Det er en udbredt antagelse, at menneskets lugtesans er dårligere end andre dyrearter, såsom hunde, mus, muldvarpe og hajer.
Idéen om vores dårligere næser er ikke baseret på empirisk bevis, men på en hypotese fra det 19. århundrede, der i højere grad er baseret på frenologi - den pseudovidenskabelige lære om at bedømme et menneskes karakteregenskaber ud fra kraniets form - end moderne hjernevidenskab.
Det viser et nyt review-studie, som også konkluderer, at mennesket faktisk er ret god til at lugte omverdenen, skriver nytimes.com.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Science.
\ Læs mere
»Vi opdager, til vores glæde, at menneskets lugtesystem er meget bedre, end vi har troet. Det er måske anderledes end hos andre pattedyr, men det kan på en måde antyde, at det er stærkere end mus', rotters og hundes,« siger John P. McGann, som er neurolog ved Rutgers University og hovedforfatter på studiet, til nytimes.com.
En udbredt opfattelse har været, at vores evne til at anskue og se verden trumfer vores behov for at kunne lugte den. Vi lærer, at vores olfaktorisk bulbus - området i hjernen, som sender information om lugte videre til andre dele af hjernen, der giver dem mening - er ret ubrugelig, fordi andre dyr relativt set har større systemer til at håndtere lugte.
Men det nye studie viser, at 'lugtecentrets' størrelse ikke er afgørende - det handler i højere grad om måden, hvorpå lugte- eller hjernesystemet er indrettet og bruges.
Så det er sandt, at hunde er så gode til at dufte, blandt andet fordi de har et ekstrafølsomt lugteorgan, der har 50 gange flere receptorer og optager 40 gange mere plads i hjernen end hos mennesket. Men mennesker kan lugte en banan lige så godt som hunden.
En bedre anerkendelse af menneskets lugtesans kan være vigtig, påpeger John P McGann ifølge nytimes.com. Det kan føre til nye måder at løse problemer med medicin, social kommunikation og følelsesmæssige processer som konsekvensen af en defekt lugtesans.
