Lovende behandling af spædbørn med autisme
Det er allerede muligt at se de første symptomer på autisme, når barnet er seks måneder. For børn med disse tidlige symptomer kan tidlig behandling gøre en enorm forskel.

Nyt studie viser, at tidlige symptomer på autisme kan behandles allerede i seks måneders-alderen, og her spiller forældrene selv en afgørende rolle. (Foto: Colourbox)

Nyt studie viser, at tidlige symptomer på autisme kan behandles allerede i seks måneders-alderen, og her spiller forældrene selv en afgørende rolle. (Foto: Colourbox)

Det er ikke meget, man kender til effekterne af tidlig behandling af børn med autismespektrumforstyrrelser (ASF). Et nyt studie af en lille gruppe spædbørn antyder nu, at behandlingen bør starte så tidligt som muligt.

Spædbørn, der viste tidlige tegn på ASF og modtog en tidlig skræddersyet behandling, viste en mærkbar forbedring ved opfølgning tre år senere.

ASF vil måske kunne fanges tidligere end troet

Hos nogle vil ASF kunne opdages tidligt i barndommen. Måske tidligere end man før har troet.

Et mindre studie, som er udført ved Universitetet i Californien, har fulgt en lille gruppe spædbørn på mellem 6 og 15 måneder, der udviste tidlige tegn på ASF. Børnene kom fra familier, hvor ældre søskende havde ASF, eller hvor forældre havde søgt om hjælp, fordi de var bekymrede for barnets udvikling. 

Typiske tegn på ASF blev i studiet omtalt som mindre øjenkontakt og social interesse end normalt, gentagende bevægelsesmønstre, mangel på spontan glæde samt pludrelyde.

Behandlingsprogrammet, som kaldes 'Infant Start', blev sat i værk i et samarbejde med barnets forældre.

Behandlingen består blandt andet af øvelser, der skal sørge for at rette barnets opmærksomhed mod forældrenes ansigter og stemmer, forældrenes efterligninger af barnets lyde og bevægelser og brug af lege for at tiltrække barnets opmærksomhed.

Børnene blev sammenlignet med fire andre grupper. Den første gruppe var fra et studie, hvor børn blev fulgt, fordi søskende havde udviklet autisme, den anden med børn med normal udvikling, så en gruppe med børn, der udviklede autisme i en alder af tre år, og den sidste gruppe bestod af børn, som viste tidlige symptomer, men modtog behandling i en senere alder, fordi forældrene ikke ønskede tidlig intervention.

Da de var omkring ni måneder, havde børnene i studiegruppen flest symptomer på autisme af alle de fem grupper, men efter aktiv behandling var symptomerne betydelig reduceret sammenlignet med børn uden behandling, inden de var mellem 18 og 36 måneder gamle.

Lille, men vigtigt studie

Maj-Britte Posserud forsker i autisme ved Psykisk sundhedsværn for børn og unge ved Haukeland Universitetssygehus. Hun tror, at dette studie kan have stor betydning for, hvordan ASF hos børn behandles.

»Dette er måske det første studie, der giver et videnskabeligt grundlag for at behandle så tidlige tegn. Det er et grundigt studie, som det bliver vigtigt at følge op på,« fortæller hun.

Alligevel understreger Maj-Britt Posserud, at der er tale om et lille studie, der er foretaget i tilrettelagte omgivelser. Det, at kunne behandle symptomer allerede i seks måneders-alderen, er en dramatisk udvikling i forskningen.

»Der er brug for flere og større randomiserede studier. Man kan ikke vide, hvem der ikke ville blive spontant bedre uden behandlingen. I dag har vi endnu ikke nok videnskabelige belæg for at behandle for så tidlige tegn,« understreger hun.

Posserud synes, at det er vigtigt med den store rolle, som forældrene spiller i studiet.

»Systematikken i, hvordan forældre skal samarbejde med børn for at motivere social kontakt, er vigtig. Et barn med autisme kæmper med social kontakt og udviser tilsyneladende ikke ret stor interesse for det. Men studiet indikerer, at forældre nærmest kan optræne den sociale kontakt ved at gå systematisk til værks,« siger hun.

Der findes dog ikke nogle entydige svar på, hvorfor nogle børn udvikler autisme.

Målet er ikke at 'kurere' autisme

Forskerne bag studiet er klar over, at dette kun er begyndelsen på den lange vej med forskning, der skal til for at bekræfte resultaterne af behandlingen. Men de er alligevel positive, da studiet viser, at store dele af behandlingen kan klares af forældrene selv gennem daglige rutiner.

Sally J. Rogers, hovedforskeren bag studiet, er alligevel klar i mæglet om, at hun ikke er ude på at kurere autisme.

»Jeg er ikke ude efter at forandre de styrker, som mennesker med ASF tilfører samfundet. Mennesker med ASF bidrager enormt meget til vores kultur,« siger Sally Rogers i en pressemeddelelse. 

»Mit mål er, at børn og voksne med symptomer på autisme skal have muligheden for at deltage i hverdagslivet og i alle andre aspekter af samfundet, som de ønsker at tage del i, at være tilfredse med arbejdslivet, fritiden, forhold og uddannelse, som møder deres behov,« understreger hun.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.