Ny bog: Mælk ødelægger dit helbred
Ifølge en ny bog er mælk direkte sundhedsskadeligt. Forfatterne går så vidt som til at sige, at mælk er skyld i alle livsstilssygdomme. Påstanden afvises af myndigheder og forskere.

Den hvide mælk er det sorte får blandt alverdens drikke. Det mener forfatterne bag en ny kontroversiel kostbog. (Foto: Colourbox)

Kræft, demens, allergi, bumser, diabetes, autisme og hjertesygdomme.

Det er bare et lille udsnit af komælks alenlange synderegister - i hvert fald hvis man skal tro en ny bog om mælk med titlen 'Mælk og sundhed, hvad er det, du drikker?', der udkommer i dag.

Bogen er skrevet af tre økologiforkæmpere; en læge, en biolog og en geolog, der efter eget udsagn har gennemtrawlet den videnskabelige litteratur for at finde hoved og hale i debatten om mælk og dens eventuelle sundhedsskadelige virkninger.

Trekløveret følger op på den kontroversielle kostbog 'Kernesund Familie', der udkom for nogle år siden og som direkte frarådede børn og voksne at drikke mælk.

Udmeldingen fik dengang Sundhedsstyrelsen til at advare mod at følge bogens råd og at lade være med at fratage børn mælken med henvisning til, at det ville skade børnenes helbred.

Jagtede litteratur på nettet

En af forfatterne er Troels Østergaard, der ud over at være magister i geologi også har en fortid som økologisk landmand. Han ser den nye bog som et modsvar til myndighedernes reaktion på 'Kernesund Familie'.

»I debatten har Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen hårdnakket stået på, at de havde videnskaben på deres side. Men det, der undrer os, er, at så mange mennesker tilsyneladende kan opleve at have gavn af at undgå mælken,« siger han.

Han og hans medforfattere besluttede derfor at gennemgå den videnskabelige litteratur, de kunne finde på nettet, for at blive klogere på, hvad videnskaben rent faktisk havde fundet ud af omkring koblingen mellem mælk og forskellige folkesygdomme.

Forfattere chokeret over deres fund

Deres oprindelige plan var at lave en bog med det budskab, at så længe mælken var økologisk, så var den et rigtigt godt levnedsmiddel. Man skulle bare ikke overdrive brugen af det.

»Det var dér, vi troede, at vi skulle hen. Men vi blev chokerede over, hvad vi fandt ud af. Der er al mulig grund til at tro, at alle de civilisationssygdomme, der plager vores samfund, har én fællesnævner, nemlig mælk,« siger han.

Nogle af hovedpunkterne i bogen er, at mælk kan føre til disse sygdomme:

  • Allergi: Spædbørn kan udvikle allergi pga. proteinstofferne kasein og beta-laktoglobuin, der begge findes i komælk, men ikke i modermælk. Begge stoffer er ifølge forfatterne årsagen til, at mange spædbørn har en stor risiko for at udvikle allergi mod komælk.
  • Kræft: Mælken er ifølge forfatterne en 'hormondrik', der indeholder op mod 20 forskellige hormoner, hvoraf en del er væksthormoner, der er medvirkende til udviklingen af kræft. Sådanne væksthormoner kan også føre til, at spædbørn får en for høj fødselsvægt.
  • Knogleskørhed: Kost rig på protein, som f.eks. mager ost, belaster kroppen mest med syre. Det er rigtigt skidt for knoglerne.
  • Type 2 diabetes og hjertekarsygdomme: Når visse former for mælk (A1-mælk) udsættes for enzymerne i maven, frigives der morfinlignende stoffer, der kaldes for kasomorfiner. Forfatterne fremhæver, at mælkemorfin virker som et fri radikal og kan virke iltende på forskellige stoffer i organismen. Det kan f.eks. føre til hjertesygdomme, sukkersyge og autisme, mener de.

