Sophie Fjellvang-Sølling er et af Danmarks største medaljehåb ved vinter-OL i Vancouver. Hun stiller tirsdag aften op i freestyle-disciplinen ski cross, hvor fire løbere er i direkte duel mod hinanden i hvert heat.
Det gælder om at komme først i mål på pisten, som indeholder både krævende hop og skarpe sving - en publikumsvenlig sport med masser af fart og action, men også en sport, der stiller store krav til løbernes fysik.
Nye tal fra det internationale skiforbund (FIS) viser, at både freestylere (ski cross, pukkelpist etc.), snowboardere og alpine skiløbere er usædvanlig hårdt ramt af skader. For eksempel blev i gennemsnit 45 ud af 100 professionelle freestylere skadet per sæson i perioden 2006-2009.
Over 25 procent af skaderne gik ud over løbernes knæ. For knap en tredjedel af de uheldige freestyle-skiløbere var skaderne så alvorlige, at de måtte holde sig væk fra konkurrencer i over 28 dage.
»De fleste skader sker på baggrund af styrt, men skaderne opstår også typisk, når løberne lander efter et hop. I landingen belaster løberne korsbåndene i deres knæ, og korsbåndsskader er især hos kvinderne den mest almindelige skade inden for skisport,« siger Magnus Wonsyld, som er fysisk træner for Sophie Fjellvang-Sølling og de fleste andre danske landholdsudøvere i skisport.
Forskere skal finde løsninger
De mange skader inden for professionel skisport har skabt stor bekymring hos FIS. Derfor har forbundet iværksæt forskellige tiltag, som skal reducere omfanget af skader.
»FIS bruger lang tid på at diskutere dette emne. Vi har også bedt personer udefra om at dele deres viden med os, så vi sammen kan forhindre flere skader. Vi er i kontakt med forskere, som kan undersøge forskellige løsningsmodeller og hjælpe os med lave passende ændringer af vores regler,« sagde løbsdirektør Günter Hujara så sent som i december.
FIS har gang i forskellige projekter som for eksempel FIS Injury Surveillance System (Skadesovervågnings System, red.). Teamet bag systemet har de seneste tre år fundet frem til antallet af skader blandt de professionelle skisportsudøvere, og samtidig opdelt skaderne efter hvor alvorlige og hyppige de er.
I øjeblikket er forskerne i gang med at finde ud af, hvorfor og hvornår de alvorlige skader opstår. Især de mange knæskader har forskerne fokus på.
Lektor ved Aalborg Universitet Uwe Kersting er blandt de førende forskere inden for skiskader. Sidste år besøgte han skisportsområdet Garmish-Partenkirchen i Tyskland for at indsamle data ved hjælp af avanceret måleudstyr, som blev monteret på udvalgte eliteskiløbere.
De indsamlede data skulle forskergruppen efterfølgende bruge til at finde ud af, hvordan skiløbernes kroppe bliver belastet på pisten. Både det tyske skiforbund og schweiziske eliteskiløbere har været involveret i undersøgelserne, og forskerne har også løbende haft kontakt til FIS.
De første resultater fra undersøgelsen indikerer, at anklen kan være med til at kompensere for den belastning, som knæled og hofteled bliver udsat for under skisport.
Vores data viser, at der er grund til at tro, at skiløberne kan formindske belastningen af deres knæled ved at bruge skistøvler, som giver plads til at bøje og strække ankelleddet.
Uwe Kersting
»Vores data viser, at der er grund til at tro, at skiløberne kan formindske belastningen af deres knæled ved at bruge skistøvler, som giver plads til at bøje og strække ankelleddet. Hvis skiløberne kan bevæge anklen, kan de nemmere opretholde det korrekte tyngdepunkt, og de undgår derfor at komme ud i positioner, som belaster knæene for meget,« siger Uwe Kersting.
Et skridt for større sikkerhed
Det tyder også på, at støvler med bevægelsesfrihed for anklen giver skiløberne bedre kontrol over kroppen, når de skal lande efter et hop. Løberne kan med andre ord undgå at lande på sneen med vægten for langt bagud - en stilling som er meget belastende for især knæleddenes korsbånd.
»Flere af testløberne i Garmish-Partenkirchen gav udtryk for, at de bedre kunne kontrollere deres spring og landing, når de skiftede til den nye og blødere skistøvle. En studentergruppe på Aalborg Univesitet skal i de kommende måneder undersøge denne tese nærmere. Det gør de ved at simulere landinger på en hydraulisk platform i universitetets laboratorium,« siger Uwe Kersting.
Uwe Kersting er spændt på, om skiløberne i fremtiden vil være interesseret i at benytte nye former for skistøvler. I hurtige konkurrencediscipliner som styrtløb og Super-G vil de professionelle løbere få svært ved at kontrollere skiene, hvis skistøvlerne giver plads til at bevæge anklen.
Til gengæld mener Uwe Kersting, at både professionelle freestylere og amatørskiløbere kan få glæde af nye støvler.
»Jeg håber, at nogle firmaer vil være interesseret i at producere ski, som passer til de nye og blødere skistøvler. Det ser i øjeblikket ud til, at skisportsområderne generelt får flere upræparerede pister for dels at skåne miljøet og spare penge, men også for at opdele de øvede og mindre øvede skiløbere. Der har de sidste par år være flere dødsulykker, fordi mindre øvede skiløbere er blevet kørt ned af løbere med meget mere fart på. De nye skistøvler kan således blive en del af en udvikling, som kan gøre både elite-konkurrencen og skiferien mere sikker - til glæde for alle skiløbere,« siger Uwe Kersting.
Freestyle - også for amatører
De nye skistøvler kan således blive en del af en udvikling, som kan gøre både elite-konkurrencen og skiferien mere sikker - til glæde for alle skiløbere.
Uwe Kersting
I Vancouver er ski cross for første gang med på programmet til vinter-OL. Det vil gøre disciplinen mere kendt og sandsynligvis give flere amatørskiløbere lyst til at prøve kræfter med freestyle skisport.
Landstræner Magnus Wonsyld mener godt, at fritidsskiløbere kan kaste sig over eksempelvis ski cross uden at frygte for deres helbred, men det kræver forberedelse.
»Det handler om at træne kroppen alsidigt året rundt. Hvis du gør det, vil du være godt rustet til ski cross og andre skidiscipliner. Jeg vil dog klart anbefale funktionel styrketræning, hvor man træner både styrke, balance og koordination i samme øvelse. Og så gælder det om at give ekstra træning til de dele af kroppen, hvor du er knap så stærk,« siger Magnus Wonsyld.
Magnus Wonsyld fortæller, at eliteskiløbere som Sophie Fjellvang-Sølling bruger meget tid på den eksentriske del af styrketræningen. Det vil sige, at hun for eksempel i squat går langsomt ned i knæ og holder i mod den kraft, som vægtstangen på skuldrene presser på med.
På den måde simulerer Sophie den kraft, som hendes krop bliver påvirket med, når hun lander på sneen efter et hop.
Sophie Fjellvang-Sølling kan kun ses i konkurrence ved vinter-OL tirsdag (den 23. februar), hvor både indledende heats og finaleheats i ski cross ligger denne aften mellem 19.30 og 23.15 dansk tid.
Hendes første store opgave under OL var dog at være fanebærer for det danske hold ved åbningsceremonien.
Lavet i samarbejde med Aalborg Universitet.
