Op mod 25.000 danskere får hvert år hjernerystelse. Forsikringsselskaber og patientforeninger advarer om, at flere og flere får senfølger af deres hjernerystelse.

De bliver simpelthen ved med at have hovedpine, være trætte og svimle og ude af stand til at gå på arbejde i årevis, efter de har slået hovedet.

Så hvad skal man gøre, hvis man er blevet sendt hjem fra skadestuen med hjernerystelse? Videnskab.dk samler op på forskernes råd og punkterer undervejs et par myter.

Myte 1: Du skal mure dig inde i et mørkt rum

At være fuldstændigt sengeliggende med nedrullede gardiner i en uge eller to efter hjernerystelsen er en dårlig idé. Og selv om man måske har hørt og fulgt det råd, er det ikke baseret på forskning.

Det skrev Videnskab.dk for nyligt om i artiklen ’Forskere: For meget hvile efter hjernerystelse kan være skadeligt.’

Det er professor i neurorehabilitering Jørgen Feldbæk Nielsen ved Aarhus Universitet og lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet Hana Malá Rytter enige om. Begge forsker i genoptræning efter hjernerystelse.

Man skal på den anden side heller ikke overanstrenge sig selv, når man har hjernerystelse, hvis man bliver ved med at få hovedpine eller være træt og svimmel.

»Jeg plejer at sige, at man skal gøre det, man kan, og holde sig så aktiv som muligt. Og så skal man planlægge sine hvil, så man netop ikke når derud, hvor man får hovedpine eller bliver helt udmattet,« siger Christina Rostrup Kruuse og fortsætter:

»Man skal planlægge sin dag, så man har nogle hvil og holde hvilene, selv om man måske føler, man godt kunne køre videre. Hvis man går til en fest, så aftaler man at gå tidligere, og så skal man også gøre det«. 

Hun er overlæge på neurologisk afdeling på Herlev Hospital og klinisk forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, og hun har skrevet guidelines på Sundhed.dk til, hvad man skal gøre efter hjernerystelse.

Det kan hjælpe på hovedpine og svimmelhed, hvis man undgår for mange indtryk lige efter hjernerystelse. Men der er ingen grund til at mure sig inde i et mørkt rum med nedrullede gardiner i en uge. (Foto: Shutterstock)

Lyt til din krop

En forskningsgennemgang fra i år (2017), som har gennemgået forskning i sportsfolk med hjernerystelse, konkluderer, at både for lidt hvile og for meget hvile, kan forlænge ens symptomer på hjernerystelse.

»Man skal lytte til sin krop og psyke. Man skal afstemme sit aktivitetsniveau med de signaler, der kommer fra ens krop, men også turde gøre nogle ting,« siger Hana Malá Rytter. Hun tilføjer:

»Hvis man har brug for at sove mange timer om dagen de første dage, så skal man gøre det. Man skal ikke presse sig selv, men afstemme sit aktivitetsniveau med de signaler, der kommer fra ens krop«.

Det samme er konklusionen i en netop udgivet konsensusrapport om hjernerystelse i British Medical Journal, som dog fokuserer på sportsrelateret hjernerystelse.

Og det er alle forskerne enige i.

Myte 2: Hjernerystelse fører altid til langtidssygemeldinger

Hjernerystelse går væk igen. Det må du ikke glemme.

Forskerne er nemlig enige om, at noget af det vigtigste for at komme ovenpå igen efter hjernerystelsen er at få at vide, at hjernerystelse går væk af sig selv.

»Man skal tro på, at det er en forbigående tilstand, som går væk igen,« siger Hana Malá Rytter.

Hun har været med i et forskningsprojekt, som har undersøgt effekten af gradueret fysisk og mental træning til folk med senfølger af hjernerystelse.

Det samme siger Jørgen Feldbæk Nielsen.

»Hjernerystelse er en godartet lidelse, som for langt de flestes vedkommende går væk igen af sig selv efter kort tid«.

Der findes ikke valide tal på, hvor mange der får senfølger af hjernerystelse, men forskerne anslår, at det er en ret lille procentdel.

Så selv om man hører eksempler på uheldige mennesker, der er blevet langtidssygemeldt på grund af en hjernerystelse, er det vigtigt, at man ikke tror eller frygter, at det altid er konsekvensen af en hjernerystelse.

Hvis ikke du får det dårligt af at se fjernsyn og bruge skærme, er der ingen grund til at lade være med det. (Foto: Shutterstock)

Myte 3: Du må ikke se fjernsyn, læse og bruge smartphone

Et af de mest almindelige råd, når man har hjernerystelse, er, at man skal undgå skærme eller bøger. Altså ingen fjernsyn, smartphone, computerbrug eller læsning i de første dage.

Men ifølge forskerne er der ikke noget videnskabeligt belæg for, at skærme eller læsning skulle være skadeligt.

»Vi er ikke ligesom en spætte udstyret til, at hjernen modtager et hårdt slag. Derfor får vi symptomer, når vi har fået en hjernerystelse,« forklarer Haná Mala Rytter.

»Efter sådan et slag, har hjernen brug for hvile i en periode, mens den restituerer efter slaget. Derfor har man sagt, at det er vigtigt at undgå for mange indtryk og stimuli, fordi det kræver energi fra hjernen at håndtere indtryk. Det er derfor, rådet med at undgå skærme er opstået,« siger hun.

Christina Rostrup Kruuse supplerer:

»Det kan være svært for hjernen at håndtere mange indtryk. Man skal se det, som at man er i en reparationsfase. Derfor er det et godt råd at undgå for mange sanseindtryk – for eksempel skærme,« siger hun og fortsætter:

»Vi ser hos patienter med hjernerystelse, at de ofte får hovedpine, når de får for mange indtryk. Jeg har ikke selv kunnet finde klart videnskabeligt belæg for, at man ikke må se fjernsyn, men hvis man bliver utilpas af at bruge skærme, så skal man lade være med det,« siger hun.

Men hvis det ikke er ubehageligt at se fjernsyn eller bruge sin smartphone, så er der igen grund til at lade være, siger Hana Malá Rytter.

Hun understreger desuden, at hvis man er vant til at bruge sin smartphone meget i hverdagen, så kan det måske ligefrem være en stressfaktor, hvis man pludselig er helt afskærmet fra den.

»Og det er ikke godt. Vi ved, at det er meget vigtigt at undgå at blive stresset lige efter en hjernerystelse,« siger hun.

Opsummering: Lev normalt efter hjernerystelse

Hjernerystelse er altså for langt de flestes vedkommende en forbigående tilstand. Hjernen arbejder på at reparere sig selv og genoprette balancen efter at være blevet rystet af et hårdt slag. Derfor kan det være godt at slappe af og undgå for mange indtryk, så længe man føler sig mærket af hjernerystelsen.

Omvendt er det også vigtigt at leve så normalt som muligt, når man begynder at få det bedre igen. Hvis man ikke får hovedpine eller bliver svimmel og utilpas af fjernsyn, læsning og smartphone, er der ingen grund til at afholde sig fra det.

Når man begynder på arbejde eller i skole igen, er det vigtigt at holde nogle pauser i løbet af dagen.