Mors fedmeoperation giver sundere børn

En operation, som gør mor tyndere, kan have direkte indflydelse på, hvilke gener der kommer til udtryk hos hendes barn.

Derfor har børn født efter en fedmeoperation væsentligt lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge sammenlignet med deres ældre søskende født før operationen.

Det peger et nyt studie fra Quebec i Canada på, hvor 20 mødre og deres børn medvirkede. Kvinderne var alle svært overvægtige og havde fået mindst to børn. Èt inden operationen og ét efter. I mellemtiden havde mødrene tabt sig drastisk.

De ældste søskende havde udbredte problemer med overvægt og højere risiko for at få sukkersyge og forhøjet blodtryk, mens de yngre var normale. De havde samme far, og familien førte samme livsstil som før operationen, hvad angår mad, motion og tid foran fjernsynet.

»Grundlæggende placerer dette sig midt i mellem arv og miljø. Ikke miljø i klassisk forstand, men det miljø, der er i livmoderen lige omkring undfangelsen, og som kan få betydning for, hvilke gener, der kommer til udtryk hos et barn,« siger John G. Kral, en af forskerne bag projektet. Han er kirurg og professor ved SUNY i New York, USA.

Gener kan slukkes og tændes

Hvert år får omkring 3.000 danskere en fedmeoperation - mest almindelig er en gastrisk bypass, hvor mavesækken bliver gjort mindre. Det er dog ikke operationen, men selve vægttabet hos moderen, som er afgørende for børnenes sundhed.

»Vi har kendt denne sammenhæng mellem mors vægt og barnets sundhed længe, så vi ledte efter en forklaring. Her kiggede vi på, om der kan opstå nogle forandringer i genernes funktion lige omkring undfangelsen, som har betydning for, om børnene for eksempel udvikler sukkersyge,« siger John G. Kral.

Ifølge studiet skyldes forskellen på søskendeparrene, at der sker en anden udvælgelse af, hvilke gener der kommer til udtryk, og hvilke der ’slukkes’ for. En del af en persons arvemasse ligger populært sagt 'ubenyttet', men det ændrer sig fra generation til generation, hvad der kommer til udtryk.

John G. Kral og hans kollegers undersøgelser peger nu i retning af, at børnene ikke alene arver generne, men muligvis også reguleringen af, hvilke af dem der kommer til udtryk.

Læs også: 'Spyttet afslører din alder'

Påvirker insulinfølsomhed

Forskerne kortlagde 500.000 gener hos søskendeparrene, og ved 17 af dem fandt de væsentlige forskelle i DNA-methyleringen, en proces som har betydning for, hvilke gener der kommer til udtryk.

DNA består af fire grunddele: adenin (A), thymin (T), cytosin (C) og guanin (G).

Når DNA’et bliver methyleret, sætter der sig et molekyle på C-basen, cytosin. Molekylet hedder en methylgruppe og gør, at genet ikke kan blive aflæst, og fungerer derved som en form for ’slukknap’. Methyleringen styres af enzymer, som kaldes DNA-methyltransferaser.

Alt efter, om og hvor methylgruppen er hægtet på, vil den afgøre, om der bliver dannet proteiner, som blandt andet har betydning for insulinfølsomhed, en vigtig brik for den generelle sundhed.

Epigenetiske ændringer på DNA’et

Undersøgelsen tyder dermed på, at disse forskelle i methyleringen har indflydelse på for eksempel risikoen for hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge, fordi det blandt andet påvirker insulinfølsomheden.

En høj insulinfølsomhed betyder blandt andet at man har nemmere ved at få sukker fra blodbanen og ud i cellerne, samtidig med at fedtet holdes i fedtvævet i stedet for at bevæge sig ud i blodbanen. Dårlig insulinfølsomhed er nærmest synonymt med metabolisk syndrom, MeS.

Metabolisk syndrom er en samlet betegnelse for forstyrrelser i metabolismen og omfatter:

• nedsat glukosetolerance
• insulinresistens
• diabetes
• forhøjet kolesterol
• fedme omkring livet
• for højt blodtryk

»Helt overordnet må man sige, at det er vigtigt, at overvægtige kvinder i den fødedygtige alder får hjælp til at tabe sig, inden de får børn,« siger John G. Kral.

Uenighed om epigenetik

»Grundlæggende placerer dette sig midt i mellem arv og miljø. Ikke miljø i klassisk forstand, men det miljø, der er i livmoderen lige omkring undfangelsen, og som kan få betydning for, hvilke gener, der kommer til udtryk hos et barn.«

John G. Kral, SUNY

Kristian Helin er professor med en phd i molekylærbiologi og leder af det danske Center for Epigenetik på Københavns Universitet. Ifølge ham findes der andre studier, som peger på, at methyleringsmønstre kan nedarves, men forskere er splittede omkring emnet.

»Der en vis skepsis hos os, der arbejder med epigenetik, over for de studier, der kommer ud, fordi de ikke er ret godt kontrollerede. Vi ved ofte ikke, hvad der er årsag og konsekvens, fordi forskningen baserer sig på observationer. Derfor er det ret kontroversielt,« forklarer han.

Netop spørgsmålet om, hvad der kom først – det bedre helbred eller de epigenetiske forandringer – er årsag til, at Kristian Helin er skeptisk over for studiets konklusioner. Det store spørgsmål er, hvornår forandringerne opstår.

»Man konstaterer, at det ældste barn er tykkere end det yngste, leder efter en forskel på børnenes gener og finder de her methyleringsmønstre. I princippet kan forskellen på børnene ligeså godt være en konsekvens af, at de ældste fik mere mad,« siger Kristian Helin.

Han peger på, at det ville styrke studiet, hvis man kunne gå to generationer tilbage og vise en sammenhæng. Forskning i epigenetik er et relativt nyt område og beskæftiger sig i disse år særligt med forandringer, der har betydning for, om man udvikler kræft. Det har ifølge Kristian Helin betydet, at interessen har spredt sig til andre områder som for eksempel hjerte-kar-sygdomme.