I Norge udelukker Folkehelseinstituttet (FHI) ikke, at Norge kommer til at opleve en ny bølge med svineinfluenza her til vinter.
»Der har i Norge været en mindre bølge med H1N1-smitte og sygdomstilfælde i sommer, en stor bølge i efteråret, og ud fra tidligere pandemi-erfaringer er der mulighed for en tredje bølge i januar-februar,« siger læge Siri Hauge fra HFI til forskning.no.
»Vi ved det ikke med sikkerhed. Det bliver spændende at se, hvad der sker, nu når vi også går ind i en periode hvor man normalt ser udbrud af sæsoninfluenza.«
»Alligevel kan man få en bølge af svineinfluenzaen. Man kan ikke forudsige, hvilke vira som vil dominere. Sandsynligvis vil der være flere i omløb samtidig, og det ene kan dominere over det andet,« siger Hauge.
Mere smitte og sygdom?
Hidtil har svineinfluenzaen vist sig noget mere smitsom end den almindelige sæsoninfluenza. Fra tidligere ved man, at influenzavirus har kronede dage i koldt vejr, og netop kulde præger vejrudsigterne for tiden.
»Influenzavirus smitter lettere i tør og kold luft, og desuden er folk mere inde, og dermed tættere sammen i kuldeperioder,« siger Hauge.
Dermed kan der potentielt komme mere smitte og sygdom i befolkningen.
»Men det er vigtigt at understrege, at du ikke bliver syg bare af at fryse. For at blive syg skal man være i nærkontakt med virus, som smutter ind i kroppen og inficerer cellerne,« fortsætter Hauge.
Hvorfor influenzavirus trives godt i kulden, er usikkert. Hauge mener, at forklaringen dels ligger i de genetiske egenskaber hos disse mikrober samt i den måde, vores krop reagerer på kulde.
»Flere faktorer spiller ind, for eksempel at slimhinderne bliver tørrere og mere sårbare ved kulde og dermed mere modtagelige for virus.«
Børn har fordoblet smitterisiko
En ny undersøgelse i New England Journal of Medicine, som har set på hvordan H1N1-smitte spredes i folks hjem, viser, at børn og unge har dobbelt så stor sandsynlighed som voksne for at blive smittet med svineinfluenza.
»Dette er også noget, vi ser, når det gælder almindelig influenza, nemlig at børn oftere får almindelig influenza end voksne. Derudover har vi ved denne pandemi set, at ældre har en immunitet mod virusset, som børn ikke har,« siger Hauge.
»Børn har været en prioriteret gruppe i vaccinationen i Norge, og vi opfordrer fortsat folk til at lade sig vaccinere,« fortsætter Hauge.
Hun påpeger, at små børn har større risiko for at blive indlagt med alvorlige sygdomme.
Ikke 'superspredere'
Tidligere forskning har vist, at børn kan smitte andre med influenzavirusinfektioner over en længere periode end voksne.
Alligevel viser den nye engelsk-amerikanske undersøgelse, at børn og unge ikke fremstår som nogen form for 'superspredere' af det nye H1N1-virus.
Altså er de ikke mere smitsomme ifølge det forskningsarbejde, som er udført af forskere ved Imperial College London og det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention.
Forskerne undersøgte 216 personer med influenzasmitten og yderligere 600 personer i familie eller omgangskredsen til disse.
Risikoen for smitte var højere for husstande bestående af to personer (28 procent) end hos dem med seks personer (9 procent). Forskerne mener, forklaringen ligger i, at man i husstande med mange personer har mindre én-til-én kontakt.
En af otte personer fik influenzasymptomer, efter virusset var kommet indenfor hjemmets fire vægge. Det er ifølge Imperial College London en lavere andel end ved tidligere pandemier.
Lav aktivitet indtil nu i 2010
Baggrunden for FHI's vurdering om en mulig ny sygdomsbølge i vinter, knytter sig hovedsageligt til historiske erfaringer med forløbene af tidligere pandemier, deriblandt den Spanske syge (1917-1918), som kom i flere bølger. Den startede mildt og ramte så langt hårdere.
Virusset, som forårsagede den mest dødbringende pandemi i det forrige århundrede, er i lighed med svineinfluenzaen et H1N1-virus. De deler enkelte træk, men ligger heldigvis langt fra hinanden hvad angår dødelighed.
Foreløbig er influenzaaktiviteten i 2010 lav i Norge, men dette kan og vil formentlig ændre sig. Spørgsmålet er bare i hvilken retning, altså om det er sæsoninfluenzaen eller svineinfluenzaen, som vil dominere.
Et muteret blandingsvirus af disse to typer bliver anset som yderst usandsynligt af forskere.
Hvor mange, der bliver syge i en ny bølge, er usikkert. Med stadig flere vaccinerede vil immuniteten i befolkningen stige, og virusset får sværere ved at sprede sig.
- Hvor høj bør andelen af vaccinerede være, for at der er en god immunitet i befolkningen?
»Vi har ikke nogen konkret andel, som vi forholder os til, vi ønsker blot, at så mange som muligt lader sig vaccinere, især i risikogrupperne,« siger Hauge.
Hvor stor en procentandel indenfor risikogrupperne, som har ladet sig vaccinere, ved FHI ikke.
»Dem, der vaccineres, registreres i vore registre ikke med oplysninger om, hvorvidt de lider af andre sygdomme, men alle i risikogrupperne har nu fået tilbuddet om vaccinering,« siger hun.
Ingen tegn på mutationer
I slutningen af sidste år understregede generalsekretær Margaret Chan fra WHO, at selv om svineinfluenzaen kan have toppet i USA og nogle europæiske lande, kan mange fortsat blive syge af influenzaepidemien denne vinter.
»Det er alt for tidligt at sige, at vi nærmer os afslutningen på svineinfluenzapandemien i hele verden,« sagde Chan.
Vira er desuden uforudsigelige og forandrer sig til stadighed. De kan mutere og ændre egenskaber, så de ved nye angrebsbølger påfører os mennesker enten et mildere eller alvorligere sygdomsforløb.
Siri Hauge siger, at der ikke findes indikationer på, at virusset har muteret i løbet af 2009.
»En mindre mutation er set hos enkelte meget syge patienter, men dette virus har ikke cirkuleret hos andre,« fortæller hun.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
