Mælk giver større chance for overlevelse

Komælk er skabt til kalve, ikke til mennesker, derfor er det ikke godt for vores sundhed. Det er en af pointerne i en ny bog ‘Mælk og Sundhed, hvad er det du drikker?‘, der kom på gaden for nogle dage siden.

Mælk er en omdiskuteret fødevare, fordi store dele af verdens befolkning ikke er i stand til at fordøje det. Fænomenet kaldes for laktose-intolerans og skyldes, at man ikke bærer de gener, der er nødvendige for at kunne nedbryde sukkeret i tarmen.

Mange mælke-skeptikere bruger dette som et argument for, at man helt skal holde sig fra den hvide drik.

Så kategorisk er naturen imidlertid ikke, fortæller professor i populationsbiologi Jacobus Boomsma, der er leder af Center for Social Evolution på Biologisk Institut, Københavns Universitet.

Han fortæller, at der findes folkeslag, hvor størstedelen af medlemmerne fint kan tåle mælk. I Danmark gælder det fx 90 procent af befolkningen.

Laktase-gen er medfødt

Komælk og modermælk indeholder mælkesukker, og for at kunne nedbryde det, skal tarmen producere enzymet laktase. Denne proces styres af et særligt gen, som alle pattedyr er født med. Det sikrer, at de kan fordøje den mælk, som de får af deres mor.

Normalt mister pattedyr denne evne, fordi laktase-genet slår fra efterhånden, som ungerne vokser op. Mennesker var ingen undtagelse indtil for omkring 7000 år siden, hvor der pludselig skete noget, der vendte op og ned på det hele, fortæller Jacobus Boomsma.

»Dengang opstod der nogle genmutationer blandt kvægdrivere i Østeuropa. Mutationen forhindrede laktasegenet i at lukke ned. De mennesker, der fik denne mutation, blev altså ved med at have laktase i tarmen og kunne derfor tåle mælk gennem hele livet. På det tidspunkt var man begyndt at tæmme kvæg, og mutationen må være opstået tilfældigt blandt kvægavlere.«

»At mutationen fik fodfæste og ikke bare forsvandt igen skyldes, at den gav kvægavlerne en kæmpe fordel i deres ernæring, fordi de nu ikke alene kunne få protein via kød men også gennem komælk. Mutationen gav kvægavlerne en meget større chance for at overleve og opfostre mange børn,« siger Jacobus Boomsma.

Mælken faldt på et tørt sted

Årsagen til, at man overhovedet fik smag for komælk og tog den til sig, skyldes, at den bugnede af protein, fortæller Jacobus Boomsma.

Dengang var Europa præget af primitive landbrugssamfund, hvor proteinholdig kost var en mangelvare. Med mutationen fik de pludselig adgang til den proteinrige mælk, der kunne holde dem kørende i trange tider, mens andre blev ramt af underernæring.

Hungersnød har efter alt at dømme især ramt gravide kvinder, da de har et ekstra stort behov for protein. De har formentlig ofte måttet betale den højeste pris, når føden var knap, og det har ramt befolkningen dobbelt hårdt.

»Der er sket en naturlig udvælgelsesproces, fordi de gravide, der har kunnet drikke mælk, har haft en meget større overlevelseschance end andre kvinder. Det har formentlig været årsagen til, at laktosetolerancen har spredt sig så hurtigt, som den har,« siger Jacobus Boomsma.

Som skabt til mælk

Det tager kun én enkelt generation for en mutation at opstå, men mange tusinde år før den er slået igennem og har indtaget en befolkningsgruppe. Men gennem de sidste 7000 år er det lykkedes den sydøsteuropæiske mutation at indtage store dele af Nordøsteuropa.

Man kan regne ud, at en gennemsnits reproduktionsfordel på fem procent for en generation var nok til at få andelen af laktosetolerante op fra næsten nul til 90 procent. I dag kan 90 procent af befolkningen i Danmark og andre europæiske lande således tåle mælk.

En af de forskere, der har haft mutationen under lup, er genforsker Jesper Thorvald Troelsen fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet.

Sammen med sine kolleger har han vist, at den del af genomet, der har gennemgået den største udvikling gennem de sidste 10.000 år, netop er det område, der gør os tolerante over for mælk.

»Sat på spidsen kan man sige, at nordeuropæerne er udviklet til at kunne drikke mælk. Den proces har givet os en større overlevelsesevne.«

»Vi er en særlig variant inden for pattedyrene, der er tilpasset til at kunne fordøje mælk hele livet – på samme måde som mennesker med lys hud kan leve i områder med meget lidt sol,« siger han.

Hvert folkeslag sin mutation

Det sjove er, at det ikke kun er i Nordvesteuropa, at tolerance over for mælk er slået igennem. Det er også sket i nogle afrikanske stammer som fx Masai-folket, der har en lang tradition for kvægavl på det afrikanske kontinent samt i visse områder af Indien.

Jesper Troelsens genetiske kortlægninger af de forskellige folkeslag sladrer om, at de befolkningsgrupper er blevet tolerante over for mælk på hver deres måde.

Når han og hans kolleger studerer gensekvenser, så kan man statistisk regne sig frem til, hvor lang tid siden de forskellige mutationer er opstået. I Afrika skete det for ca. 3000 år siden, i Europa for omkring 7000 år siden.

Studierne afslører, at det i Europa er en specifik base på et bestemt gen i dna’et, der gør os tolerante. I Afrika er det en anden mutation på en anden base. Baserne er forskellige, men sidder lige ved siden af hinanden i genomet.

»Disse ens egenskaber har altså udviklet sig uafhængigt af hinanden på hver sin måde flere forskellige steder i verden, og det understreger, at tolerans over for komælk har givet en større fordel.«

Det kan ikke passe, at man bliver alvorligt syg af mælk, for så ville laktosetolerans aldrig have udviklet sig.

Jesper Thorvald Troelsen

»Man har flere fødevarer at vælge imellem, end hvis man er intolerant over for mælk,« siger Jesper Troelsen.

Den pointe underbygges af professor Jacobus Boomsma.

»En lang række uafhængige, vidt forskellige genmutationer har altså skabt den samme evne. Og det bekræfter hypotesen om, at laktosetolerance giver mennesket en evolutionær fordel,« siger han.

Screener man rigtigt mange mennesker ved hjælp af disse tests og holder det op mod, hvilke sygdomme de har, kan man undersøge, om der er en øget hyppighed af visse sygdomme blandt mennesker, der kan nedbryde mælkesukker.

»Hvis det var sandt, at tolerance over for mælk gav alle disse sygdomme, så ville man få en højere hyppighed af sygdommene i de laktosetolerante grupper. Men for langt de fleste undersøgte sygdomme er der ikke nogen sammenhæng. I enkelte populationer kunne det tyde på, at der er en svag kobling til visse sygdomme. Disse koblinger er ikke særligt statistisk stærke,« siger han og slutter:

»Således er der et enkelt studie, der påviser en svag kobling til sukkersyge hos laktosetolerance på Kanarieøerne. Til gengæld påviser et andet studie en svagt øget hyppighed af tarmkræft blandt laktoseintolerante i Finland.«

Den tendens bekræftes af professor Jacobus Boomsma fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

»I løbet af det næste 100 år vil andelen af laktosetolerante i Danmark nok være faldet fra 90 til 80 procent. Vi har mange indvandrere, der kommer fra regioner i verden, hvor laktosegenet ikke er udbredt,« siger han.

Har man mistanke om, at man lider af mælkeintolerance, kan man få det tjekket hos sin læge ved at få taget en simpel blodprøve.