Snorkesyge fordobler invalide-risiko

Den sygdom, det gælder, kaldes obstruktiv søvnapnø. Den rammer mindst 5-6 procent af befolkningen. Men her kan der være tale om underdiagnosticering.

En norsk undersøgelse med 7028 deltagere i alderen 40-45 år bliver publiceret i decemberudgaven af tidsskriftet 'European Respiratory Journal' (ERJ).

»De som lider af denne søvnsygdom løber næsten dobbelt så stor risiko for langtidssygefravær, altså i mere end otte uger. Risikoen var 2,5 gange større for, at personer med søvnapnø helt måtte opgive at arbejde og blive erklæret uarbejdsdygtige.«

Det siger forsker Børge Sivertsen ved 'Avdeling for klinisk psykologi' ved Universitetet i Bergen i Norge. Han er en af forfatterne på undersøgelsen i ERJ, som er et samarbejde mellem norske og australske forskere.

Hidtil har der kun været forsket lidt i, hvordan søvnapnø påvirker arbejdslivet.

For lidt viden

Forskerne karakteriserer deres opdagelser som alarmerende, siden søvnapnø er en forholdsvis udbredt tilstand i befolkningen, samtidig med at de også mener, at viden om denne søvnsygdom er for lille. Ikke kun i befolkningen generelt, men også blandt mange læger, mener forskerne.

»Når personer med søvnapnø vågner om morgenen, er de ikke ordentligt udhvilede, fordi kroppen har fået for lidt ilt i løbet af natten på grund af gentagne åndedrætsstop.«

»De kan fungere godt i nogle timer, men bliver vældig trætte i løbet af dagen. Særligt i erhverv, hvor man er afhængig af høj koncentrationsevne, bliver vanskelighederne store.«

»De kan kæmpe sig igennem arbejdsdagen, men bliver helt udslidte resten af aften,« siger Sivertsen.

Hyppige og lange åndedrætsstop, snorken, en konstant følelse af træthed og søvnighed i dagtimerne er alle symptomer, som peger mod obstruktiv søvnapnø.

»Men mange bliver ikke sygemeldt med diagnosen søvnapnø. Patienten kan i stedet opleve, at problemerne knyttes til mere diffuse muskel- og ledsmerter eller en psykiatrisk diagnose som depression,« siger den norske forsker.

Åndedrættet stopper

Blandt fagfolk er søvnlidelsen obstruktiv søvnapnø kendt som OSAS.

Det, som sker, er gentagne tilfælde, hvor åndedrættet hos en person stopper i løbet af natten. Sådanne forstyrrelser fører til en opsplittet søvn, og at ilt-niveauet i blodet synker.

Personer, som lider af denne søvnsygdom, får altså ikke den dybe søvn, som gør dem udhvilede.

En almindelig antagelse om udbredelsen af obstruktiv søvnapnø er, at cirka fem-seks procent af den generelle befolkning lider af denne tilstand. Men der findes også fagfolk, deriblandt Sivertsen, som mener, at andelen kan være langt højere.

»Blandt 50-60 årige kan andelen være så høj som 10-15 procent. Læger bør blive meget mere opmærksomme på søvnapnø. Jeg mener, sygdommen er underdiagnosticeret hos de praktiserende læger,« siger Sivertsen.

Patienter, som selv ikke er klar over at de har lidelsen, kommer op til lægen og fortæller, at de er dårligt udhvilede, når de vågner, og at de bliver meget trætte i løbet af dagen.

»Men problemet er altså, at de dårligt ved, hvorfor de har symptomerne, eftersom de ikke er helt vågne om natten, når de får åndedrætsstoppene.«

»Mange vil desværre kunne få en insomni-diagnose, altså søvnløshed. Men at give sovemedicin til personer med søvnapnø vil bare gøre ondt værre,« siger Sivertsen.

Søvnlaboratorium

Forskeren opfordrer personer, som snorker, er dårligt udhvilede og trætte i dagtimerne, til at blive kontrolleret af en anden person, om de har åndedrætsstop i løbet af natten.

»Hvis det er tilfældet, bør man gennemgå en polysomnografisk undersøgelse, hvilket betyder, at man sover i et søvnlaboratorium,« siger Sivertsen.

Den almindeligste behandling mod sygdommen i dag, er CPAP (Continuous Positive Airway Pressure).

»Det er en maske, som man sover med. På den måde får patienten kontinuerligt luft ned i lungerne. Masken er koblet til en maskine, som kører hele natten. Det er jo et ganske stort indgreb, men vældig godt når man vender sig til det.«

»En del laser-operationer har også været benyttet, men det er usikkert, hvor stor effekten er af disse operationer,« mener Sivertsen.

Mere udbredt blandt overvægtige

Årsagerne til søvnapnø kan være sammensatte, men sygdommen er mere udbredt blandt overvægtige patienter og personer med højt blodtryk, diabetes eller hjerte-/karsygdomme.

»Forklaringen kan være, at halsområdet hos overvægtige snævres mere sammen, og så skal der kun lidt til, før der bliver blokeringer og åndedrætsstop.«

Flere tidligere undersøgelser har peget på, at søvnapnø er en risikofaktor for alvorlig sygdom, hvis ikke lidelsen bliver behandlet.

»Søvnapnø giver blandt andet øget risiko for hjerte-/karsygdomme, eftersom kroppen ikke får nok ilt i løbet af natten. Det bliver hårdere for hjertet at arbejde,« siger Sivertsen.

Analyser

Grundlaget for det videnskabelige arbejde er 'Helseundersøkelsen i Hordaland' (HUSK), sammenkoblet med data fra 'Rikstrygdeverkets forløpsdatabase' (FD-Trygd).

Opfølgningstiden var på fire år. Forskerne kortlagde symptomer som snorken eller åndedrætsstop, samt søvnighed og udmattelse på arbejdet eller i fritiden.

Deres endelige vurdering var, at 6,3 procent af deltagerne, i overkanten af 440 personer, led af obstruktiv søvnapnø.

Der blev udført separate analyser af sygefravær og uarbejdsdygtighed.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov