Tænk, hvis man kan bremse eller måske endda helbrede skizofreni og depression bare ved hjælp af søvn. Ved at sørge for, at kroppen får mulighed for at rense ud i hjernen, så den slipper for at kæmpe mod ophobede affaldsstoffer.
Tanken er faktisk slet ikke tosset. Den bygger videre på et kæmpe gennembrud inden for søvnforskning, som den danskfødte professor Maiken Nedergaard har stået bag. Tilbage i 2013 afslørede hendes gruppe, at hjernen har brug for søvn, så den kan blive renset godt igennem og blive klar til næste dag.
Fornem hæder til 'gennemgribende' danskledet forskning
Den videnskabelige artikel, der skildrede gennembruddet, var endda så ”god og innovativ og betydningsfuld”, at den netop er blevet kåret til årets bedste videnskabelige artikel af udgiveren bag det velansete tidsskrift Science, AAAS, som i disse dage afholder verdens største videnskabskonference i San Jose i Californien.
’Newcomb Cleveland-prisen’ er gennem sin snart 100 år lange historie gået til ikoner og senere nobelprisvindere på et hav af videnskabelige områder. Det skorter da heller ikke på fine ord fra Sciences chefredaktør, Marcia McNutt, om forskningen under Maiken Nedergaards ledelse:
”Resultaterne er både forbløffende og gennemgribende, og de vil højst sandsynligt påvirke neurovidenskabelig forskning i mange år fremover.”
Gliaceller er hjernens 'nye' hersker
Der er derfor en grund til at spidse ører, når Maiken Nedergaard fortæller om, hvor forskningen er på vej hen. Kort fortalt handler det om, at hjernen gemmer på en slags celler, der i mange år har stået totalt i skyggen af nerveceller, også kaldet neuroner.
Neuroner er nødvendige for at vi både kan se og høre og bevæge os, så det er ikke så underligt, at de har været i centrum for stort set al hjerneforskning i mange år. Men det har gjort, at forskningen har overset, at vi har en anden type meget vigtige celler, som hjernen har langt flere af end neuroner.
De såkaldte gliaceller er kendt som støtteceller for hjernens neuroner, men Maiken Nedergaards forskning har kastet lys over, at de samtidig spiller et væld af andre roller, herunder at i dannelsen af vores tanker og bevidsthed, samt at sørge for, at hjernen bliver renset.
”Ukendte celler i hjernen er måske dem, der driver det hele. Det er måske slet ikke den, vi altid har regnet med, der er bossen,” som hun siger det.
Viser gliaceller vej til ny behandling af sygdomme i hjernen?
Med den viden på plads, åbner sig pludselig et kæmpestort, uudforsket landskab inden for søvnforskning. Spørgsmålet er lige nu, hvad gliacellernes arbejde med at rense og vedligeholde hjernen – som Maiken Nedergaard kalder ’det glymphatiske system’ – betyder for sygdomme.
”Vi ved, at der er en sammenhæng mellem mangel på søvn og hjernesygdomme som Alzheimer, skizofreni, depression og ADHD. Folk sover for lidt, og det kan betyde, at der ophober sig affaldsproteiner, som skaber en inflammation i hjernen, der ødelægger nervecellerne.”
”Al behandling af sygdommene er i dag rettet mod neuroner. Men vi prøver selvfølgelig at finde ud af, hvordan sygdommene hænger sammen med det glymphatiske system. En ide er, at hvis vi kan gøre gliacellerne mere effektive til at rense hjernen under søvn, så kan det måske bremse eller endda helbrede nogle af de neurogenerative sygdomme, hvis det viser sig, at søvn virkelig er en del af årsagen til dem,” fortæller Maiken Nedergaard, da Videnskab.dk møder hende i San Jose.
En genvej til bedre søvn vil hjælpe mange andre end syge
Hvis hun har ret, har forskningen fantastiske perspektiver, også ud over helbredelse af sygdomme.
Det amerikanske militær støtter forskningen, for hvis man kan finde en måde at gøre søvn mere effektiv på, kan man måske også sørge for, at piloter er mindre trætte, når de skal flyve missioner efter en dårlig nats søvn – så de begår færre fejl.
Det amerikanske National Institute on Drug Abuse (NIDA) har også meldt sig på banen. NIDA gør, hvad det kan for at indsamle og sprede viden til at bremse stofmisbrug, og også her kan Maiken Nedergaards forskning vise sig at gøre gavn.
”NIDA mener, at en vigtig grund til, at narkomaner falder tilbage i misbrug efter at have været stoffri, er at de ikke kan sove om natten. Så de er meget interesserede i nye metoder, der kan give narkomaner noget, der svarer til søvn,” beretter Maiken Nedergaard.
Prisvindende forsker på vej hjem til Danmark
Det er lidt naivt at tro, at man kan komme ind fra sidelinjen som hjerneforsker og give forklaringen på, hvorfor vi sover. Men det har passet med mange ting i søvnforskningen, og folk har været meget begejstrede
Maiken Nedergaard
Det er umuligt at sige, hvornår – eller for den sags skyld ’om’ – det næste gennembrud inden for gliaceller kommer. Maiken Nedergaard har været en pioner i studierne af gliaceller, siden hun for 21 år siden var med til at breake grundtankerne om gliacellerne i verdens førende tidsskrifter Nature og Science. Men hun kalder dem stadig for en ’alien’, fordi vi ved alt for lidt om deres funktioner og hvorfor de arbejder, som de gør.
Men hvis gennembruddet skal komme fra nogen, er det sandsynligt, det bliver fra Maiken Nedergaard, for som førende på feltet ved hun efterhånden, hvad hun laver.
Hun leder et laboratorium i USA med 30 forskere og er netop blevet hevet hjem til Danmark, hvor hun til sommer skal starte et nyt hjerneforskningscenter på Københavns Universitet på en kæmpebevilling på 40 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.
Stamcelleforsker tager med til Danmark
Og skulle det slå fejl, kan det være, Danmark i stedet lægger rammer til et gennembrud inden for skleroseforskning. Maiken Nedergaard tager nemlig sin mand Steven A. Goldman med. Han er ligeledes professor ved University of Rochester i USA og flytter til Danmark med det formål at bruge stamceller til at helbrede multipel sklerose – ligeledes på en kæmpebevilling fra Novo Nordisk Fonden.
Ægteparret starter til sommer Center of Basic and Translational Neuroscience ved Københavns Universitet med i alt 80 millioner kroner i ryggen.
”Børnene er blevet store, og det er på tide at prøve noget nyt. Det bliver spændende!”
Du kan følge opdateringer fra Videnskab.dk’s udsendte på AAAS-konferencen på Twitter: @tuffmann
Forsker fra Maiken Nedergaards laboratorium forklarer det glymfatiske system på engelsk:
