Når hjernerystelsen vender arbejdslivet på hovedet
Hjernerystelse kan føre til langvarigt sygefravær og udelukkelse fra arbejdsmarkedet. Ny dansk undersøgelse viser, at hjernerystelsesramte har større risiko for ikke at være i job eller flexjob helt op til fem år efter hjernerystelsen.
hjernerystelse hvad sker der i hjernen MR-skanning thalamus forandringer

Bliver man ramt af en hjernerystelse, er risikoen for at stå uden for arbejdsmarkedet fem år senere markant forhøjet. (Foto: Shutterstock)

Bliver man ramt af en hjernerystelse, er risikoen for at stå uden for arbejdsmarkedet fem år senere markant forhøjet. (Foto: Shutterstock)

En festlig aften i byen, havearbejde eller et cykelstyrt? Historierne er mange, når hjernerystelsesramte beskriver årsagerne til, at de slog deres hoved. Og faktum er, at det kunne ske for dig og mig.

Hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær og lys- og lydfølsomhed er nogle af de klager, som de beskriver i perioden efter en hjernerystelse, for nogle endda i flere år.

For dem vil arbejdslivet ofte være påvirket, og sædvanlige arbejdsopgaver foran computeren, deadlines og møder kan pludselig opfattes som en uoverskuelig og ligefrem umulig opgave.

En sygemelding er for nogen uundgåelig og kan i sidste ende føre til langvarigt sygefravær og permanent udelukkelse fra arbejdsmarkedet – til skade for såvel den enkelte som samfundet.

I et nyt stort studie har vi som de første i verden undersøgt de arbejdsmæssige konsekvenser fem år efter hjernerystelsen. Vi har benyttet de unikke danske registre, og resultaterne er desværre ikke opløftende.

Bliver man ramt af en hjernerystelse, er risikoen for at stå uden for arbejdsmarkedet fem år senere nemlig markant forhøjet.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du bedst igennem en hjernerystelse

Første studie af sin art

Omkring 25.000 personer rammes hvert år af en hjernerystelse. Mange vil være i den arbejdsdygtige alder, og vi ved fra tidligere forskning, at de fleste vender tilbage til arbejdsmarkedet inden for det første år.

Men omkring 10-20 procent vil opleve, at symptomerne bliver langvarige.

Der er ikke tidligere lavet registerbaseret forskning, som beskriver arbejdsmarkedstilknytning efter hjernerystelse helt op til fem år efter. Der er heller ingen forskning, der afdækker, hvilke overførselsindkomster de hjernerystelsesramte modtager.

De forskningsmæssige muligheder har vi i Danmark takket være vores unikke registre (se mere om dem i boksen under artiklen), og derfor er dette studie det første af sin slags, der har afdækket de langsigtede arbejdsmæssige konsekvenser af en hjernerystelse.

Studiet er blevet til i samarbejde mellem Københavns Universitet, Rigshospitalet og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og er publiceret i marts 2019 i tidsskriftet ’BMJ open’.

Tallene taler for sig selv

Vores studie bygger på registerdata fra 2008 til 2012 og indbefatter næsten 20.000 hjernerystelsesramte i alderen 18-60 år. Alle var i arbejde eller stod til rådighed for arbejdsmarkedet, da de fik deres hjernerystelse.

Det skal du være opmærksom på ved en hjernerystelse
  • Hold hyppige pauser og få masser af søvn. Du må gerne sove umiddelbart efter en hjernerystelse.
  • Lig dog ikke i sengen hele dagen, men skift mellem hvile og let aktivitet.
  • Du må gerne være fysisk aktiv, læse bøger eller se på skærme – så længe det ikke forværrer dine symptomer. Undgå dog aktiviteter med risiko for fald eller stød mod hovedet.
  • Brug eventuelt ørepropper eller solbriller ved følsomhed over for lys eller lyd.
  • Pas på med alkohol. Undgå det gerne helt.
  • Vær tålmodig med din bedring. Giv dig god tid til gradvist at vende tilbage til din tidligere tilværelse.

Kilde: Center for Hjerneskade

Vi har sammenlignet resultaterne med den almene befolkning, som ikke havde en hjernerystelse, og som lignede de hjernerystelsesramte køns- og aldersmæssigt og boede i samme kommune.

Først og fremmest undersøgte vi, hvor mange der ikke var i ordinær beskæftigelse. Resultaterne viste en tydelig forskel mellem grupperne, hvor knap 43 procent med hjernerystelse og 30 procent i den almene befolkning ikke var i ordinær beskæftigelse fem år efter.

Ordinær beskæftigelse er i studiet defineret som, at man kan forsørge sig selv og ikke modtager nogen overførselsindkomster.

