Parkinsons spreder sig hurtigere end hidtil troet
Ny dansk forskning dokumenterer, at hjernen hos Parkinson-patienter tidligt bliver hårdt ramt, selvom patienterne kun har milde symptomer.

Depression og manglende initiativ til at ville gøre noget som helst kan være de første symptomer på Parkinsons sygdom. Men sygdommen bliver ofte først diagnosticeret, når patienten får motoriske problemer som f.eks. rysten på hænderne. (Foto: Colourbox)

Depression og manglende initiativ til at ville gøre noget som helst kan være de første symptomer på Parkinsons sygdom. Men sygdommen bliver ofte først diagnosticeret, når patienten får motoriske problemer som f.eks. rysten på hænderne. (Foto: Colourbox)

Parforholdet kan blive spændt hårdt for, når ægtefællen får diagnosen Parkinsons sygdom.

Ud over de motoriske problemer, har mange parkisonspatienter nemlig også andre problemer, der blandt andet omfatter symptomer som bl.a. apati og depression. 

Symptomer, som de også tit får medicin imod.

Op mod 10 procent af parkinsonspatienterne udvikler på baggrund af denne behandling ludomani,  vanskeligheder ved at styre deres sexlyst, overdreven shopping, overspisning eller hyperaktiv adfærd.

Men nu har en gruppe forskere på Hvidovre Hospital fået publiceret helt ny grundlæggende viden om  hjerneforandringer i starten af Parkinsons sygdom, som på sigt kan hjælpe patienter til at undgå disse bivirkninger.

Belønningssystem ude af funktion

Den nye forskning viser, at sygdommen påvirker de ydre dele af hjernen langt tidligere i sygdomsforløbet, end forskerne hidtil har troet.

»Vi fik den videnskabelige artikel hurtigt optaget og publiceret, for det er ret overraskende, at belønningssystemet i hjernen var næsten fuldstændigt lagt ned allerede ved diagnosestillelse,« fortæller neurolog og professor i funktionel neuroimaging på Københavns Universitet Hartwig Siebner, som også er ansat på Hvidovre Hospital.

Studiet er udkommet i det videnskabelige tidsskrift BRAIN.

Ifølge professoren vil den nye viden måske kunne danne grobund for, at patienterne i fremtiden kan få en mere præcis behandling tidligt i deres sygdomsforløb.

Dopamin hjælper os til at føle glæde og lære nyt

En gruppe patienter blev i undersøgelsen hjerneskannet, mens de spillede kort om penge. Hjerneskanningen viste, at patienternes såkaldte belønningssystem i hjernen bliver lammet tidligt i sygdomsforløbet.

Belønningssystemet er den mekanisme i hjernen, som udløser en fornemmelse af glæde i form af dopamin, når vi for eksempel lærer noget nyt, spiser god mad, dyrker sex, griner eller har løbet en tur. 

Parkinsons sygdom skyldes i høj grad, at hjernen mangler dette signalstof. Dopamincellerne dør nemlig, før de opfylder deres funktion.

»Dopamin er et signalstof, der fremmer ikke kun den motoriske, men også den emotionelle og psykiske læringsproces. Patienter med Parkinsons mangler dette indre ’drive’. Og de har ikke energi til at tænke, hvilket bidrager til apati,« siger Hartwig Siebner, og fortæller, at det først er med hans studie, at man er blevet klar over, at Parkinssons sygdom rammer hele belønningssystemet meget tidligt i sygdomsforløbet.

Sejr udløste ingen reaktion ved Parkinsons

I forskerens undersøgelse deltog 13 personer, som var diagnosticeret med Parkinsons i et tidligt stadie af sygdommen. Patienterne havde endnu ikke fået medicin imod Parkinsons sygdom. 

Derudover deltog 13 kontrolpersoner med samme alder og kønsfordeling som forsøgspersonerne.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i et elementært kortspil, hvor forsøgsdeltagerne kunne tabe eller vinde penge. Under kortspillet blev deltagerne hjerneskannet, så forskerne kunne se, hvordan belønningssystemet reagerede.

»Der var en stærk aktivitet i hjernen hos den raske kontrolgruppe, da de vandt, og en stærk reduktion i hjernens aktivitet, da de tabte. Forøgelsen af hjerneaktivitet svarede til, hvor stort et beløb, de vandt eller tabte. Denne stigning fortæller noget om, hvor følsomt belønningssystemet er,« forklarer Hartwig Siebner.

