Dette er en aprilsnar! Husk at være kritisk over for alt, hvad du læser - også årets 364 andre dage. I Videnskab.dk's manifest får du gode råd til, hvad du skal kaste et kritisk blik på, hvis du vil vurdere troværdigheden af en historie om forskning, som du er stødt på i medier eller på Facebook.
Mænd tænker med underlivet. Den vending har du sandsynligvis hørt flere gange. Men nu kan den få en helt ny betydning.
Flere nye studier peger nemlig på, at mænds ene testikel faktisk dannes i hjernen.
Studierne er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Annals of Testicle Medicine - et tidsskrift, som udgives af Science.
»Studierne ser rigtig solide ud. Forskerne undersøger flere laboratorieskabte embryoner (tidlige fostre, red.) og kombinerer med en række scanninger af ultrasmå fostre, som ligger i maven, og de ser samme mønstre: At et lille område af kortex omdannes til den ene af drengebørns testikler,« siger Albert Kringelkær, professor i translationel neurobiologi ved Aalborg Universitetshospital.
Albert Kringelkær har læst de nye studier, som bygger på en helt ny teknik, hvor forskere er blevet i stand til at skabe menneskeliv uden for en livmoder - læs mere om teknikken i denne artikel.
»Vores metode har givet en unik mulighed for at få indsigt i de tidligste stadier af livet, og allerede nu står vi med første gennembrud. Det, tror jeg, ingen havde troet for et par måneder siden,« siger professor Jose Bolo Abril fra Institut for Genteknologi ved Harvard University til Videnskab.dk.
Han er forskningsleder bag ét af de nye studier, der giver indblik i embryonernes tidligste liv.
Undren over hurtig celledeling
Den nye opdagelse startede med en undren over en spektakulær udvikling i de små laboratorie-embryoner. En udvikling, som kun var til stede i de embryoner, som havde 'drengekøn'.
»Vi kunne se, at de celler, som skulle blive til hjernebarkceller, delte sig hurtigere i embryoner med celler, der havde XY-kønskromosomer, sammenlignet med embryoner, som havde XX,« fortæller Jose Bolo Abril.
Af etiske årsager skal laboratorie-udviklede embryoner destrueres efter 14 dage, så forskerne havde ikke mulighed for at følge udviklingen i lang nok tid til at forstå årsagen til de hurtigtvoksende hjernebarkceller.
Hjerneklump vandrer meget hurtigt
Derfor lavede de et opfølgende studie - et omfattende scanningsstudie, hvor de fulgte hjerneudviklingen i drengefostre og pigefostre ved hjælp af daglige scanninger. Mere end 1.000 ufødte babyer indgik i scanningsstudiet.
»Embryon-studiet var anledningen til forskernes undren, men det er scanningstudiet, der virkelig batter, synes jeg. Her kan man jo helt tydeligt se, hvordan et område i hjernebarken bliver afstødt og vandrer til pungen,« siger Albert Kringelkær.
Du tænker måske: ‘Vent nu lige et øjeblik! Der er da lavet tusindvis af scanninger af fostre. Hvordan har man virkelig ikke kunnet have opdaget det her før?’
»Den første scanning af gravide foregår typisk omkring uge 6, når man kan se fosteret med et hjerte, der slår. De nye scanninger her finder sted langt tidligere, end man har set før,« forklarer Albert Kringelkær.
»Og så sker det på ekstremt kort tid. Det tager faktisk kun omkring et døgn fra hjernebark-klumpen er afstødt, til den er optaget i pungen,« tilføjer han.
Forskerne ville gerne forstå udviklingen og måske komme nærmere en forklaring på, hvordan celler, som hører til i hjernen, bliver i stand til at vandre til et andet sted i kroppen og udføre en anden funktion.
Derfor allierede de sig med den danske genforsker Nicklas Heine Staunstrup fra Aarhus Universitet i et andet studie. Læs mere om det i boksen under artiklen.
Er der stadig en forbindelse?
Det tredje af de nye studier, der er publiceret i Annals of Testicle Medicine, vil nok vække genklang hos flere uden for forskningsverdenen.
Danske forskere har nemlig taget skridtet videre og forsøgt at komme nærmere et svar på, hvad den nye opdagelse betyder.
Studiet er ledet af den danske lektor i neurobiologi Troels Geddebach, som er anerkendt for sine solide hjernescanningsstudier.
»På baggrund af de her nye opdagelser, som jo peger på, at mandens ene testikel oprindeligt bestod af hjernevæv, syntes vi, det var interessant at undersøge, om der stadig var en forbindelse mellem hjernen og den afklemte hjerneklump i pungen,« fortæller Troels Geddebach, der forsker ved universitetet i Bristol, England.
Sammen med en række kolleger lavede han PET-scanninger af mere end 120 mænd og kvinder i alderen 20-50 år.
En PET-scanning afslører blodgennemstrømningen i hjernen. På den måde kan forskerne afgøre, hvilke områder af hjernen der er aktive.
