Neurosludder. Neurokrymmel. Hjernevrøvl.
Ukært barn har mange navne, som det lyder i dette afsluttende afsnit af Brainstorms anden sæson, hvor Jais, der må undvære den barselsgående Asbjørn, vender tilbage til Brainstorms ærkefjende nummer ét: hjernemyter.
Her ser han på, hvordan vi som dødelige lægfolk kan helgardere os mod uvidenskabelige hjerne-påstande.
Jais er ikke helt alene. Med ham er gamle Brainstorm-kendinge, forskerne Mikkel Wallentin, Andreas Lieberoth og Mark Schram Christensen, som også er godt trætte af neurosludder.
Brainstorm får også besøg af Stine Liv Johansen, som forsker i unges mediebrug og har bidraget med et kapitel til bogen ‘Hjernen i den digitale tidsalder’, hvor hun tager kritisk stilling til brugen af hjernens dopaminsystem i debatten om unges brug af sociale medier.
\ Om Brainstorm sæson 2
'Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.
Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.
Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.
Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Sejlivede myter
Når man har tre hjerneforskere i huset, kan man lige så godt udnytte det.
Derfor bliver der i dette afsnit også aflivet nogle af de hjernemyter, som Brainstorm-redaktionen er stødt på i løbet af anden sæson.
Det tæller blandt andet kosttilskud, som bliver solgt med det løfte, at det kan mindske din sociale angst og forbedre din mentale velvære ved hjælp af ‘100% Pure Organic Oxytocin’.
Men det er slet og ret løgn, forklarer Andreas Lieberoth, der er lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, da oxytocin slet ikke er noget vi kan spise og optage gennem vores krop, men noget, den danner selv efter behov.
Andre myter, som 'bustes' i dette afsnit, er klassikere om kønsforskelle i hjernen - eksempelvis, at kvinder har mere robuste hjerner end mænd og er bedre til at bruge begge hjernehalvdele.
En anden påstand, der florerer på nettet, er, at unges forbrug af sociale medier skyldes en dopaminafhængighed, hvilket Stine Liv Johansen, som er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, mener er noget værre hjernesludder.
Undgå at blive snydt
Neurosludder kan være overraskende svært at spotte. Det er til dels, fordi forskere selv nogle gange bevæger sig ud i at tale om ting, de reelt ikke ved noget om, forklarer Andreas Lieberoth.
Derfor skal man se på, hvad forskeren egentlig er ekspert i, eller om de gætter på nogle ting, som er uden for deres fagdomæne.
Men det er ikke altid, at det er lige sådan at aflure, hvem der er ekspert i hvad, og nogle påstande kommer helt uden afsender.
Hvad man kan gøre i sådan en situation er at se, om der er andre henvisninger til påstanden i den videnskabelige litteratur, forklarer Mikkel Wallentin, som er professor i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet.
Før forskning bliver til viden, skal forskningsresultater gentages af andre forskere i uafhængige eksperimenter, mens dårlig forskning som regel står for sig selv. Jo mere evidens jo bedre.
Til sidst kan man se på selve argumentet, fortæller Mark Schram Christensen, som er lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet. Kan argumentet forklares ud fra andre perspektiver end det neurobiologiske?
Hvis kernen af en påstand lige så vel kan forklares ud fra et socialt eller psykologisk perspektiv, giver det ikke nødvendigvis mening at hive fat i hjerneforskningen til at begrunde det.
Dog skal man ikke lade sig skræmme af hjerneforskning, fortæller de, men blot være påpasselig med ikke at lade sig forføre af forsimplede forklaringer.
