Koldsvømning og vinterbadning - kur eller dræber?
Opfriskende og helbredende eller dødsensfarlig? Juryen voterer stadig, men risikoen for et uheldigt udfald er dog noget større, ifølge denne engelske forsker, der har gransket evidensmængden.
vinterbader fordele ulemper kulde kuldechok hypertermi iskoldt svømmetur dukkert dyp hav sø åbent vand drukneulykke farer højdesyge kroppen respons farer risiko hjerte fysiologiske reaktion nedsænkning nedkøling

Det første dyk er ofte det sværeste - og det farligste. (Foto: Shutterstock)

Det første dyk er ofte det sværeste - og det farligste. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Vinterbadere beretter gerne om, hvor opløftende og oplivende et dyp i iskoldt vand er - og ifølge dem er det også sundt. De fortæller gerne, at de ikke har været forkølede i adskillige år.

I mange lande er der ligefrem tradition for at tage sig en kold tur i vandet - lige fra Storbritanniens traditionelle Boxing Day og New Year’s Day-dyp til traditionsbundne skikke, der veksler mellem en tur i sauna og iskolde dukkerter i Japan, Tyskland, Rusland og Skandinavien.

Men et iskoldt dyp er et tveægget sværd. I den modsatte ende er der en anden gruppe - heriblandt personer, der arbejder i forskellige redningstjenester - som advarer imod at hoppe i det kolde vand.

I gennemsnit drukner én person hver 20. time i Storbritannien, og særligt juledagene og nytår er en frygtet tid med drikkeri og drukneulykker.

Farer og fordele ved koldt vand

I flere århundreder er farerne ved koldt vandt blevet beskrevet. Den græske historiker Herodot beskrev i 450 f.v.t. den persiske feltherre Mardonius' skæbnessvangre havekspedition:

»….dem der ikke kunne svømme, omkom som følge; andre omkom af kulde.«

vinterbader fordele ulemper kulde kuldechok hypertermi iskoldt svømmetur dukkert dyp hav sø åbent vand drukneulykke farer højdesyge kroppen respons farer risiko hjerte fysiologiske reaktion nedsænkning nedkøling

Havbadenes popularitet nåede sit højeste i slutningen af ​​det 18. århundrede. Her folder overklasse-fruerne sig ud. (Illustration: 'The Mermmaids of Brighton'/WikiMedia)

I december 1790 var lægen James Currie ude af stand til at hjælpe, da besætningen på et strandet amerikansk sejlskib faldt i det kolde hav og druknede. Episoden havde så stor effekt på James Currie, at han foretog de første registrerede forsøg af koldt vands effekt på kroppen.

Også det kolde vands påståede sundhedsfordele - enten i havet eller som kurbad - har mange år på bagen. Hippokrates 'vandterapi' havde til formål at mindske energiløshed og dovenskab (fysisk og mental træthed).

Thomas Jefferson hævdede, at et koldt fodbad hver eneste morgen var årsagen til, at han kunne 'opretholde sit gode helbred'.

Markant stigning i åbentvandssvømning

I 1750 anbefalede en hel del publicerede skrivelser havsvømning til behandling af en lang række sygdomme, og vintermånederne blev betragtet som den bedste tid at tage sig en dukkert i havet.

Havbadenes popularitet nåede sit højeste i slutningen af ​​det 18. århundrede, hvilket er årsagen bag de mange badebyer og feriesteder, som vi stadig besøger den dag i dag.

På det seneste har der været en markant stigning i åbentvandssvømning i søer, floder og vandløb samt maratonsvømning.

Men spørgsmålet er stadig: Hvad siger forskningen om de iskolde dukkerter? Er det en kur eller en dræber? Vi har gransket evidensmængden.

En hurtig måde at dø på

Der er ingen tvivl om, at vores fysiologiske reaktioner på nedsænkning i koldt vand er farlige. De er forstadier til pludselige hjerteanfald, tab af svømmeevnen, hypotermi (nedkøling, red.) og risiko for drukneulykker.

Hypotermi er traditionelt blevet betragtet som den største fare ved at befinde sig i koldt vand, hvilket for en stor del kan tilskrives Titanic-katastrofen og dens mange ofre, samt mange tusind søfolks grumme skæbne under 2. Verdenskrig; ud af de 45.000 dødsfald som Royal Navy led, fandt cirka 30.000 sted, da søfolk flygtede fra de synkende skibe og forsøgte at overleve i havet.

Fokus på kroppens kuldechok-respons

Men en stadig stigende samling af statistisk, eksperimentel og anekdotisk evidens har imidlertid resulteret i, at forskerne nu fokuserer på kroppens kuldechok-respons; det vil sige kroppens umiddelbare cardio-respiratoriske respons fremkaldt af pludselig afkøling af huden.