'Videnskabelig og religiøs gennemgang'

Men forfatterne finder ikke opbakning til deres kritik i den danske forskningsverden. Videnskab.dk ringet rundt til en lang række forskere, der er eksperter inden for de pågældende områder. Alle tager afstand fra bogens konklusionen. at komælk er sundhedsskadeligt.

Der er al mulig grund til at tro, at alle de civilisationssygdomme, der plager vores samfund, har én fællesnævner, nemlig mælk

Troels Østergaard

En af dem er kræftforsker Anne Tjønneland, afdelingsleder for Institut for Epidemiologisk Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse. Hun afviser forestillingen om, at mælk generelt skulle være kræftfremkaldende, og ærgrer sig over bogen, som hun mener, er et useriøst indslag i debatten om, hvad der er sundt at drikke og spise.

»Når man er optændt af en idé, så hænder det, at man mister sin objektivitet, og det bærer bogen i høj grad præg af. Det er kedeligt med sådan en bog, for den gør befolkningen forskrækket, selv om der slet ikke er hold i påstandene. Det er så vigtigt, at de informationer, der kommer ud til befolkningen på dette område, er baseret på solid evidens,« siger hun.

Arne Astrup er kritisk

Bogen får også en hård medfart af professor dr. med. Arne Astrup, der er leder af Institut for Human Ernæring ved LIFE på Københavns Universitet.

Han påpeger, at der med til en redelig gennemgang af litteraturen hører, at man ikke kun medtager de videnskabelige artikler, der støtter den konklusion, man har besluttet sig for at nå frem til.

Han undrer sig over, hvorfor forfatterne ikke omtaler den fremtrædende forsker Peter C. Elwood fra Cardiff University i England, der har gennemført store systematiske analyser af sammenhængen mellem mælkeindtag og dødelighed af hjertekarsygdomme og diabetes.

»Han finder, at personer med højt mælkeindtag lever længere end personer med lavt mælkeindtagelse, og det skyldes, at de har en lavere dødelighed af type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Elwood's forskning ignoreres totalt af forfatterne, og den gennemhuller jo også deres teorier om, at mælk skulle øge risikoen for disse sygdomme,« siger han.

Fødevarestyrelsen afslog invitation

Det er kedeligt med sådan en bog, for den gør befolkningen forskrækket, selv om der slet ikke er hold i påstandene.

Anne Tjønneland

Forfatterne har igennem de seneste uger kontaktet mange eksperter på mælkeområdet med håb om at de ville stille op til et miniseminar i dag, der skal gøre reklame for bogen. Blandt dem var kontorchef Else Molander fra Fødevarestyrelsen, der har ansvaret for styrelsens kostråd.

»Efter at jeg har læst den fremgik det, at det er en løjerlig blanding af forskningsresultater, som forfatterne bruger til at fremføre egen overbevisning blandet med historier og tredjemands oplevelser, der skal understøtte et synspunkt om, at man skal lade være med at drikke mælk - for en sikkerheds skyld. På den baggrund har jeg afslået invitationen til seminaret,« skriver hun i en mail til videnskab.dk.

Hun slutter:

»Mælk er en fødevare på linje med andre fødevarer. Det er vanskeligt at hægte udvikling af sygdomme eller for den sags skyld helbredelse eller forebyggelse af sygdomme op på én fødevaregruppe. Dertil er næringssammensætningen alt for komplekse. Dette gælder også mælk. Så mælk er altså hverken medicin eller gift.«

Troels Østergaard har dog svært ved at opfatte mælk som en god fødevare.

»De fleste mennesker tror, at de skal dø, hvis ikke de får mælk, men det er altså ikke rigtigt. Jeg har selv en voldsom mælkeallergi, og har derfor ikke drukket mælk i lange tider. Jeg har demonstreret i praksis, at man kan leve udmærket uden mælk. Og jeg og mine medforfattere er af den overbevisning, at det er det øgede mælkeindtag, der har forårsaget en stigning i sygdomme i den vestlige verden,« siger han.

Vi følger debatten 

Videnskab.dk følger de kommende dage løbende op på bogen og debatten om komælkens mulige skadevirkninger. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.