Lakrids er formentlig mere skadeligt for helbredet, end vi hidtil har troet

En håndfuld lakrids til Netflix, en kop lakridste eller måske et stykke lakridschokolade. For de fleste lyder det harmløst, men faktisk kan lakrids være overraskende skadeligt for helbredet.

Lakridsens karakteristiske smag stammer blandt andet fra glycyrrhizinsyre, et naturligt stof i lakridsrod, som er op til 50 gange sødere end sukker.

Velkendte symptomer ved overdrevet indtag kan være hovedpine, svimmelhed, ødemer, svækket muskelstyrke og forhøjet blodtryk.

Den slags tilfælde er heldigvis ikke almindeligt forekommende, men selv små mængder glycyrrhizinsyre kan forstyrre kroppens salt- og væskebalance og få blodtrykket til at stige.

Fordi lakridsprodukter varierer kraftigt i indholdet af glycyrrhizinsyre, kan det i enkelte tilfælde være nok med ganske få stykker dagligt, før indtaget bliver bekymrende.

Det er ikke mindst vigtigt at være opmærksom på, fordi danskerne er blandt verdens største lakridsforbrugere. Blandt de børn og voksne, der spiser lakridsslik, er det gennemsnitlige indtag flere kg om året.

Lakridsrod blev allerede i oldtiden brugt som naturmedicin til behandling af mange forskellige lidelser. I dag betyder lakridsens særegne smag, naturlige image og historiske aura, at den også anvendes som aromastof og optræder i produkter som drikkevarer, te og kosttilskud.

Denne brede anvendelse betyder, at vi risikerer at indtage lakridsprodukter uden at være bevidste om det.

Nye danske forskningsdata peger på, at indtaget af glycyrrhizinsyre kan have større og mere direkte betydning for blodtrykket, end vi hidtil har antaget. Derfor er der god grund til at justere vores syn på denne ellers søde sag.

Fra slik til forhøjet blodtryk - hvad sker der i kroppen?

Når vi spiser lakrids omdannes glycyrrhizinsyren i tarmene til et stof, der hedder glycyrrhetinsyre. Dette stof optages i kroppen og hæmmer enzymet 11β-HSD2, som især findes i nyrerne.

Nyrerne regulerer kroppens salt- og væskebalance. Hvis blodtrykket bliver for lavt, eller saltbalancen skæv, producerer kroppen hormonet aldosteron. Aldosteron signalerer til nyrerne, at blodtrykket er lavt, hvilket får nyrerne til at udskille kalium og tilbageholde vand, hvorved blodtrykket stiger.

Ud over aldosteron, producerer kroppen også hormonet kortisol. Kortisol er et stresshormon som produceres konstant og uafhængigt af blodtrykket.

Kemisk ligner kortisol aldosteron så meget, at det også kan sende signal til nyrerne om, at blodtrykket er for lavt. Enzymet 11β-HSD2 ‘beskytter’ dog nyrerne mod denne forveksling ved lokalt at omdanne kortisol til kortison, der ikke hæmmer enzymet.

Når enzymet 11β-HSD2 hæmmes af glycyrrhetinsyre, forsvinder denne beskyttende funktion. Kortisol forbliver aktivt og giver fejlagtigt nyrerne besked om, at blodtrykket er for lavt. Dette fører til, at nyrerne holder på mere vand, hvilket får blodtrykket til at stige.

Der er mange eksempler på, at indtag af lakrids har ført til et kraftigt forhøjet blodtryk og andre alvorlige tilstande.

Et nyere tilfælde handler om en dansk kvinde, der blev indlagt med lammelser, svært forhøjet blodtryk (180/98 mmHg) og livstruende lav koncentration af kalium i blodet. Det viste sig, at hun igennem nogle uger dagligt havde drukket 2-2,5 liter lakridste for at lindre sin hoste efter en kighosteinfektion.

Forskning viser, at personer med forhøjet blodtryk er særligt følsomme overfor effekten af glycyrrhetinsyre. Det samme gælder muligvis også personer med type 2 diabetes.

Lakrids kan øge behovet for blodtryksmedicin

I et nyt dansk studie, som en af os er førsteforfatter på, fra Sygehus Lillebælt og Steno Diabetes Center Odense, fik over 1.000 personer med type 2-diabetes målt mængden af glycyrrhetinsyre i blodet.

