Kommer lammelser efter skader en dag til at være fortid?
Et nyt forskningsresultat puster i hvert fald til drømmen. En lammet mand kan nu stå oprejst på egen fod efter at have modtaget en eksperimentel indsprøjtning med stamceller.
Det skriver Nature på baggrund af nye forskningsresultater, der er blevet præsenteret på en pressekonference, men endnu ikke er peer reviewet eller udkommet i et videnskabeligt tidsskrift.
»Manden træner nu for at komme til at gå,« fortæller den japanske stamcelleforsker Hideyuki Okano til Nature.
»Det er en dramatisk forbedring,« siger professor Hideyuki Okano, der forsker ved Keio University og har stået i spidsen for forsøget.
\ Om peer review
Når forskere har undersøgt et emne, beskriver de, hvad de har gjort og fundet frem til i et manuskript.
Manuskriptet sender forskerne til et tidsskrift for at få det publiceret, så hele det videnskabelige samfund (og i nogle tilfælde offentligheden) kan læse om arbejdet i en videnskabelig artikel.
Men før det når dertil, skal andre forskere med forstand på emnet gennemgå manuskriptet med kritiske briller. De ser blandt andet på:
- Er statistikken i orden?
- Kommer forskerne grundigt og præcist rundt om emnet?
- Er det sproglige helt på plads?
- Har forskerne husket at tage al relevant forskning med i betragtning (lavet de rette referencer)?
Det er den proces, der kaldes peer review. På dansk: fagfællebedømmelse.
Fagfællerne læser en anonymiseret version af manuskriptet og sender deres kommentarer tilbage redaktøren af tidsskriftet. Kommentarerne kan – i anonymiseret form – blive sendt ud til forfatterne, som svarer tilbage.
Redaktøren tager derefter stilling til, om tidsskriftet vender tommelfingeren op eller ned til at publicere studiet.
Hvis du læser om et studie, der ikke er peer rewievet, så vær ekstra opmærksom på, at det dermed ikke er kvalitetssikret af uafhængige forskere. Konklusionerne skal derfor læses med ekstra forbehold.
Læs mere i artiklen 'Hvad er peer review?'
Blandede resultater
Forsøget viser primært, at der ikke var alvorlige bivirkninger for de i alt fire forsøgspersoner. Men de oplevede ikke samme grad af succes.
En anden mand i forsøget fik evnen til at bevæge sine arme og ben, men de to yderligere forsøgspersoner viste ingen tydelige tegn på forbedringer.
De blandede resultater matcher forskernes tidligere forsøg med stamcellebehandlinger til lammede:
»Der er ikke rigtig noget, der har fungeret indtil videre,« siger australske hjerneforsker James St John fra Griffith University til Nature, der tilføjer, at det er et »flot, positivt resultat« og »meget spændende for området«.
\ Sådan forløb forsøget
Fire voksne mænd deltog i forsøget. Mændene havde skader på rygsøjlen, der gjorde dem lamme fra skadesstedet og ned.
- Mændene fik operationer med stamceller mellem to og fire uger efter deres skade.
- De fik også immun-undertrykkende medicin for at mindske sandsynligheden for, at deres egne kroppe ville angribe cellerne.
- To af mændene oplevede forbedringer i deres førlighed efter behandlingen.
- Et år efter operationen har forskerne ikke set nogen alvorlige bivirkninger ved behandlingen.
Studiets resultater skal læses med det forbehold, at de endnu ikke er blåstemplet af andre forskere i den såkaldte peer review-proces.
Skyldes forbedringen behandling eller tilfældighed?
Den nye behandling skal efter hensigten have virket, ved at stamcellerne efterhånden udviklede sig til rigtige nerveceller og erstattede noget af det tabte.
Men forskerne vil ikke lægge sig fast på, at det virkelig var behandlingen, der udløste forbedringerne i de to forsøgspersoner, som fik en del af førligheden tilbage.
»Nogle gange, når folk får en skade på rygsøjlen, oplever de bare bedring ad naturlig vej,« forklarer James St John til Nature.
Resultaterne af det nye studie skal derfor gentages i større forsøg, før forskerne vil sige noget med sikkerhed.
