Nu skal et banebrydende dansk forskningsnetværk finde frem til, hvor sund mælk egentlig er, og hvordan man kan producere nye sundhedsoptimerende mælkeprodukter i fremtiden.
Lektor Lars Hellgren, DTU Biosys, Institut for Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet, fortæller, at hypotesen er, at mælk ser ud til at have flere positive ernæringsmæssige egenskaber, end man i lang tid har erkendt.
Der er nemlig studier, som viser, at folk der drikker mælk generelt er slankere, end folk der ikke drikker mælk, og blandt mælkedrikkere er der generelt et færre antal tilfælde af Type 2-diabetes end blandt ikke-mælkedrikkere.
»Det koen spiser afspejler sig i mælken. Indtil nu har ingen undersøgt, hvad koens foder betyder for mælkens ernæringsegenskaber.«
Mælk virker - men hvordan?
»I og med at mejeriprodukter udgør en så vigtig kostkomponent i Danmark, skal vi også vide, hvordan forandringer i køernes foder påvirker mælkens indvirkning på sundheden. Dette vil vi blandt andet undersøge i vores netværk. Der er desuden flere studier, som tyder på, at mælkefedt kan have gunstige virkninger, på trods af sit høje indehold at mættede fedtsyrer,« siger Lars Hellgren.
Lars Hellgren understreger, at det er vigtigt at påpege, at det ikke kun er mælkefedt, som har de gunstige egenskaber. Mange studier har også vist, at produkter med lavt fedtindhold har en gunstig virkning.
Mælk indeholder komponenter, blandt andet fedtsyrer, som er helt unikke for mælken. Da disse unikke fedtsyrer bliver optaget af for eksempel røde blodlegemer, kan man ved at måle indholdet af dem i en blodprøve afsløre, hvor meget mælkefedt den enkelte person indtager.
\ Fakta
Lektor Lars Hellgren deltager i netværket og forskningsprojektet 'Tailored Milk for Human Health', hvor også forskere fra Aarhus og Københavns Universitet medvirker. Netværket har modtaget 23,3 mio. kr. i støtte fra Programkomiteen for Fødevarer og Sundhed (FøSu), der er en del af Det strategiske Forskningsråd, men er også finansieret ved støtte fra Mejeribrugets Forskningsfond, Thise Mejeri, Dansk Kvæg og Scanola A/S.
Tidligere undersøgelser i Sverige og Norge har vist, at en gruppe patienter ramt af hjerteinfarkt, havde færre mælkefedtmarkører i prøverne end en kontrolgruppe, der ikke havde været ramt af hjerteinfarkt.
»Og det vender jo tingene lidt på hovedet, fordi vi traditionelt mistænker kost med stort indhold af mættede fedtsyrer for at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det peger derfor på, at det er noget i koens mælk, som opvejer de negative effekter af mælkefedtet.«
Hvad skal koen spise?
Lars Hellgren er lige nu i gang med at undersøge en særlig type fedtsyre, som dannes ved spaltningen af klorofylet i de planter, som koen spiser.
»Det er kun køer, som har spist grønt græs og ensilage, som man finder denne særlige fedtsyre hos. Derfor vil jeg finde ud af, om køer fodret med grønt foder, producerer mælk med forbedret sundhedsprofil frem for køer, som fodres med soja og majs.«
Indtil nu har ingen undersøgt, hvad koens foder betyder for mælkens ernæringsegenskaber.
»Men vi ved, at det koen spiser, afspejler sig i mælken. Hvis vi kan klarlægge, hvordan ændringer i foderet påvirker mælkens sundhedsfremmende egenskaber, så kan vi også pege på, hvordan vi i fremtiden kan producere mælk, hvor vi minimerer mælkens negative virkninger og maksimerer de positive,« slutter Lars Hellgren.
