Forskere fra University of South Florida udsatte 96 laboratorie-mus for mobilstråling. Generne hos disse mus var ændret, således at de udvikler Alzheimer-lignende symptomer når de bliver gamle - i musemålestok.
Strålingen fjernede aflejringer i hjernen forårsaget af proteinet beta-amyloid. Dette protein regnes som årsagen til, at hjerneceller ødelægges hos Alzheimers-patienter, selv om selve virkningsmekanismen er usikker.
De genmodificerede mus reagerede netop på dette beta-amyloid ved, at deres hjernevæv ændrede sig. En kontrolgruppe med almindelige laboratorie-mus var også med i forsøget for at afprøve, hvordan mobilstråling virker på normale hjerner.
Både forebyggende og helbredende
Når yngre, genmodificerede laboratorie-mus blev udsat for mobilstråling, udviklede de ikke Alzheimer-symptomerne, som de ellers ville gøre. De forblev lige så raske som de normale mus i kontrolgruppen.
Ældre Alzheimers-disponerede mus med sygdommen i udvikling blev faktisk mere raske af at blive udsat for den samme stråling.
Specielt overraskende er det måske, at raske normale mus fik endnu bedre hjernefunktion, end de ellers ville have haft, når de blev udsat for strålingen.
Virkemåden usikker
Forskerne er usikre på, hvorfor mobilstråling tydeligvis er godt for tankevirksomheden. De målte en svag stigning i temperaturen i hjernen. Denne temperaturstigning kan ikke skyldes selve strålingen, for den fandt kun sted i mus med Alzheimers-symptomer og først efter lang tids eksponering.
En teori går ud på, at strålingen giver forøget blodgennemstrømning og dermed øget stofskifte og varmeudvikling. Dette kan forøge nedbrydningen af de skadelige beta-amyloider, men også øge hjerneaktiviteten generelt.
Kur for Alzheimer?
Kan disse resultater overføres til mennesker? Forskerne mener, at det er sandsynligt.
Tidligere og tilsvarende forsøg på mennesker har kun kørt i så korte tidsrum, at denne effekt ikke er påvist med sikkerhed. Men forskerne brugte en hukommelsestest på musene, hvor resultaterne kan overføres til mennesker.
Forskerne prøver nu at finde ud af, om andre radiofrekvenser og signalstyrker vil øge denne effekt yderligere, for eventuelt at kunne bruge den på Alzheimers-patienter og måske også andre hjerneskader.
Resultaterne er publiceret i seneste udgave af Journal of Alzheimer's Disease. Forskergruppen var tværfaglig med deltagere fra neurologi, neuro-videnskab og elektronik som kom fra universiteter i Japan og Kina, såvel som fra Florida.
Som en 'mikro-mikrobølgeovn'
Mobiltelefoner er i princippet små radiomodtagere og radiosendere. Det er radiosenderne, som frembringer stråling i form af radiostråler med høj frekvens, det vil sige 900 eller 1800 millioner svingninger i sekundet (900-1800 MHz) for 'gammeldags' GSM, og 2.100 millioner svingninger i sekundet (2.100 MHz) for de nye 3G-netværk, som giver mobilt bredbånd.
Disse elektromagnetiske svingninger har en frekvens, der blot er en smule lavere end strålingen fra en mikrobølgeovn.
Som mange brugere af mikrobølgeovne ved, er det kun vandholdige madvarer, som kan opvarmes. Det er, fordi vandmolekyler har en elektrisk plus-side og en elektrisk minus-side - de er såkaldte dipoler.
Det vibrerende elektriske felt fra mikrobølgeovnen sætter vandmolekylerne i hurtige vibrationer. Og det er netop hvad varme er - molekyler som vibrerer, såkaldte Brownske bevægelser.
Lav effekt
Mobiltelefonen udsender også elektromagnetiske mikrobølger, men ingen skal tro, at det at ringe til tante Tulle svarer til at stikke hovedet ind i en mikrobølgeovn. Ovnen har en strålingseffekt på omkring 700 Watt, mens en mobil maksimalt udsender sølle 2 Watt.
Jo nærmere basestationen er, desto lavere effekt behøver mobilen at sende med for at blive opfanget af modtageren på basestationen.
Befinder du dig i en by, vil nærmeste basestation aldrig være ret langt borte. Så kan effekten fra mobiltelefonen være så lav som blot nogle tusindedele watt. Gennemsnitseffekten er beregnet til en hundrededel watt.
Strålingen aftager hurtigt med afstanden til senderen i mobiltelefonen, så hvis du bruger en håndfri enhed, er den næsten umålelig.
Alligevel, hvis du holder mobilen til øret, bliver de ydre dele af hovedet og til dels hjernen varmet lidt op. Blodkarrene i hjernen kan let fragte denne lille mængde overskudsvarme væk, så nogen fare for at 'ægget bliver hårdkogt' er der ikke.
Andre dele af kroppen er imidlertid ikke så gode til at fjerne overskudsvarme. Dette gælder for eksempel hornhinden - linsen i øjet. For at fremkalde skadelige forandringer i hornhinden måtte forskerne imidlertid skrue op til strålingsdoser, som var mindst 50 gange højere, end dem som er tilladt i mobiltelefoner.
Usikker kræftrisiko
Mikrobølger giver ikke kun opvarmning.
I 2003 påviste forskere ved Universitetet i Lund i Sverige, at mobilstråling ødelagde den såkaldte blod-hjerne-barriere, som blandt andet beskytter hjernen mod infektioner. Forsøget er ikke blevet gentaget.
Elektromagnetisk stråling med høje frekvenser kan også påvirke og ændre eller ødelægge arvematerialet i cellerne. Sådanne processer kan videre medvirke til kræft. Mobilstrålingen kan muligvis også svække immunsystemet, således at kræftsvulster som allerede er opstået, lettere kan vokse og sprede sig.
De fleste forsøg har vist, at mobilstråling ikke har sådanne effekter, men nogle rapporter har påvist, at langvarig brug af mobiltelefon kan give hjernesvulster.
Resultaterne er usikre og modstridende, eftersom mobiltelefoner simpelthen kun har været brugt i så kort tid, at forskerne ikke kan sige noget sikkert om helbredsvirkningerne på lang sigt.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
