Søvn forstærker dårlige minder
Lige efter en traumatisk oplevelse, bør man holde sig vågen. Musik, træning og computerspil kan mindske risikoen for at udvikling posttraumatisk stresssyndrom.

Når man har været vidne til eller har været udsat for noget forfærdeligt, kan det faktisk være en god idé med afledning. I modsætning til hvad mange tror, så er det ikke altid det bedste med professionel krisehjælp lige med det samme. (Foto: Colourbox)

Når man har været vidne til eller har været udsat for noget forfærdeligt, kan det faktisk være en god idé med afledning. I modsætning til hvad mange tror, så er det ikke altid det bedste med professionel krisehjælp lige med det samme. (Foto: Colourbox)

Et studie viser, at personer, som sover efter et stærkt negativt følelsesindtryk, bevarer og forstærker disse dårlige minder i højere grad end dem, der efterfølgende holdt sig vågne.

De seneste år er man begyndt at blive klar over, at dette kan være tilfældet, men det er ikke mange år siden, at man tværtimod anbefalede søvn og hvile lige efter et traume.

I det nye studie tog forskerne blandt andet udgangspunkt i viden om, at forstærkning af minder sker, mens vi sover, ifølge pressemeddelelsen som University of Massachusetts Amherst har sendt ud om resultaterne.

»Vi fandt, at hvis du ser noget, som gør dig oprørt, for eksempel en ulykkesscene, og du senere ser et billede af denne ulykke – så vil du føle, at eksponering nummer to er meget mindre rystende, hvis du har holdt dig vågen efter den første hændelse, end hvis du lagde dig til at sove,« siger en af forskerne, Rebecca Spencer.

»Det er interessant at notere sig, at det faktisk er almindeligt at være søvnløs efter at have været vidne til noget dramatisk, næsten som om hjernen ikke vil sove på det,« siger hun.

Stærk udvikling

I studiet af 68 mænd og lige så mange kvinder – alle unge og friske – så Rebecca Spencer og hendes kolleger altså, at de, der sov i løbet af timerne efter at have set rystende billeder, fik den nævnte forstærkede mindeeffekt.

Forskerne mener, at resultaterne kan få betydning for mennesker med posttraumatisk stresssyndrom, og for folk, som skal vidne i retssager om hændelser, de har set. Resultaterne er publiceret i Journal of Neuroscience.

»De sidste fem år er der udkommet mange studier, som kan sige noget om, hvad man bør gøre for at modvirke, at en person udvikler den psykiske lidelse posttraumatisk stresssyndrom efter en hændelse,« siger Anne Marita Milde.

Hjernen arbejder intenst med at genetablere ro og orden, efter man har haft en traumatisk oplevelse. Det er helt naturlige og fysiologiske processer, der går i gang, så vi på den måde lærer at undgå hændelsen igen – noget vi har tilfælles med alle andre pattedyr. (Foto: Colourbox)

Hun er traumeforsker og førsteamanuensis ved Insititutt for biologisk og medisinsk biologi på Universitetet i Bergen.

Nye forskningsmuligheder

Anne Marita Milde er ikke ukendt med den eksisterende viden om, at det kan være klogt at holde sig vågen i de første timer efter et traume.

Ifølge hende er denne viden dog forholdsvis ny, selvom det længe har været kendt, at søvnberøvelse kan være nyttigt i behandling af for eksempel depression.

Avancerede hjernescanningsstudier, men også dyreforsøg, har gjort deres indtog de seneste år. De har gjort det muligt at få bedre viden om, hvilke strukturer i hjernen, som reagerer mest på frygtudløsende stimuli.

»De, der behandler disse mennesker i de første timer eller dagene efter traumet, er vældig opmærksomme på, at tidlig intervention er vigtigt, og så vidt jeg ved, er viden om søvnfunktioner godt implementeret i behandlingen,« siger Anne Marita Milde.

En opsummering fra 2003 af 11 studier, som havde set på krisepsykologi og den såkaldte ’debriefing’ som rutinemæssigt tilbydes mennesker umiddelbart efter en hændelse, konkluderede at sådan en hjælp sjældent havde hjulpet.

Computerspil som afledning

I modsætning til, hvad en del utrænede personer måske tror, er det heller ikke klogt at fokusere for meget på det, der skete i timerne lige efter traumer som for eksempel brand, voldtægt eller andre oprivende og dramatiske hændelser.

