I de seneste år har flere studier peget på, at tarmbakterierne spiller en vigtig rolle i IBS – Irritable Bowel Syndrome; en meget hyppig mave-tarm-lidelse, der giver mavesmerter, oppustethed, luft i maven, diarré eller forstoppelse.
Den nye viden har desuden givet ophav til ideen om, at tilstanden muligvis kan behandles ved at manipulere tarmfloraen, eller endda ved at skifte den ud gennem transplantation af tarmindholdet fra en rask donor.
Enkelte forsøg med fækal transplantation indikerer, at metoden muligvis har noget på sig, men det er stadig ikke noget, der er forsket meget i.
En opsummering, publiceret i 2017, konkluderer, at vi har brug for solide kontrollerede forsøg, hvor forskerne sammenligner behandling med kontrolgrupper, der modtager placebo – altså uvirksom narremedicin.
For nylig blev de første resultater af et sådant studie publiceret.
\ Historien kort
- Norsk studie indikerer, at fækal transplantation ikke er for alle IBS-patienter.
- Selvom fækal mikrobiota-transplantation (FMT) vinder stadig mere frem, er studiet det første placebo-kontrollerede studie.
- Forskeren bag studiet mener, at IBS er en fællesbetegnelse, vi bruger for en række lidelser.
Fik afføring fra donor
Forsker Rasmus Goll og hans kollegaer har undersøgt 87 IBS-patienter ved Universitetshospitalet Nord-Norge i Harstad.
Deltagerne tog først et afføringsmiddel for at tømme tarmene. Efterfølgende fik 55 patienter implanteret afføring fra en donor, mens de restende patienter fik deres egen afføring sat ind igen.
Forsøgsdeltagerne vidste ikke, om de fik placebo (altså egen afføring) eller donorafføring.
På denne måde kunne forskerne se, hvilken effekt de nye tarmbaktier havde på IBS-symptomerne.
Resultaterne afslørede en stor effekt blandt deltagerne i begge grupper, men effekten var lidt bedre i donorafførings-gruppen end i placebo-gruppen efter tre måneder. Men et år senere var effekten imidlertidig væk.
Godt og dårligt nyt
Det er nedslående nyheder, hvis man gik og håbede på en hurtig kur for IBS.
Men studiet byder også på gode nyheder: Det lader nemlig til, at der er store forskelle i effekten fra patient til patient.
»Nogle patienter oplevede en rigtig god effekt, mens andre ikke oplevede nogen,« fortæller Rasmus Goll til Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
Det viste sig, at patienter, der havde flere lidelser, som fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom ME/CFS eller depression, ofte oplevede en lille eller ingen effekt udover placeboeffekten. Men hvis de udelukkende led af IBS, var det en anden sag.
»I denne gruppe så vi en langvarig effekt,« fortæller Rasmus Goll.
Han håber på at foretage et større studie, hvor forsøgsdeltagerne bliver opdelt i grupper baseret på symptomer og tillægssygdomme.
Det er muligvis også aktuelt at forsøge med adskillige transplantationer, for måske er det nødvendigt med gentagne behandlinger, så den nye tarmflora får mulighed for at etablere sig.
»På rette spor«
Arnold Berstad, professor emeritus og forsker ved Lovisenberg Diakonale Sykehus, var ikke selv involveret i studiet, men roser Rasmus Goll og hans kollegaer for at gennemføre det.
»Fækal transplantation til behandling af IBS er i stigende grad blevet brugt rundt om i verden i løbet af de seneste ti år, men de er de første, der udfører et placebo-kontrolleret studie,« skriver han i en email til Forskning.no.
Arnold Berstad mener ikke, at effekten er særligt imponerende. Den varer kun få måneder og er altså ikke en kur for IBS. Alligevel viser resultaterne, at denne type behandling har noget på sig.
»Man er på rette spor. Nu handler det om at videreudvikle behandlingen med hensyn til at kunne kurere IBS,« skriver han videre.
Stor forskel patienterne imellem
Rasmus Goll mener, at forskellen IBS-patienterne imellem kan handle om, at der ikke er tale om blot én lidelse.
Mange IBS-patienter har også andre lidelser, og det vidner måske om, at forskellige mekanismer ligger bag symptomerne, mener han.
»Jeg tror, at vi lige skal tage et skridt tilbage og se på patienterne: De er en meget heterogen gruppe. Nogle fik IBS efter en antibiotikakur; andre efter en tarminfektion. Nogle har haft lidelsen hele livet.«
Til trods for fællestræk arter lidelsen sig forskelligt fra person til person. Nogle patienter får forstoppelse; andre diarré.
Nogle patienter har kun maveproblemer, mens andre har tillægsproblemer som muskelsmerter, udmattelse eller psykiske lidelser som angst eller depression.
Kan ikke forvente én løsning for alle
»Jeg tror ikke, at der er tale om én sygdom, men mange, som vi grupperer sammen, fordi vi ikke ved, hvad der ligger bag,« mener Rasmus Goll, som hævder, at resultaterne efter behandling vidner om, at det forholder sig sådan.
»Tiltagene virker sjældent for alle. 2/3 får det bedre med en low-FODMAP-kost, mens det ikke har effekt på resten. Det samme gælder for en lav-frugtose-kost.«
Rasmus Goll tror også, at de nye resultater understøtter ideen om, at vi ikke nødvendigvis kan forvente at finde en fælles løsning for alle med IBS. Eller en behandling, som virker på både tarmproblemerne og tillægsproblemerne.
Forhåbentligt vil nye forskningsmetoder – for eksempel bedre redskaber til at granske, hvad det er der sker i centralnervesystemet og i tarmene – levere flere svar på disse spørgsmål i de kommende år.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
