Overraskende: Antibiotika er »hamrende effektivt« mod astmaanfald

Danske forskere melder sig på banen med intet mindre end en mulig lille revolution inden for behandling af astmaanfald: Hvis børn i alderen 1 til 3 år får antibiotika, nedsætter det antallet af sygedage med over 50 procent.

»Det er hamrende effektivt for børnene. Vi har ingen medicin, der har lignende effekt,« konstaterer Hans Bisgaard, professor ved Københavns Universitet og leder af Dansk BørneAstma Center, der står bag forskningen.

Vigtigt pionerstudie antyder, at bakterier ståg bag astma

Det nye studie er det første i verden, der beviser, at antibiotika slår astmaanfald ned. Ifølge Hans Bisgaard ligger studiet fint i tråd med tidligere forskning fra Dansk BørneAstma Center, som har vist, at børn med astma i lige så høj grad har bakterier i lungerne, som de har virus – som man traditionelt har set som den primære årsag til astma. Det kan være én af forklaringerne på, at antibiotika har en effekt.

»Vi har nu vist, at vi kan nedsætte sygdomsbyrden drastisk med antibiotika. Det er et vigtigt pionerstudie, selvom det ikke er tilstrækkeligt til at anbefale, at antibiotika bruges til behandling allerede nu,« bemærker Hans Bisgaard.

Alene i Danmark bliver hvert tredje barn ramt af astma- eller astmalignende anfald i form af hvæsen, åndenød eller hoste, som er så insisterende, at den holder barnet syg og sætter spor gennem hele familien i mange dage. Undersøgelsen omfatter 148 tilfælde af slemme astmalignende anfald og viser, at børn gennemsnitligt lægger sig syge i 13,7 dage.

Når børnene i studiet kom ind til behandling efter mindst tre dage dage med anfald, var de derefter syge i gennemsnitlig 3,4 dage, hvis de fik antibiotika, mens de var syge i 7,7 dage, hvis de i stedet fik placebo. Det varer til en afkortning af sygeperioden, efter der er givet antibiotika, på 63 procent.

Vent med at give antibiotika mod astma

Studiet, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Lancet Respiratory Medicine, er dobbeltblindet, placebo-kontrolleret og randomiseret og på den måde lavet efter alle kunstens regler. Alligevel rejser det også en del spørgsmål, som vi skal finde svar på, før antibiotika kan anbefales som behandling, mener både Hans Bisgaard og andre danske forskere.

Studiet viser for eksempel ikke med sikkerhed, om antibiotika virker ved at slå bakterier ned eller ved at være anti-inflammatorisk – ved at fjerne en irritation, som skaber en slags overfølsomhed i kroppen, som derfor bliver syg – eller måske ved at gøre begge dele.

»Vi ved jo sådan set ikke, hvad antibiotikabehandlingen gør. Vi kan konstatere nu, at den halverer symptomvarigheden. Det er et vigtigt resultat og en interessant observation, som vi ikke bare kan ignorere. Men man er nødt til at stille sig spørgsmålet, hvorfor det virker, for det er dog rart at vide, hvorfor man gør, som man gør,« siger dr.med. Hans Jørn Kolmos, professor og forskningsleder ved Klinisk Mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Studiet viser heller ikke, hvordan antibiotikabehandlingen påvirker samspillet mellem mikroorganismer i barnets krop; det såkaldte mikrobiom.

»Forskerne bemærker godt nok, at der ikke var bivirkninger ved antibiotika i undersøgelsen, men den køber jeg ikke. Der er bivirkninger ved al antibiotika, og hvis man ikke finder dem, er det, fordi man ikke har ledt ordentligt efter dem, for eksempel ved at undersøge børnenes mikrobiom. Jeg kunne godt være bekymret for langtidsvirkningerne af at give dem antibiotika og ved måske at give nogle børn gentagne behandlinger. Så det her kræver flere undersøgelser. Vi er ikke parat til at rulle det her ud på nuværende tidspunkt,« vurderer Hans Jørn Kolmos.

Læs også: Åh nej, antibiotika virker mod astmaanfald - hvad skal vi gøre?

Forsker: Grundigt studie har visse mangler

Astmaforsker Grethe Elholm fra Aarhus Universitet er enig i, at vi bør træde vande, til der er lavet flere undersøgelser.

Hun påpeger dels, at nogle studier har kædet antibiotika i barndommen sammen med vedholdende astma senere i livet, dels at astma ikke er én sygdom, men mange forskellige undergrupper – og endelig, at »alle kan få astmasymptomer ved en lungeinflammation uden per definition at have astma«. Det betyder alt i alt, at én behandling måske virker på nogen og ikke på andre, og derfor er det for tidligt bare at give antibiotika til alle, siger Grethe Elholm.

»Samtidig kan forskerne ganske vist udelukke, at børnene har haft lungebetændelse eller anden bakteriel infektion, der kan medføre inflammation og føre til astma-lignende symptomer. Men der kan være andre vira eller bakterier, de ikke måler på, og børnene kan have haft andre sygdomme, som ikke er diagnosticeret – og så er det jo ikke så mærkeligt, at antibiotika har en effekt på deres sygdom.«

»Det er et meget grundigt studie, godt designet og velafrapporteret, men det er også lidt spekulativt på nogle punkter,« mener Grethe Elholm, postdoc på Institut for Folkesundhed – Miljø, Arbejde og Sundhed ved Aarhus Universitet.

Ville du give antibiotika til dit barn med astma?

Hans Bisgaard fra Dansk BørneAstma Center er uenig med sine to kolleger. Han påpeger, at studiet er udført på en gruppe børn fra kohorten COPSAC (se faktaboks), hvor astmadiagnosen er stillet efter standardiserede retningslinjer, og som i øvrigt har fulgt børnene tæt siden deres mors graviditet.

Han hæfter sig desuden ved, at studiet viser, at antibiotika virker bedre mod astmaanfald, jo tidligere i forløbet det bliver givet. Ifølge professoren er det helt, som man ville forvente, hvis man sætter ind over for bakterier eller over for en inflammation skabt af en »akut infektion«.

Det er en interessant observation, der nok en gang rejser spørgsmålet om, hvad et astmaanfald egentlig er for en størrelse, siden man kan reducere symptomvarigheden på denne her måde

Hans Jørn Kolmos

Diskussionen bliver dog en lille smule akademisk, mener Hans Bisgaard.

»Vi har vist, at vi kan reducere sygdomsbyrden markant. Vil du som patient sige nej tak til behandlingen, fordi vi ikke kan garantere dig, at effekten skyldes mere end den anti-bakterielle?«

Før du som lægmand svarer, skal du have med i overvejelserne, at studiet rejser et måske endnu vigtigere spørgsmål:

Kan vi overhovedet forsvare at behandle astmabørn med antibiotika i en tid, hvor enhver ekstra brug fører verden tættere på antibiotikaresistens?

De overvejelser kan du læse mere om i en opfølgende artikel på Videnskab.dk.