Kroppen kan selv fjerne blodpropper

9.000 danskere bliver hvert år ramt af en blodprop. Blodproppen kan i værste fald tage livet af dem, hvis den sætter sig i eksempelvis hjernen, lungerne eller hjertet.

Men det kunne formentlig være langt højere, hvis ikke kroppen selv sørgede for at håndtere blodpropperne, så de aldrig blev et problem for os.

Når blodårene stopper til, begynder cellerne omkring blodproppen nemlig at dele sig mere aktivt og sender samtidig information rundt i det omkringliggende væv om at lægge sig på en bestemt måde.

Det er en ordning, som får cellerne til at vende sig korrekt, så blodåren kan udvide sig i enten bredden eller længden og får blodet til at flyde igen.

Nu har danske forskere kortlagt, hvordan dette sindrige system fungerer. Den nye opdagelse er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Celler arrangerer sig i ekstremt velordnet mønster

Opdagelsen kan på længere sigt lede til bedre design af kunstige blodårer og muligvis til bedre behandling af blodpropper.

»Når cellerne i en blodåre mærker, at blodgennemstrømningen stopper, begynder de at dele sig og arrangere sig i et ekstremt velordnet mønster.«

»Den sandsynlige forklaring er, at cellerne arrangerer sig på en bestemt måde, så de gør blodåren bredere og måske får den til at løsne sig. Denne mekanisme vil være interessant at udnytte bedre i behandling af blodpropper, eller når folk har fået kunstige blodårer,« fortæller lektor Lene Broeng Oddershede fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Sætter gang i misson 'kludetæppe'

Blodpropper er en fællesbetegnelse for forskellige former for tilstopning af blodårerne.

Det kan eksempelvis være størknet blod, der har revet sig løs og er blevet ført med blodet. Hvis proppen af koaguleret blod ender et sted, hvor blodåren er tyndere, kan den sætte sig fast. Det vil sænke eller stoppe blodstrømmen gennem blodåren.

Når cellerne på indersiden af blodårene, kaldet endotelceller (se faktaboks), mærker, at blodstrømen er svag eller manglende hen over celleoverfladen, sætter de gang i en slags redningsmission, som skal sikre, at blodet igen kan løbe frit.

Det sker ved, at en celle omkring blodproppen begynder at dele sig, og ifølge de nye forskningsresultater fra Lene Broeng Oddershedes forskningsgruppe sender den derefter nogle fysiske stræk langt ud i det omkringliggende væv.

Det svarer lidt til, at man tager et kludetæppe, der er syet sammen af en masse små lapper, og gør den ene lap dobbelt så stor. Det vil også sende en masse stræk rundt i kludetæppet, hvor de forskellige lapper hiver i hinanden på kryds og tværs.

Interessant, at det er et fysisk signal

Når de omkringliggende celler i blodåren mærker dette fysiske stræk, begynder de at arrangere sig meget præcist i forhold til hinanden.

Den præcise organisering af cellerne betyder ifølge Lene Broeng Oddershede formodentlig, at alle efterfølgende celledelinger kommer til at gøre blodåren bredere frem for længere.

Den bredere blodåre gør det lettere for blodet at strømme forbi blokaden.

»Det er interessant, at det ikke er et kemisk eller biologisk signal, som de omkringliggende celler reagerer på, men i stedet et fysisk signal. Denne respons er til stede i kroppen hele tiden og tager sig måske konstant af små blodpropper, inden de bliver et problem,« siger Lene Broeng Oddershede.

Kan give bedre forståelse af sygdomme

Lektor Janine Erler fra BRIC på Københavns Universitet forsker i, hvordan kræft udvikler sig. Herunder hvordan kræftknuder sikrer deres hurtige vækst ved blandt andet at have et veludviklet netværk af blodårer i sig.

Janine Erler har ikke deltaget i den nye forskning, men hun har læst forskningsresultaterne og mener, at de er meget spændende.

»Det mest interessante er, at forskerne har fundet ud af, at fysiske stræk kan forklare den cellekommunikation, som gør, at væv lægger sig på en bestemt måde over store afstande. Det kan have store implikationer for vores forståelse af, hvordan tingene skal se ud, når kroppen er i ligevægt, og hvordan tingene opfører sig ved sygdomme,« siger Janine Erler.

Lavet blodårer i små kamre

I forskningen har Lene Broeng Oddershede og hendes kollegaer undersøgt, hvordan endotelceller reagerer på de fysiske påvirkninger, som blodårevævet udsættes for, når blodgennemstrømningen bliver mindre.

Det gjorde forskerne ved at dyrke et lag af endotelceller i en væske i små kamre. Efterfølgende undersøgte forskerne, hvordan endotelcellerne reagerede, når der ikke var nogen bevægelse i væsken hen over dem – hvilket cellerne opfattede, som om blodgennemstrømningen var stoppet.

Forsøget gjorde, at forskerne meget præcist kunne se, hvordan hver enkelt celle i vævet reagerede, når en af cellerne delte sig.

»Når en enkelt celle delte sig, kunne vi se, hvordan resten af cellerne lagde sig i meget velordnede mønstre. Det er første gang, at nogen har observeret det, og vi har samtidig forklaret, hvorfor det opstår,« siger Lene Broeng Oddershede.

Mekanisme mangler i kunstige blodårer

Ifølge Lene Broeng Oddershede belyser det nye forskningsresultat et vigtigt medicinsk problem.

Mange mennesker har i dag kunstige blodårer, men disse kunstige blodårer har ikke den samme mekanisme til at regulere blodstrømmen som ægte blodårer.

»Hvis man ved, at ægte blodårer kan det her trick, skal man måske tænke i, at kunstige blodårer også skal kunne det for at være en god erstatning,« siger Lene Broeng Oddershede.

Desuden ser Lene Broeng Oddershede også forskellige muligheder i at bruge den nye viden til fremtidens blodregulerende medicin.

»Vi har faktisk allerede ret god medicin mod forhøjet blodtryk og andre lidelser, der kan give blodpropper; men det vil være en fordel at se på, hvordan medicinen virker i forhold til det system, som vi har beskrevet. Det kan være, at man kan udnytte kroppens eget system som mål for medicin, der dermed meget mere effektivt sørger for, at blodpropper ikke sætter sig fast,« siger Lene Broeng Oddershede.