Det har i et stykke tid været en kendt sag, at personer, der lider af skizofreni og andre psykoser, ryger mere end resten af befolkningen.
Som regel gives selvmedicineringshypotesen (se faktaboks) som forklaring. Det er teorien om, at mennesker med psykoser ryger for at at dulme visse symptomer, som for eksempel at høre stemmer, paranoide hallucinationer og vrangforestillinger eller for at modvirke bivirkninger ved antipsykotisk medicin.
Men der findes endnu en forklaring, som indtil videre ikke har fået så meget opmærksomhed. Øger tobak rent faktisk risikoen for skizofreni? Og hvis det er tilfældet, hvordan skelner man mellem selvmedicinering og årsagsforhold?
Selvmedicinering eller årsagssammenhæng?
Vi foreslår, at hvis selvmedicinering forklarer sammenhængen mellem rygning og psykoser, så vil antallet af rygere være forholdsvis normalt, når sygdommen sætter ind for så at forøges senere.
Hvis tobak spiller en rolle i at forøge risikoen for psykose, ville man kunne forvente, at flere røg i starten af sygdommen.
Vi ville også forvente, at rygere havde en større risiko for at udvikle psykoser, og at de havde et tidligere frembrud af symptomer end ikke-rygere.
Tre gange så mange rygere blandt personer med psykotiske episoder
Sammen med vores kollegaer Sameer Jauhar, Pedro Gurillo Munoz og Robin Murray fra King’s College i London foretog vi en gennemgang af 61 observatoriske undersøgelser af knap 15.000 tobaksrygere og 273.000 ikke-rygere.
Vi analyserede, hvor mange personer røg, da de havde deres første psykotiske episode.
Vores fund, som er udgivet i Lancet Psychiatry, viser, at 57 procent allerede var rygere, da de havde deres første psykotiske episode. Det er tre gange så mange rygere som i kontrolgrupperne.
Vi analyserede også prospektive undersøgelser - der så på slutresultaterne i undersøgelsesperioden - og som sammenlignede riskoen for psykoser blandt rygere med risikoen blandt ikke-rygere.
\ Fakta
Edward Khantzian er en af foregangsmændene i formuleringen af selvmedicineringshypotesen. Han mener, at det er vigtigt at tage højde for individets psykiske smerte, når man skal forstå, hvorfor nogle udvikler et misbrug eller afhængighed af rusmidler. Selvmedicineringshypotesen kan ikke kan stå alene, men skal ses som et supplement til for eksempel biologiske og socialpsykologiske teorier. Selvmedicineringshypotesen består overordnet af to formodninger. 1) Rusmidler anvendes til at påvirke individets følelsestilstande. 2) Individets psykiske problematikker er afgørende for individets valg af rusmiddel, hvilket betyder, at individet vælger at benytte et bestemt rusmiddel, da netop dette rusmiddel kan lindre det pågældende psykiske ubehag.
De prospektive undersøgelser fulgte op på begge grupper.
Rygere havde dobbelt så stor risiko for at udvikle psykoser
Vi fandt, at rygere havde dobbelt så stor risiko for at udvikle psykoser som ikke-rygere.
Vores tredje analyse afslørede, at rygere udviklede psykotiske sygdomme cirka et år tidligere end ikke-rygere.
Disse fund sætter spørgsmålstegn ved selvmedicineringshypotesen, da de antyder, at rygning kan spille en overfladisk rolle i udviklingen af psykoser, sideløbende med andre genetiske og miljømæssige faktorer.
Selvom vi har fundet en sammenhæng mellem rygning og psykoser, kan vi dog stadig ikke være sikre på, at rygning forøger risikoen for at udvikle psykoser.
Yderligere forskning er nødvendig
Vores fund er måske også påvirkede af andre faktorer, som eksempelvis den socioøkonomiske status, og der er brug for yderligere forskning for at undersøge det.
Derudover kontrollerede meget få af undersøgelserne, vi gennemgik, for indtagelsen af af andre stoffer, som for eksempel cannabis, der er blevet sammenkædet med psykoser, og som kan havde haft en indflydelse på resultaterne.
Ikke desto mindre indikerer vores fund, at rygning skal tages alvorligt som en potentiel risikofaktor i udviklingen af psykoser, og ikke bare affærdiges som en konsekvens af sygdommen.
JamesMacCabe hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
