Når vi vores mentale topform som 55- til 60-årige?

Et nyt studie af intelligens og personlighed har affødt en bølge af hyldest til alderdommen.

»Vi topper senere i livet, end mange går og tror!« skriver Mona Juul, formand for Det Konservative Folkeparti på Facebook.

»Jeg er fan af den voksne, myndige beslutningstager.«

På LinkedIn skriver Sara Gundelach Vergo, formand for fagforeningen Djøf:

»Er det ikke på høje tid, at vi dropper alderismen - og bliver bevidste om de fordomme, vi har i samfundet om seniorer?«

Begge henviser til en artikel fra Berlingske, hvor det nye studie er omtalt med kommentarer fra erhvervspsykologen Troels Gottlieb.

»Forskningen viser, at vi jobmæssigt ‘peaker’ omkring 60-årsalderen,« skriver han efterfølgende i et populært opslag på LinkedIn.

Men passer det? Når vi virkelig et mentalt højdepunkt i alderen 55-60 år?

Det kommer an på, hvad man hentyder til.

Hvis man mener, at man psykologisk topper midt livet, så svarer den mangeårige intelligensforsker Erik Lykke Mortensen sådan her:

»Jeg vil gerne vende den om og sige: Jeg synes ikke, at man kan sige, at det er forkert, at vi gennemsnitligt topper i alderen 55 til 60 år.«

»Men det handler om, hvilken type intelligens og hvilket fag på arbejdsmarkedet vi taler om.«

Vi har talt med følgende forsker:

• Erik Lykke Mortensen, adjungeret professor i medicinsk psykologi ved Syddansk Universitet og professor emeritus ved Københavns Universitet, hvor han siden 1980’erne har forsket i menneskets personlige og psykologiske udvikling.

Det nye studie er lavet af australske forskere, som har analyseret og krydstjekket en masse forskning i psykologi og intelligens og forsøg med flere tusinde mennesker.

Det er en såkaldt meta-analyse, hvor man traditionelt gennemgår den eksisterende forskning på ét bestemt område. I dette tilfælde sker det ikke på en traditionel måde, understreger Erik Lykke Mortensen.

Forskernes finder nemlig et gyldent snit mellem i alt 9 forskellige aspekter af intelligens, og på den måde finder de frem til, at 55- til 60-årsalderen er som et »højdepunkt for psykologisk parathed til komplekse, betydningsfulde roller«.

Roller i erhvervslivet, vel at mærke.

Men passer det?

»Den videnskabelige artikel viser i hvert fald, at der kan føres en rimelig god argumentation for, at man psykologisk topper deromkring,« siger Erik Lykke Mortensen.

Vægter erfaring over hurtig abstrakt tænkning

Det aktuelle studie vægter dog særligt én type intelligens højere end andre former for intelligens, nemlig den såkaldte ‘krystalliserede’ intelligens.

»Man kunne altså have vægtet udvælgelsen og fortolkningen af data anderledes, og så var man nået frem til et lidt andet resultat,« siger Erik Lykke Mortensen.

Her er tre af de forskellige typer intelligens, som studiet undersøger:

• Krystalliseret intelligens: Viden, færdigheder og erfaringer, vi har opbygget gennem livet. Kaldes også den ‘lagrede’ viden, og den måles for eksempel på ordforråd, fakta og generel viden om problemløsning.
  
  Gennemsnitligt peak: I løbet af 60’erne.
  
• Flydende intelligens: Evnen til at tænke logisk og løse nye problemer uden at trække på tidligere viden. Bliver for eksempel målt gennem øvelser i abstrakt tænkning, mønstergenkendelse og hurtig mental fleksibilitet.
  
  Gennemsnitligt peak: Typisk i 18- til 22-årsalderen.
  
• Emotionel intelligens: Evnen til at genkende, forstå og regulere egne og andres følelser samt at bruge denne viden til at styre sociale interaktioner. Et nyere forskningsfelt, som typisk bliver undersøgt gennem spørgeskemaer eller sociale eksperimenter.
  
  Gennemsnitligt peak: Omkring midten af 40’erne.

Forskernes konklusion er altså, at den indsamlede erfaring senere i livet kompenserer for faldet i den flydende intelligens tidligere i livet.

Og det synes Erik Lykke Mortensen, giver god mening. Især hvis man ser på øvrige studier på området.

»Vi har i samfundet en tendens til at undervurdere erfaringens betydning på arbejdsmarkedet og for eksempel afskrive ældres evner.«

»Men det har man ikke inden for forskning i intelligens.«

Den erfarne skakspiller slår den begavede skakspiller

Et eksempel er et forsøg med skak.

»Hvis du har en middel-begavet, men meget erfaren skakspiller, som spiller mod en højt begavet, men ikke særlig erfaren skakspiller - hvem vinder så? Ja, det gør den middelmådige begavelse stort set hver gang.«

Hvorfor?

»Fordi erfaring betyder meget mere for problemløsning end din umiddelbare evne til at tænke logisk.«

Han nævner læger, piloter og politikere som eksempler på ansatte i fag, hvor erfaring bliver vægtet højt, fordi den gang på gang viser sig værdifuld for evnen til at træffe de rette beslutninger i tilspidsede situationer.

Men handler succes midt i livet ikke også om, at man har nået toppen af en magtstruktur ved at blive venner med ‘de rigtige’?

»Jo, og jeg tror også, at de fleste vil være enige i, at inden for for eksempel politik er der både brug for folk med erfaring, men også folk med nye briller på, som derfor kan se tingene fra en lidt anden side.«

Kan du nævne fag, hvor erfaring kan være en decideret ulempe?

»I militæret,« svarer Erik Lykke Mortensen.

»Inden for forskningen siger man altid, at generaler forbereder sig på den forrige krig frem for at forberede sig på den næste.«

»Så erfaring skal selvfølgelig være relevant for at være en fordel. Mange har jo netop i arbejdssammenhæng oplevet, at tidligere erfaringer på et tidspunkt bliver irrelevante.«

Men du vægter stadig generelt erfaring højere end hurtig tænkning, når det kommer til psykologisk funktion?

»Ja.«

»Og det er nok min egen erfaring, som har fået mig til at se sådan på det.«

Erik Lykke Mortensen fremhæver det danske langtidsstudie ‘The Glostrup 1914 cohort’, som han selv har været med til at lave.

Studiet har fulgt i alt 697 danske mænd og kvinder fra 50-årsalderen og frem, testet deres IQ, deres krystalliserede og flydende intelligens og sammenlignet resultaterne med deres karakterer fra skolen.

Ét mønster gør igen: At de, som klarer sig godt i en test af krystalliseret intelligens, også klarer sig godt senere i livet, nogle helt op i 80-årsalderen. Omvendt topper den flydende intelligens for de fleste allerede i 20-årsalderen.

»Når vi ser på forskelle mellem menneskers intelligens, så er den krystalliserede intelligens simpelthen mere pålidelig og stabil over tid.«

Men kunne det ikke også tænkes, at du selv vægter erfaringen højere end den hurtige abstrakte tænkning, fordi du selv har nået en høj alder?

»Det ved jeg ikke. Det kan jeg da ikke udelukke.«

Det er svært at undersøge videnskabeligt?

»Ja,« svarer Erik Lykke Mortensen og afslutter interviewet med et grin.