Sådan skal du reagere, hvis du bliver bidt af en giftslange
Find en pind og noget bandage. Og tænk på noget rart.
Slange Australien slangebid gift

Skulle du være så uheldig at blive bidt af en giftslange, gælder det om at holde kroppen helt i ro og så vidt muligt undgå en forøget puls. Med andre ord: Don't panic. (Foto: Shutterstock)

De farligste slanger, vi kan mønstre i Danmark, er hugorme og snoge.

Slangebid dræber ...

... fire til seks mennesker hvert år i Australien. I fattige lande som Afrika, Sydøstasien og Sydamerika er tallene langt, langt højere, men det skyldes først og fremmest, at behandlingen kun når frem i en til to procent af tilfældene.

dette opråb til EU forsøger lektor Brian Lohse, som står i spidsen for konsortiet ’Anti-Venom Venture’, at skabe opmærksomhed om problemet.

Men på verdensplan er det en anden sag: Her dør op mod 150.000 mennesker årligt, mens omkring 400.000 får amputationer som følge af slangebid. I langt de fleste tilfælde er forklaringen mangel på behandling – men sommetider handler det simpelthen om manglende viden.

Det prøver tre forskere at gøre op med i en ny bog om verdens giftigste slanger.

»For hver eneste af de slanger, som bliver betragtet som farlige for mennesker, har vi beskrevet en behandlingsmetode. Så kan lægerne slå op i vores bog og se, hvad de kan gøre ved netop det tilfælde, de står overfor. På den måde skulle bogen meget gerne forbedre behandlingsmulighederne,« fortæller biolog Arne Redsted Rasmussen, som er en af forfatterne på bogen.

I den nye bog beskriver han og to kollegaer også, hvad man selv kan gøre, hvis man bliver bidt.

Forsink giftens vej ind i din krop

Hvis du bliver bidt af en giftslange, handler det, måske ret indlysende, først og fremmest om at komme hurtigt frem til et hospital og få en modgift.

Men selvom mange mennesker tror, at slangens gift virker øjeblikkeligt, er det kun sjældent tilfældet; der kan gå alt fra 20 minutter til 72 timer – i enkelttilfælde helt op til en måned – inden et slangebidsoffer dør af biddet, hvis vedkommende ikke får behandling.Desuden kan du selv, med ret få remedier, forsinke processen betragteligt, fortæller Arne Redsted Rasmussen, som er lektor på Konservatorskolen.

Du skal bruge to støttebind og en pind. Fremgangsmåden, som kaldes ’Pressure immobilization method’, er:

  1. Det ene støttebind vikles om bidsåret, som om du havde fået en forstuvelse. Er du eksempelvis bidt i håndleddet, skal støttebindet lægges lidt op ad armen og ned om hånden. Det mindsker gennemstrømningen gennem kapillærerne, som er de mindste blodårer.

    »Det gør, at gennemstrømningen bliver nedsat væsentligt, så giften ikke bliver fordelt til hjertet og lungemusklerne, men bliver i vævet længere tid,« forklarer Arne Redsted Rasmussen.
     

  2. Dernæst finder du en pind og lægger op ad det første støttebind, du netop har viklet om din arm. Det andet støttebind vikler du nu rundt om, så du ikke kan bevæge den.

    »Så kan du ikke bruge musklerne, og derved nedsætter du igen gennemstrømningen af blod, som sørger for, at giften bliver bragt ind i dit system, for eksempel nyrerne og de muskler du bruger til at trække vejret. Igen betyder det, at giften bliver i vævet i længere tid,« siger han.

Du kan se en illustration af metoden i videoen her:

(Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Læs mere om Arne Redsted Rasmussens arbejde i artiklen 'Dansk forsker fanger giftige havslanger med de bare næver'.

Gift forsinket i 24 timer i aber

Arne Redsted Rasmussen fortæller, at der i 1980’erne blev lavet forsøg med aber, hvor det lykkedes at forsinke slangegiftens virkning med helt op til 24 timer ved hjælp af ovenstående principper.