Mere specifikke var resultaterne, når vi fokuserede på overførselsindkomster, der udelukkende var sygdomsrelaterede. Disse var for eksempel sygedagpenge seks måneder efter hjernerystelsen eller flexjob, når vi taler om langsigtet sygefravær fem år efter.

Her viste det sig, at omkring 24 procent med hjernerystelse mod kun 9 procent i den almene befolkning modtog disse ydelser.

LÆS OGSÅ: Hvorfor går min hjernerystelse ikke væk?

Hjernerystelsesramte_overførselsindkomst_sygedagpenge

Hjernerystelsesramte får flere sygdomsrelaterede overførselsindkomster, eksempelvis sygedagpenge igennem hele opfølgningsperioden. (Figur: Heidi Graff og Hana Malá Rytter)

Store langsigtede konsekvenser

Patienter med hjernerystelse har fem år efter skaden:
  • 1,5 gange så stor risiko for ikke at være i ordinært arbejde.
  • 2,5 gange så stor risiko for at være permanent ude af arbejdsmarkedet, for eksempel på førtidspension.
  • 2,6 gange så stor risiko for at være afgået ved døden.
  • Undersøgelsen er den første registerundersøgelse om patienter med hjernerystelse, hvor man følger et stort antal patienter i flere år (2003-2007).
  • 19.732 danskere mellem 18 og 60 år, som på hospitalet fik diagnosen hjernerystelse, blev fulgt 5 år efter skaden. Kontrolgruppen bestod af 18.640 danskere uden hjernerystelse.

Tidligere betragtede man en hjernerystelse som en relativt harmløs og ufarlig tilstand uden de store personlige omkostninger.

Igennem de senere år er vi i kraft af nylig forskning og resultater fra studier som dette blevet opmærksomme på, at det ikke nødvendigvis er tilfældet for alle, se f.eks. her og her.

Selvom vi kan se, at langt de fleste vender tilbage i ordinært arbejde, viser disse resultater, at omkring 19 procent med hjernerystelse sammenlignet med kun 6 procent i den almene befolkning havde begrænset arbejdsevne og modtog en overførselsindkomst, som eksempelvis flexjob, skånejob og revalidering fem år efter hjernerystelsen.

Også markant flere på førtidspension

Førtidspension tildeles kun, når alle muligheder for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet er afprøvet. Man bliver altså vurderet til at være permanent uarbejdsdygtig, før man kan få førtidspension.

Selvom resultaterne pegede på, at en gruppe af hjernerystelsesramte er i særlig risiko for langvarigt sygefravær, var det alligevel overraskende, at over fem procent med hjernerystelse mod kun omkring 1,5 procent i den almene befolkning endte på førtidspension i løbet af den femårige opfølgning.

LÆS OGSÅ: Forskere: For meget hvile efter hjernerystelse kan være skadeligt

hjernerystelsesramte_førtidspension_sammenligne

Flere hjernerystelsesramte får førtidspension sammenlignet med baggrundsbefolkningen 5 år efter. (Figur: Heidi Graff og Hana Malá Rytter)

Bedre muligheder efter hjernerystelse

Vi håber, at vi med denne undersøgelse kan skabe mere national og international opmærksomhed på de arbejdsrelaterede konsekvenser efter hjernerystelse.

Forhåbentlig kan vores studie bidrage til, at vi i Danmark kan skabe bedre mulighed for hjernerystelsesramte, så vi kan forebygge langvarige symptomer.

Det handler om at undgå, at symptomerne bliver så voldsomme, at man ender i et langt og opslidende sygefraværsforløb. For så er det rigtig svært at vende tilbage til sin arbejdsplads.

Et nyt videnscenter, Dansk Center for Hjernerystelse, skal netop medvirke til en styrket indsats til mennesker med hjernerystelse, således at man kan få den rette behandling.

LÆS OGSÅ: Pas på hovedet: Skader kan gøre dig psykisk syg

LÆS OGSÅ: Hvad skal man gøre, når man har fået hjernerystelse?

    Registerforskning og persondata

    Ved hjælp af de danske registre kan man følge et menneskes liv i forhold til en række parametre. Oplysninger om ens helbred, arbejde, uddannelse, civilstatus, boligforhold, og meget mere bliver nemlig indsamlet og opbevaret i disse registre.

    Når man laver registerforskning, søger man om at få adgang til de registre, man er interesseret i. Oplysningerne kædes sammen med CPR-nummer, således at man ved, hvad der hører sammen med hvad.

    De personlige oplysninger frakobles efterfølgende CPR-registeret, så vi forskere kun har adgang til de anonyme tal, og personlige data beskyttes.

    ... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

    Videnskab.dk Podcast

    Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


    Se den nyeste video fra Tjek

    Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

    Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.