Hvert år registreres cirka 4.000 tilfælde af infektioner med bakterien campylobacter. Det reelle antal er formodentlig 10-20 gange større.
De typiske symptomer er diarré og kvalme, og i sjældne tilfælde kan der ske en udvikling til alvorlige sygdomme. Kyllingekød er den største kilde til infektionerne, og hver femte danske kylling bærer campylocbacter.
Regeringen kom derfor for nylig med en handlingsplan på området. Her er den mest konkrete indsats uden for slagterierne at opsætte et net mod fluer, der kan føre smitten ind i på kyllingefarme (kaldet et 'insekt-værn'). Det er en udmærket ide, men indsatsen er alt for ensidig.
Tre indvendinger mod indsatsen
Vi har tre indvendinger:
• Insektværn løser ikke problemet alene. Fluer bringer hovedsagligt campylobacter med sig ind om sommeren, men selvom der er en sæsonvariation, findes bakterien på kyllingefarmene hele året. Insektværn løser således kun en del af problemet.
• Campylobacter spreder sig lynhurtigt. Nettene kan mest sandsynligt ikke fuldstændig forhindre campylobacter i at komme ind, og når bakterien først er inde blandt kyllingerne, vil den meget hurtigt spredes til hele flokken. Derfor bør vi også fokusere på bekæmpelse, der tager højde for, at bakterien findes på kyllingefarmene i stedet for udelukkende at fokusere på at hindre adgangen.
• Finansiering af insektværn er uklar. I juli 2012 konkluderede Fødevarestyrelsen i en rapport, at den foregående handlingsplan, hvor man også ville have sat insektværn op på farmene, ikke blev fulgt, fordi man i branchen mente, at omkostningerne var for store. Forbrugerne har hidtil ikke villet betale mere for de campylobacterfri kyllinger, branchen forsøgte at sælge, og i den nye handlingsplan er insektværnene også ufinansierede. Det forringer handlingsplanens chance for at lykkes.
Campylobacter er et mysterium, vi skal løse
\ Fakta
Indlæg af lektor Christina Skovgaard Vegge, postdoc Martine Camilla Holst Sørensen og ph.d.-studerende Signe Berg Baldvinsson ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet, SUND.
Selvom campylobacter er en meget sart bakterie, formår den at overleve på kyllingefarmene og i miljøet. Den lever i symbiose med kyllingerne, mens den forårsager sygdom hos mennesker. Vi ved dybest set ikke meget om, hvordan vi bekæmper den. Selv for forskere, der længe har haft bakterien under luppen, er campylobacter et mysterium.
Vores opgave er at få mere at vide om bakterien og samtidig udvikle metoder, der er nemme at bruge i produktionen af kyllingekød. Hos Institut for Veterinær Sygdomsbiologi arbejder vi med en række forskningsprojekter, hvor vi kommer nærmere en forståelse af campylobacter, og hvordan vi kan komme bakterien til livs i vores kyllinger.
En god handlingsplan skal efter vores mening inkludere både forskning og tiltag, der er fokuseret på, hvad vi kan gøre, efter at bakterien er sluppet ind på farmen. Vi forsker eksempelvis i, hvordan campylobacter kan tilpasse sig forskellige miljøer, og hvordan bakterie-virus kan anvendes til at bekæmpe de campylobacter, der allerede er i kyllingerne.
Forbrugerne har en del af ansvaret
En lige så vigtig pointe er, at forbrugerne skal oplyses om, at det koster penge at sikre os mod sygdomsfremkaldende bakterier.
Avancen på kyllingekød er så lav, at det er svært at forestille sig, at det efterlader de nødvendige midler til en målrettet indsats mod campylobacter.
Hvis forbrugerne hellere vil købe billigt kyllingekød fra udlandet med endnu større risiko for infektion med den sygdomsfremkaldende bakterie, giver det ikke danske producenter mulighed for bekæmpelse.
Ansvaret for at bekæmpe campylobacter ligger derfor hos os alle – og opfordringen til, at forbrugerne tager dette ansvar på sig er hermed givet videre.
