Piercinger kan gøre ondt på sundhedssystemet

Piercinger gør ikke kun ondt på dem, der bliver gennemhullet. Mange piercinger ender med komplikationer, der belaster sundhedssystemet. Det viser en ny britisk undersøgelse, der for nylig blev offentliggjort i British Medical Journal.

Studiet viser desuden, at der så ofte er komplikationer ved piercinger, at det kan komme til at udgøre en betydelig belastning for sundhedssystemet i mange år frem. En ud af 100 piercinger i England fører til hospitalsindlæggelse. Herhjemme tror Sundhedsstyrelsen ikke på, at problemet er særlig stort.

»Ligesom med alternative behandlere, der heller ikke er underlagt regulering eller tilsyn, findes der for piercere ikke officielle opgørelser som den britiske. Vi mener ikke ud fra det, man har kendskab til nu, at der er basis for at regulere. Vi hører hverken fra læger, patienter eller piercere, at der er et problem, så vi tror mest af alt, at der er tale om en storm i et glas vand,« mener Anna Murphy, specialkonsulent i Enhed for Tilsyn i Sundhedsstyrelsen.

Én ud af hundrede må hospitalsindlægges

I Danmark findes kun tal fra Statens Serum Instituts årlige angivelser af antallet af anmeldelser, hvor piercing og tatovering opgives som årsag til visse smitsomme sygdomme, herunder Hepatitis C. Hos Seruminstituttet registreres årligt fem-ti tilfælde, hvor piercing eller tatovering er opgivet som smitteårsag.

Overlæge Bjarne Alsblørn, der er leder af Rigshospitalets Brandsårsklinik, er bange for, at problemet er større end som så, og at det ligner det, man ser i Storbritannien. »Der findes ingen tilsvarende tal i Danmark, men der er ingen grund til at tro, at det ikke er et ganske parallelt billede, vi ser herhjemme,« forklarer Bjarne Alsbjørn.

Omregnet til danske tal ville de britiske tal svare til, at der alene blandt 16-24 årige skulle være omkring 140.000 piger med kropspiercinger og i hele befolkningen ca. 435.000 mennesker med kropspiercinger. Var raten af hospitalsindlæggelser tilsvarende de britiske forhold, svarer dette til, at det danske sundhedssystem grundet piercinger var blevet belastet med 4350 hospitalsindlæggelser.

»Herhjemme foregår den primære behandling af komplikationer hos de praktiserende læger, mens det i England foregår på hospitalerne, da de praktiserende læger i England ikke er uddannet lige så godt. Det kan forklare, hvorfor vi ikke ser højere tal i de officielle statistikker,« siger Bjarne Alsbjørn.

Ifølge Statens Serum Instituts hjemmeside er de alvorlige infektioner ved piercinger stafylokokker, streptokokker, blodbårne sygdomme som smitsom leverbetændelse , hiv og herpes. På trods af de mange og alvorlige komplikationer ved piercinger findes der ingen lovgivning herhjemme, og der føres ikke tilsyn med piercing-klinikker.

Den britiske forskning viser, at de alvorlige komplikationer er betydeligt mere hyppige, hvis piercingen var blevet udført af en ikke-specialist, og at især tungepiercinger er årsag til omkring halvdelen af alle komplikationer.

»Det er et stort problem, at der ikke findes en lovgivning, tilsyn og uddannelse,« mener Lars Dannor Mortensen, formand for Dansk Piercing Laug.

»Hvis kunderne ikke ved, hvilke klinikker, der har hygiejnen i orden, kan de heller ikke med sikkerhed vælge fra,« siger han.

Den britiske undersøgelse viser, at hele ni procent af alle piercinger udføres af folk selv eller en bekendt. Lars Dannor Mortensen har prøvet at få politikerne i tale de seneste otte år, men føler ikke at problematikken tages seriøst.

Lovløst område

Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører Marlene Harpsøe fremsatte i april et forslag i Folketinget om, at klinikker, der laver piercinger, skal leve op til en ordentlig hygiejnestandard og have autorisation for at være piercer. Der skal føres kontrol med klinikkerne for at sikre, at ordentlige forhold eksisterer disse steder.

Regeringen mener dog fortsat, at der ikke er behov for lovregler, og ministeren for sundhed og forebyggelse bygger afvisningen på Sundhedsstyrelsens vurdering af, at der ikke er »åbenbare og indlysende sundhedsfaglige argumenter for at forbyde piercing bestemte steder på kroppen.«

Styrelsen mener, at alvorlige komplikationer i forbindelse med piercing er sjældent forekommende og finder heller ikke, at der er grundlag for i regi af sundhedsmyndighederne at indføre en autorisations- og tilsynsordning for piercere. Piercing kan ikke betragtes som en sundhedsydelse.

»Der findes ingen tilsvarende tal i Danmark, men der er ingen grund til at tro, at det ikke er et ganske parallelt billede, vi ser herhjemme« – Overlæge Bjarne Alsbjørn

Ar for livetEn piercing har efter Sundhedsstyrelsens mening heller ikke den samme permanente karakter som for eksempel en tatovering. Sundhedsstyrelsen angiver i sit svar til Folketinget endvidere, at eventuelle vævsreaktioner efter en piercing oftest forsvinder uden følger, når fremmedlegemet fjernes.

Overlæge Bjarne Alsbjørn understreger dog, at udover alvorlige infektioner, ser man på Rigshospitalet også en del patienter med varige men efter piercinger, de såkaldte kelloid-dannelser med mørke, grimme ar, som patienten ønsker fjernet igen.

»Vi kan ikke vente, at det er Sundhedsstyrelsen, der skal fare ud med forslag til en ny lovgivning på området. Der skal først tilsvarende tal som de britiske på bordet og tages en offentlig debat, før der kommer en ny lovgivning,« siger Bjarne Alsbjørn.

Den britiske forskning er baseret på den første tilbundsgående undersøgelse af omfanget af piercinger. Over 10.000 briter over 16 år deltog. Især blandt de helt unge er piercinger et udbredt fænomen. Næsten halvdelen af alle piger i alderen 16-24 år har ifølge undersøgelsen en kropspiercing.

Ud af hundrede britiske kvinder i alderen 16-24 år har 50 en kropspiercing. 33 oplever komplikationer, 15 søger professionel hjælp, mens en-to indlægges på hospitalet.

Tre gange så mange kvinder som mænd har piercinger

Den mest populære piercing er i navlen. 1/3 af alle piercinger er navlepiercinger, efterfulgt af næse (19 %), øre (13 %), tunge (9 %), brystvorte (9 %), øjenbryn (8%), læbe (4 %), mens 2 % af alle piercinger er i kønsdelene.

Brystpiercinger er den mest populære piercingform hos mænd og den mindst populære blandt kvinder. Derimod er navlepiercinger mest populære blandt kvinder, mens navlepiercinger er sjældne hos mænd. Piercinger i kønsdelene er dobbelt så populære blandt mænd end blandt kvinder.

Kilde: British Medical Journal 2008; 336:1426-1428 (published 12 June 2008)