Forstuvninger i anklen er en af de mest udbredte skader i den fysisk aktive del af befolkningen, og der findes utallige gode råd til, hvordan de skal behandles.
Fysioterapi er en af behandlingsmetoderne, der bruges til den hyppige sportsskade, men et canadisk studie, netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal BMJ, fastslår, at fysioterapi ikke gør den store forskel for patienter med forstuvet ankel.
Forskere under ledelse af professor Robert Brison, fra Queen’s University i Kingston, Canada har overvåget behandlingsforløb for 503 patienter i alderen 16-79, som blev delt i to grupper.
- Én som alene fik almindelig behandling.
- Én som fik supplerende, superviseret fysioterapi oven i.
»Vores forsøg viser, at … fysioterapi, som beskrevet, ikke giver klinisk vigtige forbedringer i håndteringen af ankelforstuvninger hos almindelige patienter, der søger akut hjælp,« lyder det i konklusionen.
\ Læs mere
Dansk forsker: For hårdt trukket op
De to grupper fik altså begge den klassiske behandling, nemlig beskyttelse af det udsatte område, ro, nedkøling, trykforbinding og opfordring om at holde anklen hævet.
Derudover fik den ene gruppe altså en overvåget behandling med overvåget fysioterapi med øvelser i op til 7 gange 30 minutters øvelsespas, men altså – ifølge undersøgelsen – uden den store målbare forskel på de tro grupper.
Undersøgelsens skarpe konklusioner holder dog ikke helt, lyder det fra den anden side af bordet:
Mette Zebis, der har en ph.d. i humanfysiologi og idræt og er docent på Institut for Fysioterapi og Ergoterapi på Professionshøjskolen Metropol, der udbyder fysioterapeutuddannelsen, mener dog ikke, at man kan konkludere, at fysioterapi er uvirksomt på baggrund af studiet.
»Jeg synes, at den konklusion er for hårdt trukket op. De kan ikke sige, at det er bedre at få fysioterapi, men heller ikke, at det modsatte er tilfældet. Endvidere indikerer studiet at folk under 30 år har en positiv effekt af superviseret fysioterapi,« siger Mette Zebis.
\ Læs mere
Kolliderer med tidligere undersøgelser
Hun mener, at artiklen understreger behovet for yderligere forskning på området.
»Problemet er, at de ikke fortæller, hvilke øvelser der er brugt, og det ser ud, som om at der er en vis individualitet i behandlingen. Dette studie kan ikke bruges til at konkludere at superviseret fysioterapi generelt ikke fungerer,« siger Mette Zebis.
BMJ har brugt lederpladsen på undersøgelsen, og lederskribenten fremhæver, at der ikke ser ud til at være forskel på de to gruppers fremgang, men understreger også, at det kolliderer med, hvad man hidtil har set af forskningsresultater på området.
Blandt andet har analyser ifølge lederen tidligere vist, at mere end 900 minutters øvelser har medvirket til en lavere gentagelsesfrekvens af ankelskader.
\ Læs mere
Mere forskning er nødvendig
Patienterne i den canadiske undersøgelse har maksimalt haft 7 gange 30 minutters superviseret fysioterapi.
»Og da vi reelt ikke ved, hvilken fysioterapi, der er givet, så er det svært at konkludere noget præcist. Du kan sige, at undersøgelsen ikke beviser, at fysioterapien virker, men den beviser heller ikke, at det ikke virker. Det er en meget bred pensel, de har malet med,« siger Mette Zebis.
BMJ’s lederskribent mener også, at studiet først og fremmest er vigtigt, fordi der kan bygges videre på det.
»Fremtidig forskning må gøre mere for at identificere den optimale dosis af øvelser i behandlingen af lette og moderate ankelforstuvninger,« skriver lederskribent Chris Bleakley.
Det er Mette Zebis helt enig i.
»Der er evidens for, at superviseret fysioterapi virker i behandlingen af akutte ankelskader, men vi kan sagtens blive klogere på, i hvilken grad man skal målrette specifikke øvelser til specifikke patientgrupper,« siger Mette Zebis.