Hensigten var at vurdere, hvor meget lakrids personerne havde spist, og om det påvirkede deres behov for medicin mod forhøjet blodtryk.

Mere end 60 procent af deltagerne havde målbare mængder glycyrrhetinsyre i blodet. Det var overraskende mange, fordi stoffet normalt forsvinder fra kroppen efter få dage. Det tyder på, at de fleste må have indtaget lakrids kort før undersøgelsen.

Endnu mere opsigtsvækkende var det, at mere end hver fjerde af dem med de højeste niveauer oplyste, at de slet ikke spiste lakrids.

Der er altid en risiko for både over- og underrapportering, når man spørger folk om deres kost, men vores resultater peger på, at en del af lakridsindtaget kan komme fra skjulte kilder som aromastof, te, krydderier, og kosttilskud som man ikke nødvendigvis forbinder med lakrids. Vores samlede indtag af lakrids kan altså være større, end vi tror.

Studiet fandt også, at deltagerne med de højeste niveauer af glycyrrhetinsyre i blodet, fik mere blodtrykssænkende medicin end deltagerne med lavere niveauer i blodet.

Det giver anledning til at overveje, om nogle personer med forhøjet blodtryk måske kunne nøjes med mindre medicin, eller helt undvære den, hvis de reducerede deres lakridsindtag.

Hvad er et sikkert indtag af glycyrrhizinsyre?

I 2006 konkluderede Verdenssundhedsorganisationens ekspertkomite (JECFA), at for flertallet af voksne, ville et dagligt indtag på maksimalt 100 mg glycyrrhizinsyre sandsynligvis ikke være skadeligt.

Samtidig konkluderede JECFA dog, at der i befolkningen er mere følsomme personer, som kan blive påvirket ved indtag på under 100 mg. På baggrund af manglende data for disse personer afviste JECFA at fastsætte et acceptabelt dagligt indtag.

Siden er der kommet flere data til. For eksempel viste et nyt forsøg af forskere fra Linkjöbing Universitet, at et dagligt indtag af 100 mg glycyrrhizinsyre i to uger var nok til, at der kunne ses en blodtryksstigning hos unge raske forsøgspersoner.

Et lille finsk studie fra 2009 viste ikke nogen effekt ved et indtag på ca. 40 mg. Det giver et fingerpeg om, at en målbar blodtryksstigning blandt unge forsøgspersoner kan ligge et sted imellem 40 og 100 mg/dag.

I 1993 havde en nordisk ekspertgruppe vurderet 10 mg, som værende et sikkert dagligt indtag for voksne, og DTU Fødevareinstituttets vurdering fra 2018 ligger tæt på denne værdi.

Begge disse vurderinger dækker følsomme personer. Personer med forhøjet blodtryk bør passe særligt på, og vi tilråder derfor at denne gruppe kun indtager lakrids lejlighedsvist.

Så hvor meget lakrids kan jeg spise før det er skadeligt?

Det er faktisk svært at finde ud af som forbruger. Fødevarestyrelsen startede i 2019 med at analysere glycyrrhizinsyre i lakridsprodukter, tidligere omtalt på Videnskab.dk, og har i dag foretaget analyser af over 250 prøver.

Resultaterne viser, at indholdet i forskellige typer lakridsslik og teer kan variere meget. Nogle produkter indeholder 100 gange mere end de produkter, der indeholder mindst.

Nogle producenter skriver, hvor meget rålakrids, der er i deres slik, eller lakridsrod i teen. Jo mere der er tilsat, jo større er sandsynligheden for, at indholdet af glycyrrhizinsyre er højt.

Men det er en usikker indikator, fordi indholdet af glycyrrhizinsyre naturligt varierer, alt efter hvilken lakridsrod/rålakrids der anvendes. Det er heller ikke alle producenter, der deklarerer disse informationer.

Det vil sige, at det er svært at træffe et bevidst valg om, hvor meget lakrids man kan indtage uden risiko, når man står i supermarkedet.

For at hjælpe folk med at træffe det sunde valg, kunne man overveje at indføre en mærkningsordning, der for eksempel angiver indholdet af glycyrrhizinsyre i tre niveauer: lav, mellem eller høj. Måske kunne dette også anspore producenterne til at udvikle lakridsprodukter med lavere indhold af glycyrrhizinsyre.