Forsker: Rygere har dobbelt så stor risiko for at udvikle psykoser
Spændende nye forskningsresultater har fundet, at rygning er en potentiel risikofaktor i udviklingen af psykoser.

Rygning skal tages alvorligt som en potentiel risikofaktor i udviklingen af psykoser og ikke bare affærdiges som en konsekvens af sygdommen, mener engelsk forsker.
(Foto:Shutterstock)

Rygning skal tages alvorligt som en potentiel risikofaktor i udviklingen af psykoser og ikke bare affærdiges som en konsekvens af sygdommen, mener engelsk forsker. (Foto:Shutterstock)
Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

 

Det har i et stykke tid været en kendt sag, at personer, der lider af skizofreni og andre psykoser, ryger mere end resten af befolkningen.

Som regel gives selvmedicineringshypotesen (se faktaboks) som forklaring. Det er teorien om, at mennesker med psykoser ryger for at at dulme visse symptomer, som for eksempel at høre stemmer, paranoide hallucinationer og vrangforestillinger eller for at modvirke bivirkninger ved antipsykotisk medicin.

Men der findes endnu en forklaring, som indtil videre ikke har fået så meget opmærksomhed. Øger tobak rent faktisk risikoen for skizofreni? Og hvis det er tilfældet, hvordan skelner man mellem selvmedicinering og årsagsforhold?

Selvmedicinering eller årsagssammenhæng?

Vi foreslår, at hvis selvmedicinering forklarer sammenhængen mellem rygning og psykoser, så vil antallet af rygere være forholdsvis normalt, når sygdommen sætter ind for så at forøges senere.

Hvis tobak spiller en rolle i at forøge risikoen for psykose, ville man kunne forvente, at flere røg i starten af sygdommen.

Vi ville også forvente, at rygere havde en større risiko for at udvikle psykoser, og at de havde et tidligere frembrud af symptomer end ikke-rygere.

Tre gange så mange rygere blandt personer med psykotiske episoder

Sammen med vores kollegaer Sameer Jauhar, Pedro Gurillo Munoz og Robin Murray fra King’s College i London foretog vi en gennemgang af 61 observatoriske undersøgelser af knap 15.000 tobaksrygere og 273.000 ikke-rygere.

Vi analyserede, hvor mange personer røg, da de havde deres første psykotiske episode.

Vores fund, som er udgivet i Lancet Psychiatry, viser, at 57 procent allerede var rygere, da de havde deres første psykotiske episode. Det er tre gange så mange rygere som i kontrolgrupperne.

Vi analyserede også prospektive undersøgelser - der så på slutresultaterne i undersøgelsesperioden - og som sammenlignede riskoen for psykoser blandt rygere med risikoen blandt ikke-rygere.

Fakta

Edward Khantzian er en af foregangsmændene i formuleringen af selvmedicineringshypotesen. Han mener, at det er vigtigt at tage højde for individets psykiske smerte, når man skal forstå, hvorfor nogle udvikler et misbrug eller afhængighed af rusmidler. Selvmedicineringshypotesen kan ikke kan stå alene, men skal ses som et supplement til for eksempel biologiske og socialpsykologiske teorier. Selvmedicineringshypotesen består overordnet af to formodninger. 1) Rusmidler anvendes til at påvirke individets følelsestilstande. 2) Individets psykiske problematikker er afgørende for individets valg af rusmiddel, hvilket betyder, at individet vælger at benytte et bestemt rusmiddel, da netop dette rusmiddel kan lindre det pågældende psykiske ubehag.

De prospektive undersøgelser fulgte op på begge grupper.

Rygere havde dobbelt så stor risiko for at udvikle psykoser

Vi fandt, at rygere havde dobbelt så stor risiko for at udvikle psykoser som ikke-rygere.

Vores tredje analyse afslørede, at rygere udviklede psykotiske sygdomme cirka et år tidligere end ikke-rygere.

Disse fund sætter spørgsmålstegn ved selvmedicineringshypotesen, da de antyder, at rygning kan spille en overfladisk rolle i udviklingen af psykoser, sideløbende med andre genetiske og miljømæssige faktorer.

Selvom vi har fundet en sammenhæng mellem rygning og psykoser, kan vi dog stadig ikke være sikre på, at rygning forøger risikoen for at udvikle psykoser.

Yderligere forskning er nødvendig

Vores fund er måske også påvirkede af andre faktorer, som eksempelvis den socioøkonomiske status, og der er brug for yderligere forskning for at undersøge det.

Derudover kontrollerede meget få af undersøgelserne, vi gennemgik, for indtagelsen af af andre stoffer, som for eksempel cannabis, der er blevet sammenkædet med psykoser, og som kan havde haft en indflydelse på resultaterne.

Ikke desto mindre indikerer vores fund, at rygning skal tages alvorligt som en potentiel risikofaktor i udviklingen af psykoser, og ikke bare affærdiges som en konsekvens af sygdommen. 

JamesMacCabe hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk