Men behøver ikke være forsker for at kunne fortælle, at meget sker i et menneskes hjerne fra spædbarn til voksen. De fleste forældre har nok ladet sig fascinere af podens fantastiske fremskridt gennem barndommen, men hvad ligger der bag disse enorme ændringer? Og hvordan kan det være, at livets erfaringer kan påvirke udviklingen af hjernen?
Et team af forskere med professor Joseph R. Ecker fra det amerikanske forskningscenter Salk Institute for Biological Studies i spidsen tror nu, at de er kommet svaret et skridt nærmere.
Efter at have undersøgt DNA i hjernerne på både mus og mennesker i forskellige aldre, konkluderer de, at ændringer i det såkaldte epigenom ser ud til at have stor betydning.
Den nye viden er vigtig for at forstå, hvordan vi modnes med alderen, mener forskerne. Desuden kan de epigenetiske ændringer i den voksende hjerne give os mere indsigt i en række psykiske lidelser.
LÆS OGSÅ: Fremtidens børn bliver dummere, fordi vi forgifter dem
Gener og epigenetik
Dit DNA er en tråd med data. Informationen er skrevet ved hjælp af fire kemiske stoffer, som forskerne har forkortet til A, T, C og G.
Forskellige kombinationer af disse stoffer sidder på rad og række langs DNAet, som en meget lang række bogstaver.
Et bestemt område af sådanne kemiske bogstaver beskriver et enkelt gen, og sådan ligger alle gener efter hinanden langs tråden. Hvert af generne er med til at bestemme en egenskab, du har.
Men i de senere år er det blevet klart, at det er meget mere end rækkefølgen af A, T, C og G, der bestemmer, hvordan generne virker i os. I vores genom ligger der nemlig også koder, som regulerer generne.
De koder er en slags kontakter, som tænder eller slukker generne. Kontakterne kan endvidere påvirkes af miljøfaktorer som forurening, stress eller kost. Det betyder, at det, du spiser, indånder eller oplever, kan bestemme om dine forskellige gener er aktive eller ej.
En ændring i en kontakt kan vare hele livet og nogle gange også overføres til næste generation. Det er dette system af kontakter i DNA’et, som kaldes epigenetik.
Storstilet ændring
Tidligere forskning har vist, at epigenetikken spiller en vigtig rolle både for læring og for tankerelaterede problemer i alderdommen.
Nu har professor Joseph R. Ecker og hans kolleger foretaget en stor undersøgelse af DNA-methylering – en form for epigenetisk ændring – i hjernen hos mus og mennesker i forskellige aldre.
De opdagede, at mønstret af sådanne forandringer omstruktureres helt i nogle hjerneområder i stadier i barndommen og ungdommen. Det så ud til, at en uventet form for methylering hobede sig op efterhånden under udviklingen.
»Dette viser, at perioden, hvor nervenetværkene i hjernen modner, er akkompagneret af en parallel proces af omvæltninger af epigenomet i stor skala,« siger Joseph R. Ecker i en pressemeddelelse.
Antageligvis sørger processen blandt andet for, at forskellige hjerneceller får forskellige funktioner.
Psykiske lidelser
Den nye viden gør, at forskerne kan begynde at undersøge, hvordan epigenetiske ændringer kan hænge sammen med forskellige psykiske lidelser.
Mange forskere mener, at mange psykiske sygdomme kan have deres udspring i hjernens biologi. De forestiller sig, at et samspil mellem genetiske anlæg og miljøpåvirkning kan ændre aktiviteten i hjernen.
Tidligere forskning har antydet, at ændringer i epigenomet kan hænge sammen med lidelser som skizofreni, depression og bipolar lidelse.
Mere forskning i mekanismerne i epigenetikken kan i sidste ende give os en bedre forståelse af, hvordan samspillet mellem arv og miljø hos både raske og syge opfører sig på celleniveau.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