Denne respons belaster hjertet, og den pludselige mangel på kontrol over vejrtrækningen fører til, at vi snapper og gisper efter vejret, hvilket igen kan resultere i, at risikoen for indånding af vand stiger markant - og der skal en overraskende lille mængde vand til for at forårsage drukneulykker.

For eksempel kulminerer kuldechok-responsen ved vand, der er 10-15 grader 'varmt', og den første 1 til 2 liters gispende, ukontrollerede indånding forårsaget af det kolde vand er almindeligvis større end den dosis saltvand, som skal til for at dræbe.

Kuldechok-responsen forklarer, hvorfor 60 procent af de personer, der omkommer i koldt vand, dør i løbet af de første minutter og ikke i løbet af den meget længere periode, der skal til, før hypotermi sætter ind.

'Kuldechok'. Ved hjælp af de olympiske svømmere Duncan Goodhew og Sharon Davis demonstrerer professor Michael Tipton, hvilken effekt 10 grader 'varmt' vand har på kroppen. (Video: YouTube)

Opfriskende og betændelseshæmmende

På plussiden hersker der ikke tvivl om, at en kold dukkert virker stimulerende på kroppen. Udskillelsen af ​​stresshormoner leverer en energisk følelse af at være rigtig 'levende'. 

Kulden og nedsænkelse i det kolde vand kan mindske hævelse og bekæmpe inflammation.

Anvendelsen af ​​behandlinger med koldt vand, der har til formål at fremme restitution efter træning, har efter signende varierende effekt alt efter motionsformen og behandlingsmetoden.

Med hensyn til inflammation kobler en stigende mængde evidens inflammation til fysisk og psykisk sundhed. Man kan i teorien mindske kroppens inflammatoriske respons ved at tilpasse sig det kolde vand gennem gentagne nedsænkninger.

Forbedrer evnen til at overkomme andre belastninger

Inflammationsreduktionen forklarer, hvorfor gentagne nedsænkninger i koldt vand muligvis har en behandlingsmæssig effekt på lidelser med en inflammatorisk komponent.

Ny forskning indikerer, at depression er en reaktion på inflammation i kroppen.

Evidens indikerer desuden, at tilpasning af kroppen til koldt vand forbedrer kroppens evne til at tilpasse sig andre, tilsyneladende ikke-relaterede belastninger. 

For eksempel tyder evidens på, at korte nedsænkninger i koldt vand forbedrer kroppens respons på ophold i høje højder, hvor den tynde luft kan belaste kroppen. Hvis kroppen tilpasser sig den ene form for belastning, bliver den også bedre til at overkomme den anden.

vinterbader fordele ulemper kulde kuldechok hypertermi iskoldt svømmetur dukkert dyp hav sø åbent vand drukneulykke farer højdesyge kroppen respons farer risiko hjerte fysiologiske reaktion nedsænkning nedkøling

60 procent af de personer, som omkommer i koldt vand, dør i løbet af de første minutter og ikke i løbet af den meget længere periode, der skal til, før hypotermi sætter ind. (Foto: Shutterstock)

Juryen voterer stadig

Tilbage er der så det gamle husråd om, at en kold dukkert beskytter mod forkølelse, og her voterer juryen fortsat.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Laboratoriestudier har rapporteret forbedrede markører for immunfunktion, men resultaternes kliniske betydning er usikre.

Infektioner i de øvre luftveje er et ofte benyttet mål for, hvor godt immunsystemet fungerer. Åbentvand-svømmere har vist sig at pådrage sig færre infektioner end deres ikke-svømmende partnere, men ikke færre infektioner end svømmere, der svømmer indendørs.

Og her ligger ét af problemerne i hele debatten om fordele/ulemper ved at tage en dukkert i meget koldt vand.

Solidt veludført studie mangler

Et solidt og korrekt udført kontrolleret eksperiment, der isolerer nedsænkning i koldt vand fra motion, socialisering, forbedret fysisk form, motion i naturen samt andre aktiviteter, der udgør yderligere komplicerende variabler, er simpelthen ikke udført endnu.

Så efter en afvejning af fordele og ulemper tyder evidensmængden på, at en iskold dukkert har et noget større potentiale til at dræbe end til at helbrede.

Det skal dog ikke afskrække dig helt fra at nyde et forfriskende dyp, bare du husker at følge de allervigtigste forholdsregler til punkt og prikke:

  • Gå forsigtigt frem og læg mærke til, hvordan kroppen reagerer
  • Bad altid sammen med andre

Og der er ingen, der kan fortænke dig i at tage en våddragt på.

Mike Tipton hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk