Patienter med skizofreni dør før resten af befolkningen

Patienter med skizofreni dør tidligere end resten af befolkningen. Overdødeligheden udgør såvel et stort sundhedsproblem som et problem for ligheden i vores sundhedssystem.

Sammenligner vi med baggrundsbefolkningen dør patienter med skizofreni i gennemsnit hele 10-20 år tidligere. Det skyldes især deres fysiske følgesygdomme såsom diabetes, hjerte-kar-sygdomme og luftvejssygdomme. Spørgsmålet er, om det danske sundhedsvæsen sikrer patienterne den rette og nødvendige behandling?

I vores nyligt afsluttede ph.d.-projekt har vi vist, at patienter med skizofreni modtager stort set samme behandling for blandt andet hjertesvigt og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) som patienter uden skizofreni på danske hospitaler. Alligevel dør de meget tidligere end gruppen uden skizofreni.

Den høje overdødelighed viser, at der er et behov for en mere specifik indsats - for eksempel i form af en tættere opfølgning og et øget samarbejde om patienten efter udskrivelse.

\ Læs mere

Godt nyt: Mange med skizofreni klarer sig uden medicin

Skizofrenipatienter får oftere andre sygdomme

Diabetes, hjerte-kar-sygdomme, luftvejssygdomme og cancer er hyppigt forekommende hos patienter med skizofreni sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

Omkring en tredjedel af patienterne antages at have tre eller flere fysiske sygdomme. Mange af disse fysiske følgesygdomme tillægges et dårligt fysisk helbred hos patienterne forårsaget af bivirkninger ved antipsykotisk medicin samt en usund levevis med rygning, manglende motion og dårlige kostvaner.

Størstedelen af patienter med skizofreni vil dø som følge af deres fysiske følgesygdomme. Det antages, at cirka 60 procent af patienternes overdødelighed skyldes fysiske følgesygdomme, mens cirka 40 procent tilskrives selvmord og ulykker.

Det er derfor essentielt, at patienter med skizofreni sikres effektiv forebyggelse, tidlig diagnose og optimal behandling af disse potentielt fatale fysiske følgesygdomme.

\ Læs mere

B-vitamin hjælper på skizofreni-symptomer

For lidt viden om behandling af følgesygdomme

Det er endnu sparsomt med forskning, som belyser, hvorvidt patienter med skizofreni modtager den nødvendige og rette behandling for deres fysiske følgesygdomme. På trods af at vi i årtier har kendt til sammenhængen mellem overdødelighed og fysiske følgesygdomme for denne sårbare patientgruppe.

De eksisterende publicerede undersøgelser indikerer:

• at fysiske sygdomme overses eller misfortolkes som værende en del af patienternes psykiske sygdom
• at diagnosticeret fysisk sygdom underbehandles blandt patienter med skizofreni.

Dertil bliver disse patienter hyppigere udsat for utilsigtede hændelser - det vil sige, der er en øget risiko for fejl såsom hospitalserhvervede infektioner og blodforgiftning under behandling for deres fysiske følgesygdomme.

Dette kan blandt andet skyldes kommunikationsvanskeligheder og forsinket reaktion på fysiske symptomer forårsaget af den psykiatriske diagnose i sig selv samt en mangelfuld grundig udredning af patienterne. Årsagerne kan dog være mange og komplekse.

De få eksisterende undersøgelser på området er i mange tilfælde præget af væsentlige forskningsmetodologiske begrænsninger, hvilket gør det vanskeligt at drage en konklusion.

Er der en eventuel ulighed og underbehandling af fysiske følgesygdomme blandt patienter med skizofreni i det danske sundhedsvæsen, som medvirker til patienternes overdødelighed?

\ Læs mere

Svær depression hos unge mænd kan være forstadie til skizofreni

Behandling af diabetes, hjertesvigt og KOL

I vores ph.d.-projekt fra Psykiatrien Aalborg Universitetshospital/Aalborg Universitet har vi undersøgt, om patienter med skizofreni modtager samme behandlingskvalitet for diabetes, hjertesvigt og KOL på danske hospitaler som patienter uden skizofreni.

Desuden har vi belyst, om patienter med skizofreni har større risiko for at blive genindlagt samt at dø efter udskrivelse fra hjertesvigt- og KOL-behandling.

Projektet er baseret på data indhentet fra nationale danske registre mellem 2004 og 2013 med godt 83.000 ambulante (ikke indlagte) diabetespatienter, godt 36.000 indlagte og ambulante patienter med nydiagnosticeret hjertesvigt og godt 72.000 indlagte og ambulante KOL-patienter.

Kvaliteten af behandling for diabetes, hjertesvigt og KOL er vurderet ud fra, om patienterne modtager anbefalede sygdomsspecifikke kerneydelser under hospitalsbehandling.

For eksempel anbefales det:

• at diabetes-patienter mindst én gang om året får målt deres blodsukkerniveau
• at nydiagnosticerede hjertesvigt-patienter får foretaget en ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse af hjertet)
• at KOL-patienter får målt deres lungefunktion mindst én gang om året

Disse sygdomsspecifikke kerneydelser er derfor relevante og vigtige for alle diabetes-, hjertesvigt- og KOL-patienter at modtage under hospitalsbehandling - uanset om de har en psykiatrisk diagnose eller ej.

\ Læs mere

Forsker vil klarlægge risikofaktorer for skizofreni

Samme behandling som normalbefolkningen

Forskningsprojektet viser, at patienter med skizofreni modtager stort set samme behandlingskvalitet for diabetes, hjertesvigt og KOL som patienter uden skizofreni.

På trods af den rette hospitalsbehandling viser projektet dog, at patienter med skizofreni har en betydelig højere risiko for at dø efter udskrivelse fra hjertesvigt- samt KOL-behandling. Eksempelvis var dødeligheden i det første år efter indlæggelse med hjertesvigt mere end fordoblet hos patienter med skizofreni sammenlignet med tilsvarende patienter uden skizofreni.

Samtidig har patienter med skizofreni ikke en højere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse fra hjertesvigt- samt KOL-behandling sammenlignet med patienter uden skizofreni.

For diabetespatienterne eksisterer der ikke tilsvarende tal om genindlæggelse og dødsfald i registret for Dansk Voksen Diabetes, hvorfor vi ikke har undersøgt sammenhængen der.

Større behov for opfølgning efter udskrivelse

Forskningsresultaterne indikerer et behov for en mere specifik indsats over for patienter med skizofreni. Særligt fordi patienterne har en overdødelighed efter udskrivelse for deres fysiske følgesygdomme, men alligevel ikke oftere bliver genindlagt for følgesygdommene.

En tættere opfølgning og et øget samarbejde om patienten efter udskrivelse kan eksempelvis være hensigtsmæssigt at iværksætte i fremtiden.

I vores resultater kan vi se, at de eksisterende indsatser for at håndtere fysiske følgesygdomme hos patienter med skizofreni ikke er nok. En mulig løsning kan derfor være en mere entydig ansvarsplacering for opfølgning efter udskrivelse blandt patienter med skizofreni, således at de ikke bliver tabt et sted i systemet.

Dertil viser patienternes fortsatte overdødelighed, at der er behov for mere fokus på både forebyggelse i form af blandt andet livsstilsændringer, tidlig opsporing samt intensiveret behandling af deres fysiske følgesygdomme med mere støtte, tid og fokus fra sundhedspersonalet.

Det er derfor et fælles ansvar med indsatser fra både psykiatrien, de somatiske sygehuse og den praktiserende læge, der skal i samspil. Hvordan det konkret skal foregå kræver nye undersøgelser, der klarlægger de præcise behov.

I dag findes der ikke nationale retningslinjer i Danmark for behandlingen af fysiske følgesygdomme blandt patienter med skizofreni. Nye studier, der viser, hvordan vi bedst hjælper denne sårbare gruppe, kan forhåbentligt ændre på denne mangel.