Kræftsyge i alternativ behandling har øget risiko for depression

Kosttilskud, naturmedicin og andre former for alternativ behandling bliver flittigt brugt af danske brystkræftpatienter. Men en ny dansk undersøgelse viser, at dem, der tyr til alternative metoder, har større risiko for at være depressive end de kræftpatienter, der ikke bruger alternativ behandling.

Undersøgelsen er enestående, fordi den sætter fokus på, hvordan en stor repræsentativ patientgruppe på over 3.000 personer fra hele landet oplever virkningerne af alternativ behandling.

»Vi er meget overraskede over resultatet. Det er stik mod vores antagelse om, at kræftpatienter, der bruger alternativ behandling, ville få en eller anden form for lindring ud af det, som gjorde dem mindre tilbøjelige til at få depressive symptomer,« siger postdoc Christiana Gundgaard Pedersen fra Aarhus Universitetshospitals Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi.

»Men vores undersøgelse viser, at brugere af alternativ behandling oplever at have langt flere depressive symptomer i over et år efter, at kræftbehandlingen er afsluttet, sammenlignet med kvinder, der ikke har fået alternativ behandling.«

Tusinder kræftsyge har deltaget

Christina Gundgaard Pedersen og hendes kollegaer er nået frem til deres resultat ved at få 3.233 danske kvinder, der er blevet behandlet for brystkræft, til i to omgange at svare på en lang række spørgsmål om deres velbefindende.

Kvinderne besvarede første spørgeskema tre måneder efter, de var blevet behandlet for kræft, og et andet skema 12 måneder senere. Samtidig blev de spurgt, om de havde brugt nogen form for alternativ behandling.

Mere depression med tiden

Undersøgelsen, som netop er publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift Breast Cancer Research and Treatment, viser:

• Kvinder, der valgte at opsøge alternativ behandling cirka 3 måneder efter, at de var blevet opereret for brystkræft, var mere deprimerede sammenlignet med dem, der ikke brugte alternativ behandling.
• Brugerne af alternativ behandling blev endda mere deprimerede over tid end andre kræftpatienter. 15 måneder efter hospitalsbehandlingen oplevede de i gennemsnit 11 procent flere depressive symptomer sammenlignet med dem, der ikke havde brugt alternative behandlingsmetoder.

»Vi har undersøgt for alle mulige former for alternative behandlinger, og generelt er der øget tendens til at have depressive symptomer hos dem, der har brugt dem. Flere af dem oplever for eksempel at være triste, og at de ikke har lyst til det samme, som de havde tidligere,« siger Christina Gundgaard Pedersen.

Kosttilskud er den store synder

Selvom forskerne ikke specifikt har undersøgt enkelte typer alternativ behandling, kan de dog se på kvindernes svar, at der er en særlig sammenhæng mellem indtag af kosttilskud og depressive tendenser.

»Kosttilskud er den primære synder. Her kan vi se en signifikant forskel: Dem, der har taget kosttilskud, har i særlig høj grad oplevet at have depressive symptomer,« siger Christina Gundgaard Pedersen.

Tidligere undersøgelser har vist, at en plante ved navn Perikon (Hypericum), som ofte bliver brugt i naturmedicin mod depression, har en negativ effekt på virkningen af kemoterapi. Kræftsyge bliver derfor frarådet at bruge planten som lykkemiddel.

På samme måde kan andre former for kosttilskud og naturmedicin måske påvirke sindet i en uheldig regning, hvis man har været i kræftbehandling, forslår Christiana Gundgaard Pedersen.

Brugere af alternativ behandling kan være særligt sårbare

Christiana Gundgaard Pedersen og kollegerne har taget højde for de adspurgte kvinders helbredelsestilstand, sociale forhold, økonomi, motionsvaner, alkoholforbrug, rygevaner og andre ydre forhold, som kan spille en rolle for, om man udvikler en depression. Men de ved ikke, om undersøgelsens resultat kan skyldes, at de kvinder, der opsøger alternativ behandling, som udgangspunkt har større risiko for at blive deprimerede end andre.

»Vi har ingen umiddelbar forklaring på resultatet, men det er muligt, at kvinder med særlig sårbarhed for at udvikle depression over tid også er mere tilbøjelige til at bruge alternativ behandling,« siger en anden forsker bag undersøgelsen professor og dr. med. Bobby Zachariae fra Aarhus Universitet.

Måske har de brug for psykoterapi

På baggrund af den rent statistiske undersøgelse kan forskerne altså ikke udlede, om det er den alternative behandling, der gør kvinderne deprimerede.

»Det eneste, vores undersøgelse viser med sikkerhed, er, at der er en øget forekomst af depressive symptomer blandt de kvinder, der bruger alternativ behandling. Resultatet giver et hint om, at det nok er en god idé, hvis behandlerne i sundhedssystemet er ekstra opmærksomme på den type kvinder,« siger Christina Gundgaard Pedersen.

»Måske har de særlig brug for vejledning om, hvilke alternative produkter og behandlingsmetoder, der er hensigtsmæssige at bruge, eller det kan være, at de vil have gavn af et komme i et psykoterapeutisk forløb,« siger Christina Gundgaard Pedersen.

Cirka halvdelen af alle danske brystkræftpatienter tager kosttilskud, naturmedicin eller bruger andre alternative metoder for at få det bedre, efter de er blevet opererede eller har fået kemoterapi.

Christina Gundgaard Pedersen opfordrer derfor til, at der sættes flere forskningsprojekter i gang, som sætter fokus på, hvad patienterne reelt få ud af enkelte typer alternativ behandling, kosttilskud og naturmedicin

Forskere bør skelne mellem behandlinger

Lasse Skovgaard, som forsker i alternativ behandling ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet, er enig. Han kalder den nye undersøgelse fra Aarhus Universitet interessant. I en tidligere artikel på Videnskab.dk har han netop efterlyst forskningsmetoder, der måler folks oplevede effekter af alternativ behandling frem for kun de rent fysisk målbare effekter.

»Undersøgelsens design er interessant, for det kan give ny viden om, hvad sker der på den lange bane, når man følger folk, som bruger alternativ behandling. Men det ville være endnu mere interessant, hvis forskerne havde skelnet mellem forskellige former for alternativ behandling,« siger Lasse Skovgaard.

»Alternativ behandling er jo et vidt begreb.«

Kosttilskud og naturmedicin er for eksempel noget helt andet end en alternativ konsultation, hvor en vigtig del af behandlingen sker i mødet mellem behandler og patient, pointerer Lasse Skovgaard.

Resultater drukner i statistik

Ligesom Christina Gundgaard Pedersen mener Lasse Skovgaard, at undersøgelsen fra Aarhus Universitet er et godt udgangspunkt for yderligere forskning i emnet.

»Det drukner lidt i statistiske beregninger, for man kan jo ikke udlede, om folk er blevet depressive, fordi de har brugt alternativ behandling. Det bør man undersøge nærmere. Men setup'et, hvor man følger folk over længere tid og kobler forskellige helbredsforhold til brug af alternativ behandling, har noget interessant i sig. Resultatet giver et fingerpeg om, hvad der er værd at undersøge nærmere,« siger han.