Roskildesyge er en ekstremt smitsom virussygdom, som giver voldsom diarré og opkast. Typisk er man lagt ned i minimum to dage - eller rettere: Man er bundet til et toilet.
Sygdommen smitter ved kontakt, og hvis man rører ved noget, hvor der er viruspartikler på.
»Der skal formentlig kun cirka 10 viruspartikler til at gøre en syg. Og i 1 enkelt gram opkast kan der være 1 milliard viruspartikler. Så der skal meget lidt til, før én, der har virussen, men ikke er syg endnu, smitter andre, for eksempel til en julefrokost-buffet,« siger seniorforsker på Statens Serum Institut (SSI) Lasse Dam Rasmussen.
\ Derfor kalder vi det Roskildesyge
Roskildesyge hedder i fagsprog Norovirus. Men første gang sygdommen blev beskrevet, var i 1936 efter et udbrud af diarre i Roskilde.
Lægen Juel Henningsen gik fra hus til hus i et fattig og et rigt kvarter for at kortlægge udbruddet. Han skrev om sine fund i Ugeskrift for Læger.
Ofte opkaldes virus efter det sted, hvor man først opdager det. Ebola blev for eksempel første gang opdaget og beskrevet ved et udbrud nær Ebolafloden i Den demokratiske rebublik Congo.
Men fordi Juel Henningsens observationer ikke kom i et internationalt videnskabeligt tidsskrift, fik virussen ikke officielt navnet Roskildevirus.
I et nyt studie har han sammen med forsker-kolleger fra SSI for første gang lavet en komplet opgørelse over diagnosticering af Roskildesyge i Danmark.
I opgørelsen har forskerne brugt testresultater fra 2011-2018.
Tallene viser, at langt flere danskere bliver testet for Roskildesyge: Fra 2015-2018 blev næsten dobbelt så mange (knapt 115.000) testet sammenlignet med fra 2011-2014, hvor knapt 63.000 blev testet.
Antallet af tilfælde ligger nogenlunde stabilt trods de mange flere test: Fra 2011-2014 blev der opdaget 9.088 tilfælde af Roskildesyge på hospitaler, mens der fra 2015-2018 var 10.876, der blev indlagt med den ubehagelige sygdom.
»For 5-6 år siden gik man over til nogle mere automatiserede testsystemer på hospitalerne, som gør, at man kan teste for flere sygdomme samtidigt, og hvor det også er billigere at teste. Så de mange flere test skyldes altså ikke nødvendigvis, at man er blevet mere opmærksom på Roskildesyge. Det er bare blevet nemmere at teste, når folk bliver indlagt med maveproblemer,« siger Lars Dam Rasmussen.
Roskildesyge er en vintersygdom
Ud fra det nye studie kan forskerne se, at Roskildesyge kommer i bølger af udbrud, som topper i vintermånederne fra december til februar.
»Vi har ikke lavet de her studier i Danmark før og set den her sæsonvariation. Man kan se, at denne virus følger samme mønstre som andre virusepidemier i resten af verden, hvor den blusser op i vintermånederne,« siger Lasse Dam Rasmussen.
Forskerne kan også se, at det primært er ældre mennesker og mindre børn, der får Roskildesyge.
»Resultatet er interessant, på den måde at det fortæller os, at der florerer mange andre virusinfektioner end COVID-19, særligt blandt små børn og ældre i deres institutioner, hvilket både slår nogle svage ihjel og giver mange sygedage og reduceret livskvalitet,« skriver dr.med., overlæge og konstitueret direktør for Det Nordiske Cochrane Center, Karsten Juhl Jørgensen, i en mail til Videnskab.dk.
Ifølge et nyt studie, var der i 2017 26 personer, der døde af Roskildesyge i Danmark, og i studiet estimerer forskerne, at 185.000 danskere blev syge med Roskildesyge det år.
\ Roskildesyge dræbes ikke af håndsprit
Håndsprit er udbredt alle steder, efter coronavirus har spredt sig til hele verden.
Men den udbredte brug af håndsprit vil ikke gøre nogen forskel for udbredelsen af Roskildesyge.
Norovirus, som giver Roskildesyge, kan nemlig sagtens overleve den udtørring, spritten skaber.
Derfor er man nødt til at vaske hænder for at fjerne viruspartikler, som giver Roskildesyge.
Kilde: Statens Serum Institut
Roskildesyge koster mange milliarder
Der findes ikke danske opgørelser over, hvor meget Roskildesyge koster samfundet, men et studie fra 2016 har opgjort omkostninger i de forskellige verdensdele.
Studiet konkluderer, at Roskildesyge i Europa årligt koster næsten 7,5 milliarder. Størstedelen af udgiften skyldes tabt arbejdsfortjeneste.
»Der er ingen tvivl om, at højere hygiejniske standarder ville kunne forhindre mange af disse smittetilfælde. Hygiejne i institutioner er derfor vigtig, uanset om vi står i en coronapandemi eller ej,« påpeger Karsten Juhl Jørgensen.
Han har ikke taget del i det nye studie, hvis resultat efter hans mening ikke er så overraskende. Nemlig, at hvis det bliver nemmere at teste for en virustype, så vil flere blive testet.
\ Læs mere
Burde have et nationalt overvågningssystem
Efter Karsten Juhl Jørgensens mening giver studiet anledning til at overveje, hvorfor man ikke har et nationalt overvågningssystem, så man kan holde øje med udbrud af Roskildesyge.
Det er Lasse Dam Rasmussen enig i.
»Hvis man kan have et tidligt varslingssystem, så kunne man tage forholdsregler regionalt, hvis man opdagede lokale udbrud. Roskildesyge er en relativt ufarlig sygdom, men den kan være dyr for samfundet, fordi den koster mange sygedage. Hvis du samtidig er svækket, så kan det blive livstruende,« siger han.
Et sådant system ville skulle laves som et samarbejde mellem regionerne.
