Mennesker med skizofreni kæmper med symptomer såsom hallucinationer, vrangforestillinger og angst og har ofte vanskeligheder med at holde fast i aktiv beskæftigelse og sociale relationer. 

Skizofreni rammer ca. 1,5 procent af Danmarks befolkning, og undersøgelser viser, at mennesker med skizofreni lever gennemsnitlig 15-20 år kortere, end den almindelige befolkning.

I tillæg til de personlige omkostninger, påvirker lidelsen ofte hele familien og har derudover store samfundsøkonomiske konsekvenser.

Samfundet, patienterne og de pårørende har derfor alle en interesse i at behandle skizofreni bedst muligt – men hvordan gør vi det?

I et nyt studie har jeg og mine medforfattere undersøgt, hvorvidt mindfulness bør være en del af behandlingen. Studiet vender jeg tilbage til, i første omgang skal vi se på, hvordan man behandler skizofreni i dag. 

Medicinsk behandling virker ikke på alle

Psykofarmaka anses ofte som hjørnestenen i behandlingen af skizofreni, hvilket er understøttet af en række studier, der viser reducerede symptomer og mindre genindlæggelse ved brug af antipsykotisk medicin på kort sigt (se f.eks. her og her).

Desværre er der mange, der ikke oplever tilstrækkelig effekt af medicinsk behandling, eller som oplever mange ubehagelige eller alvorlige bivirkninger, og derfor ikke ønsker medikamentel behandling.

Dertil er der øget opmærksomhed omkring de mere langsigtede konsekvenser, hvor flere studier peger på, at langvarig brug af psykofarmaka paradoksalt nok kan påvirke lidelsen i negativ retning (se f.eks. her og her). 

På denne baggrund argumenterer mange forskere, klinikere og brugerorganisationer for nødvendigheden af en bredere tilgang til forståelsen og behandlingen af skizofreni.

Samtidigt har der de seneste 15-20 år også været en større optimisme omkring muligheden for at komme sig fra skizofreni samt muligheden for at kunne nyttiggøre sig af psykosociale tilgange såsom psykoterapi, familiearbejde og inddragelse af personens netværk.

Hvad er mindfulness?

I forlængelse af ovenstående har jeg i samarbejde med australske kolleger i et nyt studie undersøgt, hvorvidt mindfulness kan bruges som metode til at afhjælpe symptomer på skizofreni. 

Mindfulness kan beskrives som bevidst, ikke-dømmende nærvær eller opmærksomhed (se f.eks. her). Det indebærer i denne sammenhæng at hjælpe deltagerne til at udvikle en anden relation til deres symptomer.

En relation præget af accept og medfølelse i stedet for enten at kæmpe i mod eller forsøge at undgå symptomerne eller modsat at blive helt opslugt eller 'fanget' af symptomerne.

De konkrete metoder eller interventioner for at opnå dette kan variere fra formelle meditationsøvelser til mere uformelle accept-baserede teknikker som beskrevet i nyere former for kognitiv terapi.

Mindfulness mindsker skizofreni-symptomerne

Vores studie er publiceret i tidsskriftet Schizophrenia Review og er en såkaldt metaanalyse, hvilket betyder, at vi har indsamlet og sammenlignet alle eksisterende studier af tilstrækkelig videnskabelig kvalitet på området med henblik på at kunne drage en konklusion omkring den samlede effekt.

Samlet undersøgte vi 16 studier, hvori der i alt indgik 1.268 deltagere.

Deltagerne havde en gennemsnitsalder på 35, to tredjedele var kvinder, og den gennemsnitlige tid, siden de havde fået diagnosen, var 8 år.

De studier, vi har set på, er alle gjort i en kontekst, hvor deltagerne samtidig havde en tilknytning til psykiatrien eller 'standard behandling', herunder primær kontaktperson, psykoedukation, terapeutiske samtaler og medicinsk behandling.

Vores resultater viser, at mindfulness, både når det blev tilbudt individuelt og i gruppe, reducerede symptomniveauet, reducerede behovet for og længden af indlæggelse, og øgede det sociale funktionsniveau hos mennesker diagnosticeret med skizofreni, både på kort og langt sigt. 

Der var ikke beskrevet nogle alvorlige ubehagelige oplevelser eller bivirkninger forbundet med interventionerne.

Der skal som altid tages en række forbehold ved tolkningen af denne type studier. Blandt andet var der et begrænset antal studier for nogle af de mål, vi undersøgte, behandlerne brugte ikke helt identiske protokoller, og nogle få af studierne var såkaldte pilotstudier.

På den anden side var der generelt lav 'risk of bias' (risiko for fejlkilder), og deltagerne repræsenterede et bredt spektrum af psykoselidende med rekruttering fra både hospitaler og ambulante klinikker.

Mindfulness som en del af standardbehandlingen?  

Disse resultater er vigtige, da der tidligere har været en del myter og anekdotiske data om, at mindfulness såvel som en række andre terapeutiske metoder kunne være skadelige for mennesker med skizofreni (se f.eks. her).  

Eller hvis ikke ligefrem skadelige så ikke virksomme for de mere tungere psykiske lidelser såsom skizofreni. Det har desværre medført, at folk med disse lidelser ikke er blevet tilbudt behandlingsformer, de kunne have gavn af. 

Er alt så gjort med mindfulness? Nej. Som sagt bygger vores metaanalyse på studier, hvor patienterne stadig har haft tilknytning til psykiatrien og den behandling, der tilbydes der.

Men resultaterne viser, at den traditionelle behandling med fordel kan suppleres med og inkludere mindfulness.

Og ét af studiets vigtigste fund var effekten af mindfulness på de såkaldte negative symptomer (nedsat følelsesmæssigt respons, inaktivitet, nedsat energi, social isolering), som vi generelt ikke kan påvirke med medicin, men som er tæt forbundet med livskvalitet og bedring.

Dertil er det selvfølgeligt vigtigt, at dem, der udfører behandlingen, modtager tilstrækkelig supervision, og at de kender til gruppens særlige udfordringer og kan tilpasse metoderne i henhold til disse.