Synstab, lammelser, problemer med balancen og overvældende træthed.
Det er bare nogle af de symptomer, mennesker med sklerose oplever - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen.
I Danmark lever lidt over 18.600 mennesker med sklerose, og inden for de seneste 20 år er antallet af folk med diagnosen steget. Samtidig er det ofte i de unge år, at sygdommen rammer - altså allerede i 20’erne og 30’erne.
Men hvorfor bliver nogle ramt af sklerose? Og hvad sker der i hjernen, når man får de fysiske og kognitive problemer som synstab og ekstrem træthed, som sygdommen medfører?
Det undersøger værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
De har talt med Helle Hvilsted Nielsen, som er professor i neurologi med fokus på sklerose ved Syddansk Universitet. Hun arbejder på at forstå mekanismerne bag sklerose for måske at kunne udvikle bedre behandlinger mod sygdommen end dem, vi har i dag.
Alt det gør Helle Hvilsted Nielsen os klogere på i podcasten, hvor hun blandt andet også fortæller om fremtidsudsigterne for behandlingerne.
Hør podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app – bare søg på ‘Brainstorm’.
Sklerose kan spores tilbage til Yamnaja-folket
Mange patienter med sklerose har én ting til fælles: At de bor i Nordeuropa eller Nordamerika. Sygdommen er nemlig langt mere udbredt i disse områder end syd for ækvator. Men hvorfor?
Det tyder på, at en del af forklaringen ligger i vores gener. Der findes nemlig over 200 gener, som kan være med til at øge risikoen for at blive ramt af sygdommen.
DNA-forsker Eske Willerslev har for nylig præsenteret nogle forskningsresultater, der sporer nogle af disse risikogener helt tilbage til Yamnaja-folket. De var danskernes forfædre - dem, der blandt andet gav os i Norden blå øjne og lyst hår.
Sklerose er altså til dels en arvelig sygdom. Det betyder mere konkret, at du kan arve nogle af de gener, som øger risikoen for sklerose.
Men miljø spiller også stor en rolle. Hvis din mor for eksempel har sklerose, og du har arvet en sårbarhed for sygdommen, kan den blive udløst af forskellige miljøpåvirkninger. Det kan være livsstilsfaktorer som rygning, overvægt som barn eller mangel på D-vitamin.
Men når miljø spiller en væsentlig rolle for, at man udvikler sklerose, kan vi så selv gøre noget for at forebygge at blive ramt af sygdommen?
Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor du også kan finde ud af:
- Hvorfor du kan gå med sklerose i flere år uden at opdage det.
- Om du har større risiko for at få sklerose, hvis du har haft kyssesyge.
- Hvordan fremtidsudsigterne ser ud for behandlingerne af sklerose.
