Børn af overvægtige mødre risikerer at dø meget tidligere end børn med normalvægtige mødre, viser en ny undersøgelse fra Skotland. Det skriver Dagbladet.no.
Forskerne har undersøgt 29.000 mødre, som fødte omkring 38.000 børn i årene 1950 til 1976. 21 procent af mødrene var overvægtige, mens 4 procent var ekstremt overvægtige under fødslen.
Børnene af de ekstremt overvægtige havde 35 procents øget risiko for at dø, inden de fyldte 55 år, mens risikoen blandt børn af ’kun’ overvægtige var 11 procent højere end for andre børn, konkluderer forskerne.
Undersøgelsen viste derudover også, at børnene af de ekstremt overvægtige mødre havde 42 procent højere risiko for at blive indlagt på sygehuset med hjertelidelser senere i livet. Ifølge Verdensnaturfonden (WHO) var 1,4 milliarder voksne mennesker over 20 år overvægtige i 2008, hvilket er næsten dobbelt så mange som i 1980.
Mere end hver tredje voksen i verden var overvægtig i 2008, mens 11 procent af alle voksne led af ekstrem overvægt. WHO anslår, at mindst 2,8 millioner mennesker dør årligt som følge af vægtrelaterede helbredsproblemer.
Læs også:
Større risiko for overvægt blandt enebørn