Tværtimod tyder forskning de sidste år på, at det er gunstigt med afledning med aktiviteter, som fokuserer opmærksomheden væk fra traumet, for eksempel ikkevoldelige computerspil, musik eller træning.

Et traume kan give den psykiske lidelse posttraumatisk stresssyndrom, som bl.a. kan give mareridt, mangel på koncentrationsevne og smertefulde flashbacks i mødet med elementer, som minder om traumet. (Foto: Colourbox)

Forskere ved Oxford University publicerede i 2009 et studie i tidsskriftet PLos ONE, som pegede på at, at spille Tetris lige efter et traume kunne bidrage til at dæmpe dårlige minder og forhindre traumerelaterede flashbacks.

Læs, hvad avisen The Telegraph skrev om det.

Hvorfor hjælper computerspil?

I timerne efter et traume, arbejder hjernen intenst med at genoprette ro og orden, da der pludselig er opstået det rene kaos og enorm aktivitet.

»Det er også der, de stærke følelsesindtryk fæstner sig, sandsynligvis en måde hvorpå vores krop rent instinktivt lærer, hvad der er en farlig situation, som vi bør undgå næste gang. Dette er fysiologiske reaktioner, som vi deler med alle pattedyr,« siger Anne Marita Milde.

Computerspil, musik eller træning kan bidrage til, at hjernen bliver afledt fra at indprente de følelsesmæssige indtryk fra traumet, det vil sige, at den emotionelle hukommelse dæmpes, ifølge nye studier.

»Hjernen får mindre mulighed for at konsolidere frygtudløsende stimuli i langtidshukommelsen – følelsesindtrykkene får ikke sat sig så hårdt fast i minderne.

Dette kan påvirke senere frygtreaktioner, som så ikke bliver så tydelige næste gang personen bliver udsat for noget, som minder om hændelsen, eller udsat for de samme stimuli, noget som blev undersøgt i dette specifikke studie,« siger Anne Marita Milde.

Må tage hensyn til forskellige reaktioner

Samtidigt reagerer mennesker meget forskelligt på frygtudløsende stimuli. Dette er helt normalt, og der må tages hensyn til det, når man skal tilrettelægge tiltag for at traumatiseret person, mener Anne Marita Milde.

Computerspil dæmper den emotionelle lagring af traumet og virker afledende, hvilket kan modvirke en efterfølgende udvikling af posttraumatisk stresssyndrom. (Foto: Colourbox)

»Nogle finder hurtigt emotionel støtte, og er åbne for at tage dette til sig, hvad enten det er fra behandlingsapparatet eller fra det sociale netværk. De er aktive med at snakke og vise følelser.

Andre kan reagere stik modsat. De isolerer sig, vil ikke snakke og undgår alle reaktioner, som minder dem om traumet. Nogle opsøger ikke hjælpeapparatet før måske lang tid efter hændelsen, og da er det gerne for andre og mere kropslige symptomer.

Anne Marita Milde understreger, at det går rigtigt godt med de fleste, som har været ude for en traumatisk oplevelse.

»Symptomerne på frygtudløste reaktioner går over i løbet af to til tre uger, men hos nogle kan symptomerne vare ved over flere uger.

»Så bør man vurdere, om disse klassificerer til en psykisk diagnose, så en korrekt behandling kan iværksættes for at forhindre, at personen bliver langvarigt hæmmet i sin daglige funktion,« siger Anne Marita Milde.

Jordbær i sorte timer

Efter en traumatisk oplevelse, som den de unge på Utøya i Norge havde 22. juli 2011, vil det vigtigste måske være at være til stede med empati, ro og emotionel støtte, men altså også med afledning, ifølge Anne Marita Milde.

På Sundvolden hotel, hvor mange havnede efter massakren i AUF-lejren, diskede køkkenchef Bent Borge Hansen op med jordbær og is til de fysisk og psykisk slidte unge.

I en artikel i det norske Dagbladet Magasinet fortalte han, at han var usikker på, om det var rigtigt at prøve og skabe glæde i en så forfærdelig situation, men at det gjorde, at smilene kom frem.

»Klog kok, vil jeg sige! Og det er jo egentlig sund fornuft som siger, at man bør forsøge at skærme og aflede lige efter et traume, selv om der vil være individuelle forskelle på, hvad folk har behov for,« siger Anne Marita Milde.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.