn på ubalance eller infektion.
Ikke alle mælkesyrebakterier er lige hjælpsomme
Bakterierne Lactobacillus iners, derimod, producerer primært L-mælkesyre, som ikke giver den samme grad af beskyttelse.
Det er en helt almindelig bakterieart i skeden, og mange kvinders skede-mikrobiom er domineret af netop denne art. Men den findes også ofte i forbindelse med ubalance og bakteriel vaginose.
Den samme bakterie findes også i højere grad hos mænd med lav sædkvalitet. Ny forskning har vist, at mænd med nedsat sædkvalitet i højere grad er bærere af denne bakterie. Forskningen viser, at denne bakterie sænker sædcellernes mobilitet, hvilket er afgørende for, at sædcellen kan befrugte ægget og dermed resultere i en graviditet.
Mikrobiomet i skeden ændrer sig gennem menstruationscyklussen
Nyere forskning har vist, at mikrobiomet, altså økosystemet, i skeden er mere dynamisk, end man hidtil har troet. Forskningen viser at særligt menstruation cyklussen er med til skabe denne dynamik.
Under en menstruationscyklus svinger niveauet af kønshormonet østrogen. Da østrogen er med til at levere den næring mælkesyrebakterierne skal bruge for at danne mælkesyre, vil der være skiftende vilkår undervejs i cyklussen.
Det er netop for at forstå denne dynamik, og hvordan sammensætningen af bakterier påvirker fertiliteten, at vi har sat vores forskningsprojekt i verden.
Sådan undersøger vi bakteriers rolle i vores evne til at få børn
I projektet undersøger vi bakterier i både skeden og i sæd. Vi er netop i gang med at indsamle prøver fra mænd og kvinder, som oplever fertilitetsproblemer, samt fra kontrolgrupper – dem, der ikke har problemer.
Prøverne analyserer vi for at kortlægge bakteriesammensætningen og finde specifikke betændelsesmarkører.
Ved at kombinere biologiske analyser (af sæd, skedepodning, blod, afføring og urin) med kliniske data (for eksempel alder, vægt, sygdomshistorie med mere) arbejder vi på at forstå, hvordan mikroorganismernes rolle kan forklare ufrivillig barnløshed.
Vores håb er, at denne viden kan bane vejen for mere præcise diagnostiske værktøjer og bedre behandlinger, som tager højde for mikroorganismernes betydning. På sigt kan det give par med uforklarlige fertilitetsproblemer nye muligheder for at få den rette hjælp og øge chancerne for graviditet.
Vi glæder os til at dele resultaterne og bidrage til ny viden om, hvordan man kan forbedre reproduktiv sundhed.
Vores projekt er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og udføres i samarbejde med en fertilitetsklinik på Sjællands Universitets Hospital, Køge, og Betina Hebbelstrup Jensen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet.
\ Kilder
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
