Patienter med Alzheimers sygdom har fået hukommelsen tilbage efter at have været med i et lille nyt amerikansk forskningsprogram. Resultatet er, ifølge forskerne selv, epokegørende, selvom det er lille, fordi behandling af Alzheimers sygdom hidtil har været umuligt.
Behandlingsprogrammet var en cocktail med mange ingredienser. Heriblandt omlægning af kost, bedre søvnvaner, motion, tilskud af melatonin og reducering af stress.
Det komplekse program er helt anderledes end den traditionelle måde, forskerne har forsøgt at behandle Alzheimers sygdom på, siger forskerne bag studiet. Forskernes tilgang er normalt at forsøge et enkelt medikament, som kan helbrede problemet.
»Det tyder på, at en bredere tilgang til behandling kan være mere effektivt til at behandle kognitiv tilbagegang på grund af Alzheimers end et enkeltlægemiddel, der sigter mod et enkelt mål,« siger professor i neurologi og hovedforfatter til studiet Dale Bredesen, som er ansat på UCLA i Los Angeles.
Studiet, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Aging, tog udgangspunkt i 10 patienter med lidelser, som forårsagede hukommelsestab. 9 ud af de 10 patienter forbedrede deres hukommelse, mens de deltog i programmet.
Vitaminer, motion og gode sovevaner
Programmet så sådan ud for en af forsøgsdeltagerne, som havde overvejet at sige deres job op på grund den svækkede hukommelse:
-
Kulhydrater blev udelukket fra kosten, og kvinden tabte sig 20 kilo.
-
Gluten og forarbejdede fødevarer blev taget ud af kosten.
-
Yogatimer for at reducere stress.
-
Meditation 20 minutter to gange om dagen.
-
Et tilskud af melatonin, Methylcobalin, D-vitamin, fiskeolie og det vitaminlignende stof CoQ10 hver dag.
-
Nattesøvn blev forlænget fra 4 til 5 timer per nat til 7-8 timer per nat.
-
Mundhygiejne blev forbedret med elektrisk tandbørste og tandtråd.
-
Hormonterapi blev genindført, da den midaldrende kvinde netop havde haft problemer med sine hormoner i forbindelse med overgangsalderen.
-
Faste 12 timer i døgnet mellem aftensmad og morgenmad.
- 30 minutters motion 4 til 6 dage om ugen.
Det ovenstående program medførte, at kvinden kunne blive på sit job. Men programmet var forskelligt fra patient til patient og viste sig kun uvirksomt hos den ene af patienterne. Forskernes forklaring på den mislykkede behandling var, at patienten havde fremskreden Alzheimers sygdom.
Svært at sige, hvad der virker
Variationen af programmet fra patient til patient er en af de ting, som gør, at professor i neurobiologi på Københavns Universitet Albert Gjedde er skeptisk over for forskningsresultatet. Forsøget er et lille forsøg og da programmet varierede fra patient til patient er det svært at pege de ingredienser i forskningsprogrammet ud, som kan være til gavn for andre.
»Først og fremmest er det studie lavet på kun ti mennesker, så resultaterne må siges at være foreløbige. Og så forvirres resultatet af, at der er så mange elementer involveret i programmet. Det gør det vanskeligt at gennemføre en statistisk analyse for at påvise, hvilke af de mange tiltag, der har været mere afgørende end andre.« siger professoren, der mener, at nogle af tiltagene virker ret banale, mens andre er mere fornuftige.
Godt for hukommelsen at få opmærksomhed og leve sundt
Forskeren mener, at det er godt for alle og især ældre at have fokus på en sund livsstil. Han forklarer, at når man spiser sundt, motionerer og sover godt om natten optimerer man forudsætningerne for en god alderdom, hvor man også mentalt er velfungerende. Derfor giver det god mening, at det sammensatte program har hjulpet patienterne. Det har, ifølge professoren, også en betydning, at patienterne igennem programmet har fået særlig opmærksomhed og omsorg, hvilket gavner alle.
»Det må være lige som et kurophold, og det er jo sundt og dejligt for alle,« siger han.
Albert Gjedde mener dog, at det ud fra dette er uvist, hvor længe den gode virkning hos de ni patienter holder.
»Patienter med Alzheimers sygdom har en hukommelsesevne, der går meget op og ned. Det svinger i perioder, og det hænger meget sammen med omstændighederne. Det ser ud til, at de her for en tid har skabt de optimale betingelser for hukommelses-udøvelse,« siger Albert Gjedde.
Den af patienterne, som havde deltaget længst tid i programmet, havde været med i halvanden år.
Forskerne bag det nye forskningsresultat mener, at studiet lægger op til, at der bør laves et større studie, som ikke bare kan underbygge eller forkaste konklusionerne, men også svare på de spørgsmål som er opstået i forbindelse med det. For eksempel hvor fremskreden sygdomsudviklingen kan være, før det er for sent at sætte ind med et omfattende program.
