Har du prøvet at følge et træningsprogram, der er blevet tilrettelagt specielt til dig?
Så får du måske mere ud af træningen – for bare det, at du tror, at træningsprogrammet er tilrettelagt specielt til dig – uanset indholdet – er nok til, at du får mere ud af træningen.
Det indikerer ny norsk forskning, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.
Ifølge forskerne kan det være lidt overraskende, at placebo også gælder træning. Men hvis man tænker over det, giver det mening, mener de.
For de deltagere, der troede, de fulgte et personligt program, levede en smule mere op til instrukserne. Ifølge forskerne lod det til, at de trænede lidt mere og med højere intensitet end kontrolgruppen. Det kan skyldes, at de har følt, at de skulle præstere lidt mere, siden programmet var designet til at give dem resultater, mener forskerne.
»De (forskerne, red.) gør mange ting godt. Og det er en interessant idé at forfølge,« siger Casper Søndenbroe, postdocforsker ved Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg hospital, der har set studiet igennem for Videnskab.dk og tilføjer:
»De forsøger at snyde forsøgspersonerne for at se, hvilken effekt det har, at forsøgspersonerne tror, at de får en optimal træning. Det er interessant – især fordi det er svært at lave placebo-kontrollerede studier, når det kommer til træningsstudier.«
For forsøgspersoner vil jo altid vide, om de træner eller ej.
\ Hvad er placebo?
- Placebo kaldes også snydemedicin og kan for eksempel være et virkningsløst præparat såsom kalktabletter.
- Placebo-effekten er den virkning, som patienter oplever, selvom behandlingen ikke har nogen medicinsk effekt.
- Forskere kan undersøge placebo-effekten ved at efterligne en rigtig behandling, men hvor behandlingen ikke har det aktive indhold, som patienten tror.
- Det skal ligne, lugte eller smage som den rigtige behandling, men det er bare narremedicin.
- Placebo kan være andet end bare kalktabletter. Man kan også få en indsprøjtning med placebomedicin. Selv kirurgiske indgreb kan have en placeboeffekt.
Få mere viden om effekten i videoen ‘5 ting, du skal vide om placebo‘.
Et indledende studie
Placebo-effekten er blevet undersøgt ved medicinsk behandling i mange år, for placebo-medicin er en vigtig del af medicinsk forskning. I såkaldte dobbeltblindede studier fordeler forskere forsøgsmedicin og placebo ud til forsøgspersonerne efter lodtrækning. På den måde ved hverken forskere eller patienter, der deltager i studiet, om de modtager behandling eller placebo.
Og på den måde kan forskerne bedømme effekten af den medicin, de undersøger.
Men det er noget nyt at undersøge, om det også har en effekt på træning, som de norske forskere har gjort i studiet her.
»Forskerne har rekrutteret rigtige atleter – ikke bare hyggemotionister – der har trænet i mange år – primært håndbold- og fodboldspillere på nationalt niveau,« siger Casper Søndenbroe.
Men det er et problem, mener han, at der har været så stort et frafald i forsøgsdeltagere på grund af COVID-19, at der kun indgår 40 i studiet i stedet for de 70, som blev rekrutteret.
»Det gør, at det kan være nogen tvivl om, hvorvidt resultatet er troværdigt eller ej. Og det er nok også derfor, at de vælger at kalde det et pilotstudie i titlen,« siger han.
\ Tema: Forskerne søger løsninger
Videnskab.dk sætter i et tema fokus på interventionsforskning, der bidrager til at løse velfærdssamfundets problemer. Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. Læs om aftalen her.
Kun effekt i én styrkeøvelse
Halvdelen af deltagerne blev fortalt, at træningsprogrammet var specielt tilpasset dem ud fra de fysiske tests.
Den andre halvdel, kontrolgruppen, fik ikke den besked.
»Forskerne har målt på forskellige parametre; styrke, spring, power og hoppehøjde,« siger Casper Søndenbroe.
Efter at have gennemført træningsprogrammerne 2 gange om ugen i 10 uger blev deltagerne igen mål i laboratoriet.
Der viste det sig, at de, som troede, de havde fået et individuelt tilpasset træningsprogram, i gennemsnit fik et bedre resultat end kontrolgruppen. Selv om de to grupper faktisk havde fulgt det samme program.
»Men ud af de i alt seks endepunkter, som de måler på, er det kun én af dem: styrken i squat, der ser ud til at være forskelligt påvirket, om man er placebo eller ej,« påpeger Casper Søndenbroe.
»Det er lidt lidt, så er det nu reelt det her – eller er det et tilfældigt fund?«
Forskerne opfordrer også til, at placeboeffekten skal undersøges nærmere i større studier.
Hvis effekten viser sig at holde vand, så kan det være at problem, at det er så svært at udføre blindede placebokontrollerede træningsstudier.
»Det kan give grund til at se skeptisk på nye, fancy træningsmetoder, som bliver hypet i medier. Specielt med tanke på, at så godt som ingen sådanne studier er kontrolleret for placeboeffekten,« siger Kolbjørn Andreas Lindberg, der er ph.d.-studerende ved Universitetet i Agder og førsteforfatter på studiet, i en pressemeddelelse.
