Mørke vintre giver ikke søvnproblemer

En stor, norsk folkesundhedsundersøgelse viser, at de mørke måneder i Norge ikke betyder flere søvnproblemer for indbyggerne.

»Vi blev meget overraskede og vidste ikke helt, hvordan vi skulle tolke det,« fortæller Børge Sivertsen, der er lektor i psykologi på Divisjon for psykisk helse ved det norske Folkehelseinstituttet.

Forskerne fandt ingen variationer for de forskellige måneder, hverken i rapporteringen af søvnløshed eller den tid, personerne tilbragte i sengen.

»Man kunne måske forvente, at søvnproblemer, som ofte optræder ved siden af en depression, ville forøges i vintermånederne,« siger Børge Sivertsen.

»Men sådan et mønster fandt vi ikke. Det resultat adskiller sig fra flere tidligere undersøgelser,« siger han.

21 timers dagslys om sommeren og 3 om vinteren gør ingen forskel

Det er en almindelig antagelse, at svingninger i humør og søvn har en sammenhæng med årstiden og ændringerne i mængden af dagslys.

»Der findes formentlig en del myter på dette område. Det er klart, at vi er afhængige af lys og bliver påvirkede af lys. Men 21 timers dagslys om sommeren og 3 timer om vinteren giver ingen forskel i oplevede søvnproblemer,« siger Børge Sivertsen.

De overraskende resultater kan hænge sammen med undersøgelsens design.

Deltagerne havde nemlig på forhånd ingen anelse om, at forskerne var ude efter at finde et mønster for årstiderne.

Det har imidlertid været tilfældet i andre studier, og tidligere resultater kan på den måde have været fejlbehæftede.

Data fra næsten 50.000 mennesker

»Der har været meget i medierne om, at der er noget, der hedder vinterdepression. Det er en depression, som er mere almindelig om vinteren på grund af lyset. Det er også baggrunden for, at man behandler nogle mennesker med lys om vinteren.«

»Søvnproblemer og depression hænger tæt sammen,« siger Børge Sivertsen.

Forskerne bag det nye studie havde data fra næsten 50.000 indbyggere i området Nord-Trøndelag i det nordlige Norge. Disse data blev indsamlet i den såkaldte HUNT-undersøgelse fra 1995 til 1997, og forskerne havde forventet en klar forøgelse af søvnproblemer om vinteren.

»Og vi forventede det modsatte i forhold til søvnlængde, altså at man tilbringer mindre tid i sengen om sommeren, netop på grund af lyset,« siger Sivertsen.

Men det var ikke tilfældet. Indbyggerne i Nord-Trøndelag ligger gennemsnitligt omkring otte timer i sengen – hele året.

»Vi fandt overhovedet ingen tendens,« siger Børge Sivertsen.

Lignende resultater i undersøgelser af Island

Han mener helt bestemt, at der findes mennesker iblandt de nordligste nordmænd, som mener, at de sover dårligere om vinteren.

»Men det er ikke et generelt fænomen. Det har været diskuteret heftigt, om der virkelig findes noget, som kan kaldes vinterdepression – eller Seasonal Affective Disorder (SAD), som det også hedder,« siger Sivertsen.

I 1990’erne kom der flere undersøgelser, som viste en overophobning af depression i vintermånederne, særligt i lande langt mod nord.

»Den seneste tid er der imidlertid kommet flere studier, som sætter spørgsmålstegn ved den konklusion,« siger han.

For eksempel viser et studie fra Island ingen forskel i angst og depression i løbet af året.

Forekomsten af vinterdepression generelt varierer fra 0,5 til 12 procent.

»Den store variation kommer først og fremmest på grund af uenighed om, hvordan man skal definere tilstanden. Skal man bare tælle symptomer, eller skal man have en decideret klinisk depression?«

Et fællestræk ved mange af de tidligere studier omhandlende sæsonbestemte søvnproblemer er, at de ikke er blindede.

Det betyder, at forskerne har stillet direkte spørgsmål til, om folk tror, at søvnkvaliteten er påvirket af årstiderne. På den måde har de afsløret deres hypotese for deltagerne.

»Ofte er de også blevet informeret om, at der er tale om en undersøgelse af sæsonvariationer for søvn, angst, depression og så videre.«

»Hvis den, du undersøger, forstår, hvad du egentlig er på jagt efter, fordi du spørger på den direkte måde, er det mere sandsynligt, at svaret bliver ja. Personen tænker ‘det lyder jo fornuftigt, sådan har jeg det egentlig også’,« forklarer Sivertsen.

Derudover kan der også være en såkaldt publiceringsbias – at positive historier oftere bliver publiceret i forhold til studier, som ikke viser nogen effekt.

Kan formidles til patienter

Sivertsen tør ikke konkludere, at vinterdepressionsdiagnosen skal afskaffes, men han understreger, at der ser ud til, at søvnen er stabil nok til ikke at blive videre påvirket af dagslyset.

»Søvnkvaliteten består, selv om mængden af dagslys varierer voldsomt. Det er også interessant rent klinisk, ikke mindst fordi det kan formidles til patienter. Jeg tror, det er vigtigt at have et sådant studie at henvise til, når man skal behandle patienter med søvnbesvær,« siger han.

Vinterdepression kan hurtigt blive en forklaring på en masse forskelligt, og folk, der tror, at de har en vinterdepression, kan også opleve en uheldig forværring af symptomerne, mener Sivertsen.

Han tror ikke, at resultaterne ville have været anderledes, hvis undersøgelsen var foretaget endnu længere oppe nordpå.

»Hvis man boede udendørs på Nordpolen, ville kroppen nok reagere. Men man gør jo det, man kan, for at tilpasse indeklimaet i sit hjem. Vores moderne liv er præget af store mængder kunstigt lys om vinteren, mens vi bruger gardiner til at holde lyset ude om sommeren,« siger Børge Sivertsen.

Lyset påvirker kroppens melatoninproduktion. Melatonin er et hormon, som blandt andet gør det nemmere at falde i søvn.

Ville få andre resultater længere nordpå

Professor Vidje Hansen fra Institutt for klinisk medisin ved Universitetet i Tromsø er blandt dem, som har været meget kritiske over for diagnosen vinterdepression.

Samtidig har han selv været med til at foretage undersøgelser, som har vist årstidsbestemt variation i søvnproblemer i Nord-Norge.

Han synes, at Sivertsen og kollegernes undersøgelse er god, men er ikke sikker på, om de ville få de samme resultater længere mod nord.

»De har lavet en rigtig god undersøgelse. De har et stort materiale og en god metodik, og de har ret i, at dette er et af de få studier, hvor deltagerne ikke ved, at det handler om søvnproblemer i de mørke perioder,« siger Vidje Hansen.

Samtidig mener han, at en del af forklaringen kan ligge i, at undersøgelsen er foretaget syd for polarcirklen, hvor Solen aldrig forsvinder helt fra himmelen.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm