Mobiltelefoner er smurt ind i bakterier. Daglig desinficering kan hjælpe mod sygdomsspredning
Når der er så mange bakterier på mobiltelefoner, er der god grund til at tro, at de også er fyldt med virus såsom den nye coronavirus, mener forskere.
coronavirus covid 10 smitte telefon mobil disfinficere rengøre

Håndvask er blevet en global disciplin under coronapandemien, men vi burde også sørge for at desinficere vores telefoner langt oftere, end vi gør nu, mener forskere. (foto: Shutterstock)

Håndvask er blevet en global disciplin under coronapandemien, men vi burde også sørge for at desinficere vores telefoner langt oftere, end vi gør nu, mener forskere. (foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Hver dag er milliarder af mobiltelefoner i brug rundt omkring på kloden. De er til stede på hvert eneste kontinent, i hvert eneste land og i hver eneste by.

Vi har gennemgået forskning i, hvordan mobiltelefoner bærer infektiøse patogener (sygdomsfremkaldende mikroorganismer, red.) såsom bakterier og virus.

Vi tror, at telefonerne formodentlig kan spille en rolle som 'trojansk hest', der medvirker til at sprede smitte i epidemier og pandemier.

Denne overførsel af patogener til mobiltelefoner udgør en seriøs trussel mod folkesundheden.

Risikoen er, at smitsomme patogener måske spreder sig via telefoner i samfundet; på arbejdspladser inklusiv i sundhedsvæsenet og på steder, hvor man håndterer fødevarer, i offentlig transport, krydstogtskibe og på fly.

Som tilstanden er nu, bliver mobiltelefoner i vid udstrækning overset fra et biosikkerhedsperspektiv, selvom de formodentlig er med til at sprede virusser såsom influenza og SARS-CoV-2, den nye coronavirus ansvarlig for COVID-19-pandemien.

Dét viser forskningen

Vi gennemgik alle de studier, vi kunne finde i peer-reviewede tidsskrifter, som analyserede mikrober fundet på mobiltelefoner.

Vores fund er publiceret i Journal of Travel Medicine and Infectious Disease.

Der var 56 studier, som mødte vores kriterier. Studierne var foretaget i 24 lande mellem 2005 og 2019.

De fleste af studierne undersøgte bakterier fundet på mobiltelefoner, og en del beskæftigede sig også med svampetyper.

Samlet set fandt studierne, at sammenlagt hele 68 procent af de undersøgte mobiltelefoner var kontaminerede.

Det høje antal er formodentligt lavere end den reelle værdi, da de fleste studier undersøgte telefonernes overflade for bakterier – og i nogle tilfælde en bestemt type bakterie.

Studierne var alle blevet gennemført, inden SARS-CoV-2 kom til at optage hele verden, så ingen har testet for den.

At teste for virus er noget, man kun kan gøre i et laboratorium, og det lykkedes os kun at finde ét studie, der testede for virus (specifikt for RNA-virusser, en gruppe som inkluderer SARS-CoV-2 og andre coronavirusser).

Nogle studier sammenlignede sundhedsfagligt personales telefoner med den gennemsnitlige befolknings. De fandt ingen signifikant forskel på niveauet af kontamination.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Hvad betyder det for sundhed og biosikkerhed?

Kontaminerede telefoner er en reel biosikkerhedsbrist, der gør det nemt for patogener at flytte sig over landegrænser.

Virusser kan leve på overflader i dage eller uger. Hvis en person er smittet med COVID-19, er deres telefon formodentlig også kontamineret.

Virussen vil måske sprede sig fra telefonen til andre individer ved direkte eller indirekte kontakt.

Mobiltelefoner og andre touchscreen-systemer – såsom lufthavnenes check-in-skranke og sædeskærmene på fly – kan have medvirket til den voldsomme, globale spredning af COVID-19.

Hvorfor er telefoner så kontaminerede?

Mobiltelefoner er næsten ideelle sygdomsspredere.

Vi taler ind i dem dagligt og overfører dermed mikrober via spyt. Vi har dem ofte tæt på os, mens vi spiser, hvilket giver mikroberne adgang til næringsstoffer, som de har brug for, hvis de skal trives.

Mange tager også telefonerne med på badeværelset og på toilettet, hvilket fører til fækal kontaminering.

Og selvom telefoner er eksponerede for mikrober, så bærer de fleste af os telefonerne rundt med os alle steder: hjemme, på arbejde, mens vi køber ind, på ferier.

De findes ofte i et temperatur-kontrolleret miljø, som hjælper patogerne til at overleve, fordi de befinder sig i lommer eller håndtasker og sjældent slukkes.

På trods af alle risikofaktorerne så gør vi sjældent vores telefoner rent eller desinficerer dem.

Vores (upublicerede) data peger i retning af, at næsten trefjerdedele af befolkningen aldrig har gjort deres telefon rent.

man telefon mobil coronavirus covid19 smitte rengøring

Telefonen er med os alle steder og kan på den måde være en 'trojansk hest', der ubemærket får spredt smitten, hvis vi ikke husker at rense den ofte nok. (Foto: Shutterstock). 

Pointen: Rens din telefon

Mens myndighederne sørger for guidelines til, hvordan man vasker hænder effektivt, er der meget lidt fokus på præventive praksisser associeret med brugen af mobiltelefoner eller andre touchscreen-enheder.

Mennesker har deres mobiltelefoner i hænderne i gennemsnit 3 timer om dagen, mens super-brugerne rører ved deres telefoner mere end 5.000 gange hver dag.

Ulig hænder, så er mobiltelefoner ikke noget, vi vasker regelmæssigt.

Vi rådgiver derfor offentlige sundhedsmyndigheder til at implementere offentlige adfærdskampagner og andre passende forholdsregler for at opfordre til desinficering af mobiltelefoner og andre touch-enheder.

Uden den indsats vil den globale kampagne for effektiv håndvask være mindre effektiv.

Vores forslag er, at man renser sin mobiltelefon eller andre touchscreen-enheder dagligt med en 70 procent isopropyl-alkoholspray eller med andre desinficeringsmetoder. 

Disse dekontamineringsprocesser burde særligt blive indført i vigtige serviceindustrier, hvor der for eksempel håndteres fødevarer, på skoler, barer, cafeer, ældrepleje, krydstogtskibe, flyselskaber og lufthavne og bredt i sundhedsvæsenet.

Vi burde gøre det til alle tider, men særligt under et seriøst sygdomsudbrud såsom den nuværende COVID-19-pandemi.  

Lotti Tajouri er medlem af Dubai Police Scientist Council og involveret i Dubai Future Council on Community Security. Mariana Campos er affilieret med Australian Plant Biosecurity Science Foundation. Rashed Alghafri er affilieret med Dubai Police i de Arabiske Emirater, mens Simon McKirdy har modtaget statsstøtte. Denne artikel er oprindeligt bragt i The Conversation. Oversat af Thea Kjærulff Torp.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.