Så er der godt nyt til alle, der drømmer om at have øjne som Arnold ’The Governator’ Swarzenegger i Termonator-filmene. Det skriver newscientist.com.
Ved hjælp af en særlig kontaktlinse vil dine øjne i nær fremtid – ifølge forskere fra École Polytechnique Fédérale de Lausanne i Schweitz– kunne zoome ind på en genstand i det rum, du befinder dig i.
I den godt 1 mm tynde kontaktlinse befinder sig flydende krystaller, som kan dække henholdsvis et område af linsen, der giver normalt syn, og et, der forstørrer alting 2,8 gang.
Det er endnu ikke helt på plads, hvordan man gnidningsfrit kan få krystallerne til at skifte mellem almindeligt- og zoom-syn. Men forskerne mener, at de kan klare opgave.
Hvis det kan lykkes at få den opsigtsvækkende kontaktlinse til at fungere problemfrit, kan den sandsynligvis hjælpe mennesker med AMD – der er en øjensygdom, som især rammer ældres syn.
LÆS OGSÅ: Tidsrejser er mulige
