»Normalt er det kun hjernen, man scanner, men fordi vi netop ville undersøge, om der stadig var en forbindelse mellem hjernen og hjerne-testiklen, scannede vi hele kroppen,« fortæller Troels Geddebach.
Koblingen begejstrer lektor Albert Kringelkær, som ikke var med til at lave forsøget.
»De scanninger viser helt tydeligt, at der er en markant forbindelse mellem hjernen og denne her hjerneudviklede testikel. Der er simpelthen en direkte nerveforbindelse,« forklarer Albert Kringelkær.
Testikel-hjerneforbindelsen er aktiv næsten hele tiden
Scanningerne viste, at forbindelsen stort set altid er aktiveret.
»Vi scannede alle, både mænd og kvinder, i vågen tilstand og under søvn. Da vi fandt den aktive hjerne-testikelforbindelse, gik vi videre med flere scanninger - denne gang kun af mændene,« fortæller Troels Geddebach.
Forskerne lod mændene se en række billeder og korte videoklip, mens de blev scannet, og forskerne observerede her et mønster i signal-udvekslingerne:
- Ved billeder af en støvsuger og en stribet vase af mærket 'Kähler' lyste ingen dele af hjernen op.
- Synet af dyrere genstande såsom sjældne Patek Philippe-armbåndsure og røde, italienske sportsvogne fik derimod testikel-hjerneforbindelsen til at flimre.
- En video med en stor orangutang, der svingede med sine lange arme og skreg for at skræmme en yngre han bort fra abeflokken, fik ligeliges både testikel og dele af hjernen til at lyse op på skanningsbillederne.
»Til sidst viste vi en video fra Putins årlige fremvisning af Ruslands atomvåben og langtrækkende missiler,« fortæller Troels Geddebach.
»Her så vi en ekstremt stor aktivering, som så ud til at brede sig op gennem resten af hjernen,« siger han.
\ Læs mere
Tænker mænd virkelig med underlivet?
Hvad den opdagelse - og de to andre studier i det store gennembrud - mere præcist kommer til at betyde for forståelsen af mennesket og måske især manden, tør forskerne endnu ikke komme med et bud på.
De vil for nuværende helst pointere, hvad forskningen ikke kan konkludere:
»Vi er stadig i den tidlige fase, så det er vigtigt for mig at understrege over for ivrige journalister og begejstrede delere af nyheder på Facebook, at man ikke kan konkludere ud fra vores arbejde, at manden tænker med sin penis, at mænd har nedsat hjerneaktivitet eller lignende,« siger Troels Geddebach.
Forskerne arbejder dog videre i netop den retning for at blive endnu klogere på effekten af testikel-hjerneforbindelsen - i de nye studier døbt ‘The Brain-Ball-Bridge-Connection’.
»Vi arbejder lige nu med en hypotese om, at aktiveringen af hjerne-testikelforbindelsen slukker for nogle områder af hjernebarken, som sidder i vores rigtige hjerne,« fortæller Jose Bolo Abril fra Harvard University.
\ Epigenetik kan være involveret
I et af de tre studier zoomer forskerne ind på udviklingen på forsterstadiet og for at komme nærmere en forklaring på, hvordan celler, som hører til i hjernen, bliver i stand til at vandre til et andet sted i kroppen og udføre en anden funktion.
Derfor allierede de sig med den danske genforsker Nicklas Heine Staunstrup fra Aarhus Universitet.
Han forsker i, hvordan aktiviteten i vores gener reguleres og har blandt andet fundet ud af, at anlæg for fedme kan gives videre til ufødte børn via mandens sæd.
»Da jeg blev kontaktet af de amerikanske forskere, var min interesse med det samme vakt. Det var helt oplagt at undersøge epigenetikken i de celler, som udvikler sig fra hjernevæv til testikel,« siger han.
Epigenetik er den del af genetikken, som styrer, hvor aktive vores gener er og i hvilke celler. Man kalder det også for genregulering.
Genregulering sikrer for eksempel, at en hjernecelle laver de ting, en hjernecelle skal lave, mens en testikelcelle laver det, den nu skal lave; nemlig sædceller.
Testikelgener var aktive i hjernecellerne
Nicklas Heine Staunstrup fik adgang til at undersøge de celler fra laboratorie-embryonerne, som delte sig hurtigere i laboratorieforsøgene.
»Her så vi, at de særlige regioner i DNA’et, som sørger for at aktivere bestemte gener, var overaktive omkring de gener, som sætter gang i celledeling,« fortæller han.
De regioner kaldes promotorregioner. Det forklarede den hurtige celledeling.
Men forskerne kunne også se, at både hjernebark-specifikke gener og testikel-specifikke gener var aktive.
»Det var meget overraskende. Normalt, når en celle udvikler sig til at blive en bestemt celle - for eksempel en hudcelle eller en levercelle - lukkes der permanent ned for de gener, der koder for alle andre funktioner i kroppen. Det sikrer, at en levercelle ikke pludselig udvikler sig til en hudcelle,« forklarer Nicklas Heine Staunstrup.
Det var også sket i de hurtigt-delende hjernebarkceller - men ikke i testikel-generne, som stadig var aktive.
