Når du kommer op i alderen, kan minder fra ungdommen stå lysende klart. Hvad der skete for et øjeblik eller for en uge siden kan omvendt være mere tåget.
Nu viser ny forskning, at der måske kan være hjælp at hente. Midlet er groft sagt at sætte strøm til hjernen. Metoden forbedrer to typer af hukommelse, nemlig arbejdshukommelsen og langtidshukommelsen.
Forskningen beskrives i et netop udgivet studie fra Boston University, som øjensynligt har forbedret hukommelsen hos personer over 65 år.
I alt deltog 150 personer i alderen 65 til 88 år, der fik hjernen elektrisk stimuleret i 20 minutter fire dage i træk.
Deltagerne blev iført en hætte, som var forsynet med elektroder, forskerne kunne føre strøm igennem. Ud af de 150 deltagere blev 40 inddelt i to kontrolgrupper, som kun modtog en meget kortvarig elektrisk stimulans, når hætten kom over hovedet.
I løbet af de 20 minutter lange seancer fik deltagerne læst fem lister med hver 20 ord op. Ordene skulle de straks efter gengive.
\ Arbejdshukommelsen og langtidshukommelsen
De to områder, som forskerne håbede at forbedre, var arbejdshukommelsen og langtidshukommelsen. I en pressemeddelelse udsendt i forbindelse med offentliggørelsen af studiet opridses forskellen på de to:
Når du skal med toget og forsøge at huske, hvilken perron du skal benytte, er det arbejdshukommelsen, du trækker på. Er du i stedet taget på langfart med fly og efter en lang ferie skal huske, hvor du parkerede bilen i lufthavnen, har du brug for din langtidshukommelse.
I det nye studie benyttede forskerne en frekvens på fire hertz for at forbedre arbejdshukommelsen. Den elektriske stimulering blev rettet mod den inferiøre isselap i hjernen.
Tilsvarende blev en frekvens på 60 hertz benyttet for at forbedre langtidshukommelsen. Her blev stimuleringen givet til det dorsolaterale præfrontale cortex i den forreste del af hjernen.
Kilde: Nature Neuroscience
Forbedringen holder i mindst en måned
Robert Reinhart er professor på Boston Universitet og har stået i spidsen for forskergruppen bag studiet.
Han er enddog meget positiv over gruppens resultater.
»Afhængigt af hvor på hovedet vi gav elektrisk stimulering og frekvensen af stimuleringen, kunne vi forbedre arbejdshukommelsen eller langtidshukommelsen hver for sig. Forbedringerne holdt i mindst en måned,« forklarer forskeren.
»Allerede umiddelbart efter de fire dages stimulering kunne vi forudse, hvor stor en effekt, der ville være tilbage, når den første måned var gået. Det var de personer, som havde den dårligste kognitive tilstand ved forsøgets begyndelse, som oplevede den største forbedring efter at have modtaget elektrisk stimulering,« fortæller han.
Når forskerne stimulerede den inferiøre isselap i hjernen, blev forsøgspersonerne bedre til at huske ordene fra slutningen af listen.
Stimulerede forskerne i stedet det dorsolaterale præfrontale cortex i den forreste del af hjernen, var det de første oplæste ord, som kom til at stå mere klart i deltagernes hukommelse.
På almindeligt dansk: Henholdsvis arbejdshukommelsen og langtidshukommelsen.
Forældet model
Jesper Mogensen er professor i neurovidenskab på Københavns Universitets Institut for Psykologi. Efter at have læst studiet kritiserer han forskerne for at læne sig op ad forældet videnskab.
»De benytter sig af stadiemodellen. Det er en gammel og i dag opgivet model for, hvordan hukommelse er organiseret. Ifølge modellen lagres for eksempel en samtale i dit korttidslager, og hvis den er dér tilstrækkeligt længe, bliver den overført til langtidshukommelsen. Men modellen er helt fejlagtig,« forklarer Jesper Mogensen.
Professoren mener dog, at studiet og dets resultater er troværdige - blot er der to elementer af studiet, som burde have været udført bedre.
Dels har forskerne i Jesper Mogensens øjne ikke gjort nok for at sikre, at forsøgspersonerne ikke vidste, om de modtog elektrisk stimulans eller ej.
Med andre ord var det for let for den enkelte forsøgsperson at gennemskue, hvis han eller hun var en del af en kontrolgruppe - simpelthen fordi kontrolgruppernes deltagere kun modtog stimulans i meget kort tid.
Forskerne havde desuden ikke forsøgt at stimulere følesansen på sammen måde, som hvis deltagerne reelt havde modtaget en elektrisk stimulans i 20 minutter. Ofte vil elektrisk stimulans få musklerne til at reagere i hovedbunden.
\ Læs mere
Evner for strategi kunne have været undersøgt
Det andet kritikpunkt fra Jesper Mogensen er, at studiet ikke beskriver bivirkningerne ved at udsætte de udsete områder i hjernen for elektrisk stimulans.
»De stimulerer den inferiøre isselap og den dorsolaterale præfrontale cortex, og de får en effekt på hukommelsen, men der burde også være en undersøgelse af andre funktionelle aspekter ved de to områder,« forklarer Jesper Mogensen
Forskeren fortæller, at:
- den inferiøre isselap foruden arbejdshukommelsen også spiller en rolle i forhold til ordopfattelse og ordrekruttering,
- og at det dorsolaterale præfrontale cortex har at gøre med vores evne til at lægge strategier.
»Det vil sige, at i forhold til den inferiøre isselap, så kunne man give forsøgspersonerne en opgave, der lød, at de skulle nævne dyr, der begynder med B. Så kunne man se, om man havde påvirket evnen til at kunne mobilisere ord.«
»Hvad angår den dorsolaterale præfrontale cortex kunne forsøgspersonerne få til opgave at sortere et spil kort på forskellige måder. Hvis man har skader i den dorsolaterale præfrontale cortex, vil man have svært ved at veksle mellem eksempelvis at sortere kortene efter kulør og pålydende værdi,« forklarer forskeren.
Forskerne bag studiet håber, at der på et senere tidspunkt kan blive udført forskning, som kan vise, om den forbedrede hukommelse kan vare ved i længere tid end en måned.
Det samme gælder studier af, om metoden kan hjælpe personer, der lider af hjernesygdomme, eller som er i risiko for at udvikle demens.
Studiet er i august 2022 blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Neuroscience.
