Kejsersnit giver babyer anderledes bakterier

Du skal måske tænke dig om en ekstra gang, hvis du overvejer at droppe den normale vaginale fødsel og i stedet få et kejsersnit.

Børn født ved kejsersnit får nogle helt anderledes bakterier ind i kroppen end børn født naturligt.

Bakterierne påvirker muligvis vores immunforsvar, og derfor kan det være med til at forklare, hvorfor kejsersnitbørn har større risiko for at udvikle astma, sukkersyge og kræft som voksne.

Samme bakterier over hele kroppen

Sådan lyder det fra et hold nord- og sydamerikanske forskere, der grundigt har analyseret bakteriearter på forskellige dele af kroppen i en kvalitativ analyse på en halv snes kvinder og deres nyfødte børn.

»I modsætning til mødrenes meget forskellige bakterie-kulturer på hud, i mund og vagina, havde de nyfødte samme slags bakterier over hele kroppen - på hud, i mund, næsesvælg og i første afføring, uafhængigt af hvordan de var født.«

»Vaginalfødte børn havde bakterier, der mindede om mikrobiologien i moderens vagina, mens børn født ved kejsersnit havde bakterier, som lever på huden,« skriver forskerne i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

De første bakterier afgør måske din sundhed

Det lyder indlysende, at børn født på naturlig vis bliver udsat for bakterier, som stammer fra moderens vagina, mens børn født ved kejsersnit får andre bakterier, hvad enten de så kommer fra moderen, fødselslægen eller jordemoderen.

Studiet kan alligevel vise sig at få betydning for fremtidig forskning og for vores allesammens helbred, fordi en babys første møde med bakterier måske er med til at afgøre, hvor sundt det bliver som voksen.

Forsker Peter Bager fra Statens Serum Institut har forsket i kejsersnitsfødsler og senere risiko for allergi, astma og bakterielle tarminfektioner. Han forklarer:

»Tag for eksempel vores tarmflora, som mest består af bakterier. Når vi bliver født, er vores tarmslimhinde som regel steril, og de første bakterier danner kolonier, som er med til at etablere floraen i hele tarmen.«

»Tarmen er op til otte meter lang og har en overflade, som er langt større end for eksempel lungerne. Derfor kan det være vigtigt for vores helbred senere, hvordan den grundlæggende sammenblanding er af gode og dårlige tarmbakterier.«

Studium understøtter tese blandt førende astmaforskere

»Hypotesen er i øjeblikket, at indeholder ens tarmflora godartede bakterier såsom lacto/mælke- og bifidobakterier, har det måske forebyggende effekt over for visse sygdomme som for eksempel astma,« fortsætter Peter Bager.

»De godartede bakterier kunne virke på flere måder, f.eks. ved at udkonkurrere de mere skadelige patogene bakterier, ved at stimulere immunforsvaret eller måske som fysisk barriere mod bakterier udefra,« fortæller ph.d. Peter Bager fra Afdeling for Epidemiologisk Forskning.

Én af Europas førende forskere i børneastma, overlæge Hans Bisgaard fra Dansk BørneAstma Center, kalder det en spændende undersøgelse.

Hans Bisgaard bemærker i en mail til Videnskab.dk, at det lille, grundige studium styrker astmaforskernes arbejdshypotese om, at bakterier spiller en afgørende for, hvilket immunsystem moderen giver videre til sit barn.

Enten i familie med mælkebakterier eller aknebakterier

De amerikanske forskere har fundet ud af, at vaginalt fødte børn har bakterier, som er beslægtede med dem i moderens skede. En del af bakterierne knytter sig til fordøjelse af mælk, til mundsygdomme og til vaginale infektioner. Det drejer sig om:

Lactobacillus Prevotella og Sneathia

Børn født ved kejsersnit har i stedet bakterier, som i mindre grad ligner moderens og i højere grad ligner andre kejsersnitbørns. En del af bakterierne er beslægtede med bakterier, der kan give madforgiftning, difteri og akne. Det drejer sig om:

Staphylococcus Corynebacterium og Propionibacterium

Studiet lægger sig fint i tråd med hypotesen om, at en anderledes bakterieflora kan være årsag til, at en del kejsersnitbørn udvikler kroniske sygdomme som voksne.

Peter Bager fra Statens Serum Institut understreger dog, at forskerne langt fra har bevist en direkte sammenhæng, selvom de har lavet en »fin molekylær-fylogenetisk kvalitativ påvisning« af de forskellige bakterier, der overføres fra mor til barn ved normal fødsel og kejsersnit.

»Problemet med både dette studium og lignende studier er, at de f.eks. ikke siger noget om, hvor lang tid denne bakterieforskel bliver ved at være der, og hvordan det kunne have betydning for senere udvikling af for eksempel allergi og astma,« konstaterer Peter Bager.

Forskning træder sine barnesko

Peter Bager tilføjer, at studiet nærmest skal ses som en slags grundforskning, fordi videnskaben stadig ved meget lidt om, hvordan tarmfloraen bliver skabt, og hvordan den har betydning for vores sundhed på længere sigt.

»Vi har mange metodiske begrænsninger på det niveau, videnskaben er på nu. Vi kan f.eks. ikke kultivere eller molekylær-fylogenetisk klassificere alle bakterier i tarmen, og vi kender ikke bakteriernes betydning. De lever jo i symbiose med os, og det er svært at påvise, at lige den og den bakterie eller -flora har langsigtede effekter - og vi ved heller ikke, om de virker forskelligt hos dig og mig.«

»Det bliver først rigtig godt, når vi nemt kan klassificere alle bakterier hos mange mennesker over tid og med statistisk styrke sige noget om, hvordan vores tarmflora bliver til,« mener Peter Bager.

Det amerikanske studium er lavet på 9 mødre og 10 spædbørn. Forskerne har målt på afføring hos børnene, fordi man mener, at afføringen afspeljer tarmsystemet. Desuden er det generelt er svært rent etisk at få tilladelse til at lave prøver i selve tarmen på et nyfødt barn.