Når hjernerystelsen vender arbejdslivet på hovedet

En festlig aften i byen, havearbejde eller et cykelstyrt? Historierne er mange, når hjernerystelsesramte beskriver årsagerne til, at de slog deres hoved. Og faktum er, at det kunne ske for dig og mig.

Hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær og lys- og lydfølsomhed er nogle af de klager, som de beskriver i perioden efter en hjernerystelse, for nogle endda i flere år.

For dem vil arbejdslivet ofte være påvirket, og sædvanlige arbejdsopgaver foran computeren, deadlines og møder kan pludselig opfattes som en uoverskuelig og ligefrem umulig opgave.

En sygemelding er for nogen uundgåelig og kan i sidste ende føre til langvarigt sygefravær og permanent udelukkelse fra arbejdsmarkedet – til skade for såvel den enkelte som samfundet.

I et nyt stort studie har vi som de første i verden undersøgt de arbejdsmæssige konsekvenser fem år efter hjernerystelsen. Vi har benyttet de unikke danske registre, og resultaterne er desværre ikke opløftende.

Bliver man ramt af en hjernerystelse, er risikoen for at stå uden for arbejdsmarkedet fem år senere nemlig markant forhøjet.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du bedst igennem en hjernerystelse

Første studie af sin art

Omkring 25.000 personer rammes hvert år af en hjernerystelse. Mange vil være i den arbejdsdygtige alder, og vi ved fra tidligere forskning, at de fleste vender tilbage til arbejdsmarkedet inden for det første år.

Men omkring 10-20 procent vil opleve, at symptomerne bliver langvarige.

Der er ikke tidligere lavet registerbaseret forskning, som beskriver arbejdsmarkedstilknytning efter hjernerystelse helt op til fem år efter. Der er heller ingen forskning, der afdækker, hvilke overførselsindkomster de hjernerystelsesramte modtager.

De forskningsmæssige muligheder har vi i Danmark takket være vores unikke registre (se mere om dem i boksen under artiklen), og derfor er dette studie det første af sin slags, der har afdækket de langsigtede arbejdsmæssige konsekvenser af en hjernerystelse.

Studiet er blevet til i samarbejde mellem Københavns Universitet, Rigshospitalet og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og er publiceret i marts 2019 i tidsskriftet ’BMJ open’.

Tallene taler for sig selv

Vores studie bygger på registerdata fra 2008 til 2012 og indbefatter næsten 20.000 hjernerystelsesramte i alderen 18-60 år. Alle var i arbejde eller stod til rådighed for arbejdsmarkedet, da de fik deres hjernerystelse.

Vi har sammenlignet resultaterne med den almene befolkning, som ikke havde en hjernerystelse, og som lignede de hjernerystelsesramte køns- og aldersmæssigt og boede i samme kommune.

Først og fremmest undersøgte vi, hvor mange der ikke var i ordinær beskæftigelse. Resultaterne viste en tydelig forskel mellem grupperne, hvor knap 43 procent med hjernerystelse og 30 procent i den almene befolkning ikke var i ordinær beskæftigelse fem år efter.

Ordinær beskæftigelse er i studiet defineret som, at man kan forsørge sig selv og ikke modtager nogen overførselsindkomster.

Mere specifikke var resultaterne, når vi fokuserede på overførselsindkomster, der udelukkende var sygdomsrelaterede. Disse var for eksempel sygedagpenge seks måneder efter hjernerystelsen eller flexjob, når vi taler om langsigtet sygefravær fem år efter.

Her viste det sig, at omkring 24 procent med hjernerystelse mod kun 9 procent i den almene befolkning modtog disse ydelser.

LÆS OGSÅ: Hvorfor går min hjernerystelse ikke væk?

Store langsigtede konsekvenser

Tidligere betragtede man en hjernerystelse som en relativt harmløs og ufarlig tilstand uden de store personlige omkostninger.

Igennem de senere år er vi i kraft af nylig forskning og resultater fra studier som dette blevet opmærksomme på, at det ikke nødvendigvis er tilfældet for alle, se f.eks. her og her.

Selvom vi kan se, at langt de fleste vender tilbage i ordinært arbejde, viser disse resultater, at omkring 19 procent med hjernerystelse sammenlignet med kun 6 procent i den almene befolkning havde begrænset arbejdsevne og modtog en overførselsindkomst, som eksempelvis flexjob, skånejob og revalidering fem år efter hjernerystelsen.

Også markant flere på førtidspension

Førtidspension tildeles kun, når alle muligheder for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet er afprøvet. Man bliver altså vurderet til at være permanent uarbejdsdygtig, før man kan få førtidspension.

Selvom resultaterne pegede på, at en gruppe af hjernerystelsesramte er i særlig risiko for langvarigt sygefravær, var det alligevel overraskende, at over fem procent med hjernerystelse mod kun omkring 1,5 procent i den almene befolkning endte på førtidspension i løbet af den femårige opfølgning.

LÆS OGSÅ: Forskere: For meget hvile efter hjernerystelse kan være skadeligt

Bedre muligheder efter hjernerystelse

Vi håber, at vi med denne undersøgelse kan skabe mere national og international opmærksomhed på de arbejdsrelaterede konsekvenser efter hjernerystelse.

Forhåbentlig kan vores studie bidrage til, at vi i Danmark kan skabe bedre mulighed for hjernerystelsesramte, så vi kan forebygge langvarige symptomer.

Det handler om at undgå, at symptomerne bliver så voldsomme, at man ender i et langt og opslidende sygefraværsforløb. For så er det rigtig svært at vende tilbage til sin arbejdsplads.

Et nyt videnscenter, Dansk Center for Hjernerystelse, skal netop medvirke til en styrket indsats til mennesker med hjernerystelse, således at man kan få den rette behandling.

LÆS OGSÅ: Pas på hovedet: Skader kan gøre dig psykisk syg

LÆS OGSÅ: Hvad skal man gøre, når man har fået hjernerystelse?