»I modsætning til raske forsøgsdeltagere var der en meget mindre følsomhed i hjernens ’lykkecentre’ i forhold til gevinst og tab hos parkisonspatienterne,« siger Hartwig Siebner. Det skyldes, at der blev udløst mindre dopamin i de centre, hvor hjernen skaber fornemmelsen af glæde og lykke. Udfaldet af væddemålet udløste heller ikke dopamin de steder i hjernen, som står for læring.

Hjernen ramt flere steder

Forsøget udvider den viden, videnskaben hidtil har haft om Parkinsons og støtter nyere resultater der viser, at Parkinson er en sygdom er udbredt i store dele af hjernen.

Fakta

Det er ikke altid, en patient har behov for at få medicin, når han eller hun har fået diagnosen Parkinsons sygdom. Som Parkinson-patient behøver man derfor ikke være urolig over, at behandlingen ikke bliver startet straks.

Senere vil behandlingen følge et specielt mønster – en såkaldt behandlingsalgoritme.

Kilde: Parkinsons.dk

Indtil for ca 10 år siden mente man, at Parkinsons skyldes skader et sted dybt inde i hjernen, nemlig i substantia nigra, som er en sort substans inde i hjernestammen.

’Den sorte substans’ er et af de steder, hvor hjernen producerer dopamin, og den lille mørke klat leverer dopamin til andre steder i hjernen. Men ved Parkinssons sygdom er en stor del af dopamincellerne døde, før de forlader denne del af hjernestammen.

Søvn og humør bliver tidligt stærkt påvirket

Det nye er, at hjernen i et tidligt stadie af sygdommen ikke kun er ramt i ’den sorte substans’.

Både de dybere liggende dele, som fx regulerer søvn og humør samt de mere yderliggende dele af belønningssystemet er allerede på dette tidspunkt stærkt påvirkede af sygdommen, fortæller professor i neurologi Poul Henning Jensen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.

Han har ikke været med til at lave det nye forskningsprojekt men betegner det som interessant:

»Det er en interessant undersøgelse, fordi de har studeret patienter, som er friske fra fad. Det vil sige, at de har fået de første symptomer, men endnu ikke er  kommet i behandling. Undersøgelsen viser, at selvom sygdommen hos patienterne er i et tidligt stadium, så er der alligevel forandringer højere oppe i hjernen. Sygdommen skader altså ret hurtigt i forløbet større dele af hjernen. Det har man hidtil ikke fået dokumenteret på den her måde.«

Læger bliver opmærksomme på flere symptomer

Forskningslæge og lektor i neurovidenskab Arne Møller har heller ikke været med i Hartwig Siebners forskningsprojekt.

Men han er enig i, at det er et spændende resultat. Arne Møller er godt inde i stoffet, da han til daglig forsker i ludomani på PET-centret og CFIN på Aarhus Universitet.

»Det kan være med til at forklare, hvorfor nogle patienter med meget sprøde symptomer udvikler ludomani, hvis man giver dem for høje doser af dopamin-agonister (medicin som stimulerer dopaminreceptorer i hjernen og hermed ogå belønningssystemet, redaktionen ). Den nye viden kan være en ledetråd for klinikeren om, hvordan man bør medicinere og følge patienterne i begyndelsen af deres sygdomsforløb, og det kan være med til, at lægerne tidligt i sygdomsforløbet bliver opmærksomme på flere symptomer end tidligere,« siger Arne Møller.

En ny målestok for Parkinson-patienter

Forskeren bag undersøgelsen Hartwig Siebner mener, at hans forsøg med kortspil er så enkelt, at det kan gennemføres som en standardundersøgelse af parkinsonspatienter.

Han mener, det vil kunne fungere som en slags målestok for, hvor hårdt patientens belønningssystem er ramt de enkelte steder, når de får diagnosen, så lægerne ved, hvor hårdt ramt belønningssystemet er.

»Det vil kunne gøre det nemmere at målrette medicineringen af den enkelte patient. For eksempel vil hjerneskanningen kunne hjælpe med at finde ud af, hvilke patienter har en øget risiko for at udvikle ludomani og andre uheldige adfærdsforstyrrelser under behandling,« siger Hartwig Siebner og fortsætter:

»Hvis belønningssystemet er meget dysfunktionel allerede i starten, så bør man måske være mere forsigtig, når man starter en behandling med dopamin-agonister (medicin som stimulerer dopaminrecptorer i hjernen og hermed også belønningssystemet, redaktionen).«

Professoren understreger dog, at der skal mere forskning til, før det i praksis bliver muligt for lægerne at gøre den overvejelse.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.