»Man ser ofte, at folk ikke har nogle forgiftningssymptomer, når de har lagt en forbinding på den måde, og når de så kommer ind på hospitalet og tager den af, begynder symptomerne at komme nærmest med det samme. Det er en meget effektiv måde at forsinke processen,« siger han, men understreger samtidig, at det i langt de fleste tilfælde slet ikke behøver at komme så vidt.

Slange Australien slangebid gift

Før i tiden anbefalede man, at man lagde en årepresse over bidsåret, skar såret op og forsøgte at suge giften ud og hurtigt derefter spytte den ud. Men i 2002 afviste et studie i New England Journal of Medicine definitivt, at denne metode skulle have nogen effekt. (Foto: Shutterstock)

Slanger bider nemlig kun, hvis de er bange; og det er de kun, hvis de føler sig truede. Og selvom de fleste af os nok helst helt vil undgå at løbe ind i en giftslange, kan mennesker og slanger faktisk godt vænne sig til hinanden, fortæller den danske lektor.

»Noget af det, vi gerne vil formidle med bogen, er, at slanger er meget spændende dyr og samtidig meget vigtige for naturen. Vi beskriver både, hvordan man skal behandle slangebid, men også hvordan man kan leve sammen med slanger uden at komme i konflikt med dem,« siger Arne Redsted Rasmussen.

Slanger kan vænne sig til mennesker

Igennem arbejdet med bogen er Arne Redsted Rasmussen for eksempel blevet gjort bekendt med flere eksempler på mennesker, der lever side om side med giftige slanger uden problemer for nogen af parterne, fortæller han. Eksempelvis den meget giftige ’Brown Snake’, som på dansk kaldes en ’brunslange’.

Slange Australien slangebid gift

Indlandstaipanen er verdens giftigste slange – men den holder sig mest for sig selv og har derfor ingen dødsfald hos mennesker på samvittigheden. (Foto: Shutterstock)

Næst efter indlandstaipanen er brunslangen verdens giftigste slange på land, og ét bid kan føre til diarré, svimmelhed, muskelsammentrækning, paralysering, lammelse, nyresvigt og, i sidste ende, hjertestop. Begge lever i Australien, men brunslangen er langt mere udbredt.

Flest dødsfald i Indien

Indien er det land i verden, der har det største antal slangebid og dødsfald som følge heraf. Ifølge en undersøgelse fra 2008, offentliggjort i tidsskriftet PLOS Medicine, skyldes det i høj grad mangel på kvalificeret lægehjælp.

»Det har vist sig, at de faktisk kan vænne sig til mennesker, og at mennesker kan vænne sig til dem. Vi har set tilfælde, hvor menneskene kan gå tæt forbi slangen i deres have, uden at den reagerer voldsomt,« siger Arne Redsted Rasmussen og fortsætter:

»Normalt ville man jo ringe til nogen, der skulle komme og hente slangen og flytte den et andet sted hen, men sagen er den, at der ret hurtigt kan rykke en ny slange ind i haven, som er mindre vant til mennesker og derfor mere tilbøjelig til at føle sig truet og angribe. Så det er ikke en løsning bare at fjerne slangerne.«

Arne Redsted Rasmussen er til gengæld stor fortaler for, at man fjerner katte, som er et stort problem i Australien. Blandt andet fordi de stjæler slangernes mad. Det kan du læse mere om i artiklen 'Forsker: Der er god grund til at skyde katte'.

Håber på videnskabelig anvendelse
Slange Australien slangebid gift

Arne Redsted Rasmussen har arbejdet med slanger – fortrinsvist havslanger – i 30 år. (Foto: Erik Frausing)

Bogen ’Dangerous Snakes in Australia’ samler al den tilgængelige viden om slangernes økologi og levesteder, forskerne har på nuværende tidspunkt, og er hele vejen igennem opbygget med videnskabelige referencer. Den indeholder desuden en lang række nye tal og data om Australiens giftige slanger på land og til havs.

Ni ud af ti af verdens giftigste slanger lever i Australien.

De tre forfattere håber, at bogen ud over opslagsværk vil blive brugt videnskabeligt, selvom den ikke har været igennem en officiel fagfællebedømmelse.

Bogen er udgivet på forlaget CSIRO.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker

26/09 kl. 19:00
Oplægsholder
Adresse
Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, Bartholinsgade 4A, 1356 København K
I samarbejde med