For 20 år siden mente lægerne, at astmatikere helst ikke skulle dyrke motion.
Man troede, at astma var noget man voksede sig fra, når man kom i puberteten.
Og man mente, at skader på lungerne var en følgevirkning og ikke en årsag til astma.
I dag står videnskaben et helt andet sted.
Og en af dem, der har været med til at give en større indsigt, er Finn Rasmussen.
\ Fakta
VIDSTE DU
Hyppigheden af astma varierer meget fra land til land.
I Danmark regner man med, at cirka ti procent har astma. I lande som England og New Zealand er hyppigheden dobbelt så høj. Og i Ghana er det kun tre procent.
Hyppigheden er langt højere i ilande end i ulande.
Astma er langt mere udbredt blandt folk, der bor tæt på en trafikeret vej.
Hyppigheden af astma steg voldsomt i Danmark op gennem 1980‘erne. Siden år 2000 har tallet ligget stabilt.
Han er overlæge ved Klinisk Institut ved Syddansk Universitet og Lungemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital.
Motion er vigtigst
Han har forsket løbende i astma gennem 15 år, og har nu sammenfattet resultaterne i en doktorafhandling, som han forsvarede ved SDU i slutningen af juni.
En undersøgelse af 1300 odenseanske skolebørn, som han har fulgt gennem foreløbigt 20 år, står centralt i forskningen. Og når han bliver bedt om et bud på det vigtigste resultat, peger han på betydningen af motion:
»I dag er der ingen læger, der kunne finde på at sige til en astmatiker, at han skal sætte sig hen og lave mindst muligt. At dyrke motion er blevet en integreret del af astmabehandlingen. Det viser, at vores resultater har vundet gehør,« siger Finn Rasmussen.
Sport er ikke altid godt
Nyere undersøgelser udført af andre forskere viser, at patienter der motionerer, bruger mindre medicin. Men man ved også, at der blandt eliteidrætsudøvere er en større procentdel, der har astma end i befolkningen som helhed.
»Vi er endnu ikke kommet dertil, hvor vi kan svare patienterne på, hvordan de helst skal dyrke sport. Man kunne forestille sig, at der er forskel på, om man dyrker en eksplosions-sport med høj intensitet i korte perioder eller om man løber langt. Det er vi i gang med at undersøge,« fortæller Finn Rasmussen.
Til gengæld har hans forskning afdækket, at risikoen for at få astma senere i livet er betydeligt mindre, hvis man har været i god fysisk form som barn.
Om 20 år griner de
Man ved også, at der blandt eliteidrætsudøvere er en større procentdel, der har astma end i befolkningen som helhed.
Finn Rasmussen, overlæge
Finn Rasmussen har også været med til at vise, at en stor risikofaktor for at udvikle astma er en øget følsomhed i luftvejene.
Interviewene med odenseanske skolebørn viste, at piger, der havde denne øgede følsomhed, typisk valgte ikke at ryge. Drengene røg stort set lige så hyppigt som andre unge.
»Et kvalificeret gæt er, at drengene på trods af det ubehag, de føler i luftvejene, når de ryger, fortsætter, fordi de skal være lidt macho. Men det, vi kan bruge opdagelsen til, er at være opmærksomme på de her drenge og fortælle dem, at de risikerer at få astma, hvis de ignorerer ubehaget,« mener Finn Rasmussen.
Til trods for de fremskridt, som hans og andres forskning har bidraget med, er vi stadig meget langt fra at kunne give svar på helt grundlæggende spørgsmål om astma, og hvad der har størst betydning for, at nogen udvikler sygdommen:
»Vi er blevet lidt klogere på, hvad astma er, og på hvordan vi skal vejlede og behandle patienterne. Men om 20 år er der sikkert også nogen, der vil grine af den viden, vi har i dag,« siger han.
Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.
