Seks typer hud skal standse Solens stråling
Vores hudtype er afgørende for, hvor meget vi kan tåle af Solens UV-stråler. Men hvad er de naturlige forudsætninger for vores hudfarve?

I 1988 identificerede Professor Fitzpatrick disse seks forskellige hudtyper (Foto: Colourbox.dk)

I 1988 identificerede Professor Fitzpatrick disse seks forskellige hudtyper (Foto: Colourbox.dk)

Professor Thomas Fitzpatrick fra Harvard University udviklede i 1988 en model til at bestemme hudtyper.

I modellen identificerede han seks hudtyper ud fra solens påvirkning af huden og hudfarven.

Modellen kritiseres meget i videnskabelige kredse, men anvendes stadig. Derfor indgår der også spørgsmål om denne hudtypemodel i Masseeksperimentet 2011, hvor tusindvis af danske skolebørn deltager.

Etniske danskere er mest udsat for UV-stråling

De fleste etniske danskere er enten hudtype 2 eller hudtype 3 og er derfor mere udsatte for UV-stråling end befolkningsgrupper med mørkere hudtyper. De seks hudtyper ser typisk ud som på billedet herover, men det er ikke så simpelt, som det lyder, for der findes mange varianter inden for hver hudtype.

Farverne på billederne er meget forenklede, men skal bruges som udgangspunkt for bestemmelsen.

En persons hudtype er afgørende for, hvor meget sol personen kan tåle. Forskning har vist, at jo oftere man udsættes for sol og solskoldninger i barndommen, jo større er risikoen for at udvikle kræft i huden. Det er dog aldrig for sent at begynde at solbeskytte sig.

Den samlede strålingsdosis og det samlede antal solskoldninger gennem livet har nemlig også betydning for vores kræftrisiko. Voksne skal derfor også tage deres forholdsregler i solen. Fornuftige solvaner tidligt i livet reducerer altså risikoen for solskoldninger, hudskader og kræft i huden senere i livet.

Huden er tilpasset klimaet

I Australien har det oprindelige folk, aboriginere, mørk hud (hudtype 5 eller 6), mens mange andre australiere har en lys hud (hudtype 2 eller 3).

Det oprindelige folk har levet under Australiens stærke sol, og deres hud har gennem evolutionen tilpasset sig vilkårene.

Men da englændere og irere udvandrede til Australien i 1800-tallet, lagde de uden at vide det kimen til et seriøst sundhedsproblem. Englændere og irere har nemlig en hud, der er tilpasset de nordligere himmelstrøg. Den lyse hud går i arv, og evolutionen er ikke så hurtig, at deres hud har kunnet nå at ændre sig på et par hundrede år.

Fakta

Det virksomme stof i selvbruner er et sukkerstof, som hedder dihydroxyacetone. Når vi smører det på huden, binder det sig til proteinerne i vores yderste hudlag, og det sammenbundne sukkerstof og protein skifter farve til brun. Det kaldes en Maillard-reaktion efter den franske kemiker, som første gang beskrev reaktionen i starten af 1900-tallet.

Samme reaktion foregår også inden for madlavning, når visse fødevarer brunes. Farven fra selvbruner har altså ingenting med vores pigment i huden (melanin) at gøre.

Hvis man ønsker en solbrun farve, er den bedste måde at opnå den på rent sundhedsmæssigt ved hjælp af selvbruner. Der er foreløbig ikke beskrevet noget farligt ved brugen af selvbruner, der tværtimod kan bidrage til at beskytte imod solens ultraviolette stråler.

Kilde: Masseeksperiment 2011

Derfor er der mange mennesker i Australien med lys hud. Den lyse hud kombineret med meget sol og et højt UV-index betyder, at Australien i dag har verdens højeste forekomst af kræft i huden.

Et andet interessant fænomen er eskimoerne, som ofte har en mørk hud med meget pigment (hudtype 4-5).

Hvis man ser isoleret på deres nordlige levested, burde de egentlig have lys hud. Eskimoernes hudfarve kan hænge sammen med, at eskimoerne ikke oprindeligt er fra Grønland og Alaska.

Ifølge en teori er eskimoerne udvandret fra Asien, hvor solen er stærkere, og hvor asiaternes hud derfor er mørkere.

Hudens består af tre lag

Huden er bygget op af tre lag: 

  • overhud (epidermis)
  • læderhud (dermis) og
  • underhud (hypodermis eller subcutis)

Overhuden består yderst af et hornlag, der yder effektiv beskyttelse imod omgivelserne. Herunder har vi de levende hudceller og inderst findes iblandt hudcellerne pigmentcellerne (melanocytter), der producerer melanin – i daglig tale kendt som pigment – som spredes ud i hudcellerne og gør dem mørkere. Melanin beskytter huden mod solens UV-stråling.

Læderhuden består overvejende af fibre, der danner et netværk og holder huden glat og smidig. Hvis fibrene ødelægges af sol, får man rynker.

Underhuden er hudens fedtvæv. Tykkelsen afhænger af køn og vægt - den er tykkest hos kvinder.

Det er forskelligt, hvor langt ned i huden de forskellige typer UV-stråling når. UVA-stråling når ned i læderhuden og forårsager skader i huden. Det er overvejende UVB-stråling, der giver solforbrændinger i huden.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk