Røg - for nogle en livsforstærker, for andre en livsforpester. Debatten om røg ryger frem og tilbage.
Senest har Dansk Folkeparti talt for at tillade rygning på restauranter med god udluftning, mens sundhedsminister Bertel Haarder (V) endda har bemærket over for en journalist, at passiv rygning vist er noget overdrevet noget:
»Jeg tror simpelthen ikke passiv rygning er vigtigt, og jeg mener, at videnskaben støtter mig på det punkt. Jeg tror ikke det er så farligt - jeg er en "non-believer",« sagde han ifølge netavisen 180Grader efter en høring om rygeloven.
Når landets førende politikere siger sådan noget, må Videnskab.dk selvfølgelig i omdrejninger. For hvad er op og ned? Er snakken om passiv rygning i virkeligheden et udtryk for massehysteri?
Passiv rygning kan give kræft
Svaret findes bl.a. i en hvidbog om passiv rygning, udarbejdet i 2005 af 16 sundhedsfaglige organisationer i 2005. Hvidbogen har ikke færre end 143 referencer til den nyeste danske og internationale forskning, og resultaterne er langt fra tvetydige.
Redaktør og medforfatter på bogen, overlæge og ph.d. i sundhedsvidenskab Inge Haunstrup Clemmensen, kan let remse en liste op over skadevirkninger af passiv rygning. Nogle af de største er:
Tobaksrøg i omgivelserne kan give kræft, hjerte/kar problemer og nedsætte din frugtbarhed Røgen indeholder mindst 40 kræftfremkaldende stoffer. Det er for eksempel benzen, nitrosaminer samt radioaktive stoffer som plotonium og bly og tungmetaller som cadmium, chrom og nikkel Ammoniak, fenol, hydrogencyanid og methylamin irriterer åndedrætssystemet Kulilte, toluen og cadmium kan påvirke evnen til at få børn eller skade fostret
»Nogle af stofferne kan man udskille, men man kan for eksempel ikke komme af med cadmium. Sodpartikler ophober sig i lungerne, og det ved vi kan give kræft,« fortæller Inge Haunstrup Clemmensen, der arbejder med dokumentation og forskning ved Kræftens Bekæmpelse.
God udluftning fjerner ikke risikoen
Passiv rygning er altså skadeligt, modsat hvad sundhedsministeren lader antyde. Og det er også skadeligt at opholde sig på en restaurant med rygere, også selvom restauranten har sørget for ordentlig ventilation, som foreslået af Dansk Folkeparti.
»Ny viden har påpeget, at man ikke kan lufte sig ud af sundhedsskaderne. Usynlige partikler lægger sig i støvet, på gulv og møbler, og hvirvles op og spredes fra rum til rum og indåndes med støvet.«
»Der findes ingen ventilation, udsugning eller udluftning, der kan fjerne sundhedsrisikoen ved partiklerne. Der er ingen nedre grænse for partiklernes sundhedsmæssige skadelighed,« står der í hvidbogen.
Rygeloven kunne endda være strengere
Rygeloven trådte i kraft i 2007 og skal beskytte folk mod passiv røg på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, restauranter og offentlige institutioner. Men selvom mange rygere og visse politikere synes, den er omfattende, kunne den sagtens være endnu mere striks, hvis man ville gøre alt for at få has på følgesygdomme. »Rygeloven kan stadig forbedres, for rygerum og enkeltmandskontorer, hvor man godt må ryge, er stadig farlige. Det skyldes, at mange af de skadelige stoffer fra røgen bliver en del af støvet, som spredes, når døre åbnes. Så dem, der opholder sig i de lokaler, der er i nærheden, får altså også en dosis,« fortæller Inge Haunstrup Clemmensen.
Vi trives bedst i ren luft
Rygekupeer i tog er nu afskaffet, men Inge Haunstrup Clemmensen husker dengang, hvor rygerne gik, efter de havde røget deres cigaret, fordi de ikke selv kunne holde ud at sidde i den tunge luft. »Rygeloven har gjort en meget stor forskel. Jeg tror, at der er kommet en udvikling i rygernes tankegang, så det handler om, hvor du ryger, og ikke om du er ryger.«
»Desuden opdager dem, der ryger, hvor ren luften er, der hvor der ikke bliver røget. Vi mennesker trives bedre, når luften er ren,« mener Inge Haunstrup Clemmensen.
