Kronisk stress sætter sig i sæd - og påvirker ungerne
Mænds oplevelser med kronisk stress sætter sig i deres sæd, antyder en ny undersøgelse. Det betyder, at børn af stressede fædre muligvis er mere tilbøjelige til at udvikle depression og angst.

Det er ikke kun kvinder, der bliver påvirket af stress. Ny forskning viser, at stress forårsager gen-forandringer hos hanmus. (Foto: Colourbox)

Det er ikke kun kvinder, der bliver påvirket af stress. Ny forskning viser, at stress forårsager gen-forandringer hos hanmus. (Foto: Colourbox)

Forskning har tidligere vist, at mødre, der er kronisk stressede under graviditet, får børn, der er mindre intelligente, og som har større tilbøjelighed til blandt andet at udvikle skizofreni. Men det har hidtil været et ukendt terræn, hvilken rolle faderens oplevelser med stress betyder for børnene.

En ny amerikansk undersøgelse viser nu for første gang at genetiske forandringer forårsaget af kronisk stress hos hanmus gives videre til deres unger.

Undersøgelsen, som er beskrevet i en artikel i tidsskriftet The Journal of Neuroscience, viser, at en hanmus’ arvemateriale ændres, når de udsættes for stress over en periode på seks uger. Ændringen i hanmusens arvemateriale gives endda videre til ungerne, og det påvirker ungernes fysiske reaktioner på stress.

Læs også: Lev længere med god sæd

Fakta

Symptomer på kronisk stress:

- Søvnproblemer og træthed

- Manglende koncentration og hukommelse

- Irritabilitet og dårligt humør

- Angst

- Ændrede drikke- og spisevaner

Få gode råd til forebyggelse i boksen under artiklen.

»Ændringerne gør, at ungerne får en nedsat respons i HPA-aksen (en hormonel forbindelse mellem hjernen og binyrerne, red.), og deres regulering af stress bliver derfor forstyrret i forhold til andre ungers. Vi ved ikke med sikkerhed, hvad det indebærer endnu, bare at deres respons på stress er sløvere,« siger Anders Børglum, professor i biomedicin ved Aarhus Universitet, efter have læst studiet.

Tidligere studier viser dog, at nedsat respons i HPA-aksen og dårligere regulering af reaktioner på stress er forbundet med større risiko for udvikling af blandt andet depression, angst og autisme hos mennesker.

Forandringerne er ikke permanente

De genetiske forandringer i hanmusens sæd forårsaget af stress er epigenetiske. Det vil sige, at det er forandringer, som opstår på grund af påvirkning fra omgivelserne.

»Der er ikke tale om mutationer eller en ændring i rækkefølgen af byggestenene i vores DNA, men nærmere hvordan generne bliver udtrykt,« siger Anders Børglum som kommentar til det amerikanske studie fra University of Pennsylvania Philadelphia. 

Stress over en længere periode er sundhedsskadeligt for både mænd og kvinder og giver risiko for bl.a. depression og hjerte-kar-sygdomme. (Foto: Colourbox)

»Nogle gener bliver mere dominerende, og andre bliver dæmpet, så organismen tilpasser sig situationen og miljøet, den færdes i.«

Hvordan de forskellige gener dominerer afhænger altså af miljøet og vil derfor kunne ændres igen. Forsøget viser dog, at ændringen i generne er langvarig hos mus. Selv hvis stressoplevelsen har fundet sted i puberteten hos fædrene, så vil den epigenetiske forandring vare ved helt op i voksenlivet. Om det også gør sig gældende hos mennesker er endnu uvist.

Stress er en overlevelsesstrategi

Vores fysiske reaktioner på stress er i virkeligheden en overlevelsesstrategi fra naturens side.

»Hvis man møder en farlig løve eller et andet farligt dyr, så er det vigtigt, at man får aktiveret de ting i kroppen, som gør én bedst i stand til at reagere,« forklarer Anders Børglum.

Fakta

Stress defineres af forskerne som enhver følelsesmæssig ubehagelig oplevelse, fulgt af særlige biokemiske, fysiologiske og adfærdsmæssige ændringer. Stress er kronisk, når den har stået på over 'en længere periode'.

Kilde: American Journal of Psychology

Under stress udskiller kroppen, eller rettere HPA-aksen, en cocktail af hormoner, som får vores hjerte til at banke hurtigere og blodtrykket til at stige. Det gør vores krop mere klar til at reagere med større styrke.

»Hormonerne påvirker cellernes genudtryk, fordi der skal forskellige mekanismer i gang, for at man bedst kan tage kampen eller flygte og være parat til det, hvis man møder en fare,« siger professor Anders Børglum.

Stress i kortere perioder er ikke skadeligt – for eksempel når man prøver at komme til toget i tide. Men kronisk stress over en længere periode er sundhedsskadeligt og giver risiko for depression og hjerte-kar-sygdomme.

Gode råd til at forebygge stress:

  • Indret dit liv, så dine ambitioner er realistiske. Lav f.eks. en plan for, hvad du skal nå i løbet af dagen, og husk at indlægge pauser, der kan give ny energi.
     
  • Brug fritiden på noget, der giver dig glæde. Det kan f.eks. være en hobby, at lege med dine børn eller at gå en tur. 
     
  • Sørg for at få motion ofte. 
     
  • Få en god nattesøvn.
     
  • Overvej om du kan have glæde af meditation eller afspænding. Det kan for nogle give en indre ro.
     
  • Brug tid med dine venner og familie.
     
  • Lad dig ikke gå på af mindre vigtige fejl, forhindringer og ærgrelser. Øv dig i at sige nej, sige fra og sige pyt!

Kilde: www.sundhed.dk

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk